Ny radikal spidskandidat: Her er tre løsninger på Københavns skæve boligmarked

Havnens omlægning fra industrien gav plads til både boliger og rekreative muligheder. Ørestad blev etableret som et nyt moderne erhvervsdistrikt, og boligkvarter med direkte forbindelse mellem Malmø og København, der snart har 30.000 boliger, og en moderne metro med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Et skævt boligmarked

Men vi står desværre stadig tilbage med et boligmarked i ubalance. Private udlejningsboliger dominerer nybyggeriet, ejerboligpriserne kun går én vej – opad – og nybyggeriet af andelsboliger er gået i stå.

Pernille Rosenkrantz-Theil peger selv på problemerne med private udlejningsboliger, men hvorfor løste hun dem ikke som minister?

Christopher Røhl (R)
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, spidskandidat til kommunalvalget

Pernille Rosenkrantz-Theil peger selv på problemerne med private udlejningsboliger, men hvorfor løste hun dem ikke som minister?

Visionen for udviklingen i København må være, at familier kan få lov at blive boende i København. Vi er lykkedes med at skabe plads til børnefamilier med ét barn, men når de får andet barn, rykker de ud af København.

Dem skal der være plads til – og med den ejerform, som københavnerne gerne vil have, nemlig ejer- og andelsboliger.

Visionen må ikke være at stoppe byens udvikling og sige farvel til det store engagement, der har været investeret i København, som Pernille Rosenkrantz-Theil varsler i sin kronik i Berlingske for nyligt.

Udeblivelsen af et privat engagement i byen er dødsstødet for byens sjæl og det attraktive byliv, som vi har skabt over de sidste 30 år. Vi skal ikke tilbage til fattigfirsernes byudvikling, hvor regningen sendes til kommunen, der i forvejen er presset på muligheden for at investere i byen. 

Københavns boligudvikling kræver radikalt anderledes rammer.

Derfor er vi fra Radikale Venstre allerede klar med et boligudspil. Det kalder på handling på tre konkrete områder:

1. Balance i ejerformer

København har brug for en bedre balance mellem boligformerne.

Vi skal ikke tilbage til fattigfirsernes byudvikling, hvor regningen sendes til kommunen,   

Christopher Røhl (R)
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, spidskandidat til kommunalvalget

Private udlejningsboliger fylder for meget i nybyggeriet, mens der ikke længere laves nye andelsboliger. Det skaber et boligmarked, hvor alt for mange ender som lejere uden mulighed for at få fodfæste som ejere.

For at vende udviklingen skal reglerne for finansiering af nye andelsboliger lempes, mens tilslutningspligten skal styrkes.

For at få flere ejerboliger, er vi nødt til at ændre momsreglerne, som i dag er alt for favorable for byggeriet af lejeboliger.

Endelig skal vi kunne stille krav om større grad af samtidighed for almene og private boliger i nybyggeri. Det vil sikre, at nye byområder bliver blandede fra starten.

2. Sikring af boliger til flere

Det kræver imidlertid flere boliger, hvis vi skal få plads til at skabe balancen i ejerformerne. Derfor må vi se på, hvordan vi kan udnytte potentialet i de områder, vi allerede har.

Tagboliger er et oplagt sted at starte. Mange ejendomme kan bygges højere, men stramme regler for friarealer og parkeringspladser står i vejen. Derudover rummer områderne tæt på metro og S-tog et enormt potentiale for fortætning.

Her kan nye boliger bygges, og tomme erhvervsejendomme kan omdannes til lejligheder. Endelig kan vi med byggefællesskaber og småskala-projekter give beboerne indflydelse på, hvordan vi bruger bygningernes kvadratmetre bedre og samtidig får et bedre fællesskab.

3. Sikring af boliger til alle

De mange ejerformer og flere boliger må ikke overse mindre købestærke københavnere. I dag har studerende, lavindkomstgrupper og socialt udsatte svært ved at finde boliger, der er til at betale.

Mange ungdomsboliger bliver i dag udlejet til andre end studerende, og det er et svigt.

Christopher Røhl (R)
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation, spidskandidat til kommunalvalget

Mange ungdomsboliger bliver i dag udlejet til andre end studerende, og det er et svigt. Vi skal bygge videre på byens gode erfaringer med klassiske gangkollegier, hvor der er mindre værelser og flere fællesarealer.

Det skaber flere boliger og fællesskaber, hvor unge trives. Ligesom vi skal finde pladsen til flere skæve boliger i mindre enheder rundt i byen, så vi undgår koncentration af udsatte grupper.

Endelig bør vi se på muligheden for, at kommunen får anvisningsret til flere boliger - både almene og private. Det vil sikre, at socialt udsatte får adgang til boliger i hele byen og vi dermed får en bedre balance i beboersammensætningen på tværs af byen.

Tid til nye løsninger

Problemet er ikke byudviklingen som sådan, men de rammer der styrer den.

Københavns succes er historien om et frugtbart samarbejde mellem det offentlige og det private. Men vi har brug for nye, klare rammer kombineret med en planmæssig styring, hvis vi skal få skabt en bedre balance, og sikre de boliger københavnerne efterspørger.

Det står i det uvisse, om Pernille Rosenkrantz-Theil vil levere mere end et løfte om et boligudspil, men vi er allerede i arbejdstøjet fra Radikale Venstre, og indtil de tanker vinder opbakning, fortsætter boligpriserne opad, og presset på boligmarkedet bliver kun større.