Københavnsk S-politiker om tørklædeforbud: “Det gavner ekstremt religiøse imamer og den yderste højrefløj”

Det socialdemokratiske medlem af Borgerrepræsentationen i København Yildiz Akdogan kritiserer nu forslaget om et  tørklædeforbud i folkeskolen. Forslaget skaber polarisering og marginaliserer de piger, som man ønsker at beskytte, lyder kritikken.

Yildiz Akdogan (S) mener, at et forbud mod tørklæder i folkeskolen er den forkerte måde at bekæmpe negativ social kontrol på. 
Yildiz Akdogan (S) mener, at et forbud mod tørklæder i folkeskolen er den forkerte måde at bekæmpe negativ social kontrol på.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Frederik Gjersen Hansen

Et forbud mod tørklæder i folkeskolen er den forkerte vej at gå. 

Det mener det socialdemokratiske medlem af Borgerrepræsentationen i København, Yildiz Akdogan. 

"Jeg tror, vi kan risikere at skubbe de her piger længere væk og marginalisere dem med det her forslag," siger hun og tilføjer:

"Jeg tror ikke, nogen kvinder synes, det er okay, at små piger går med tørklæde. Når det så er sagt, så er spørgsmålet, om metoden med forbud er den rette."

Debatten om religiøs påklædning tog fart, da Kommissionen For Den Glemte Kvindekamp i sidste uge lancerede et forslag om tørklædeforbud.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) kaldte dengang forslaget for "spændende" og "modigt".

Siden har flere vestegnsborgmestre torsdag kritiseret tørklædeforbuddet overfor DR.

Yildiz Akdogan bakker nu op om kritikken og tilføjer, at man med forslaget giver et "nemt kort" til polariserende kræfter i samfundet. 

"Det her forslag gavner de ekstremt religiøse imamer og den yderste højrefløj. Og det er jeg personligt rigtig ked af," siger hun. 

Underligt kommissionsarbejde

Yildiz Akdogan havde gerne set, at der var foretaget "et mere dybdegående arbejde" omkring forslaget.

To ud af ti kommissionsmedlemmer trækker nu i land i forhold til forslaget. Hvad siger det dig?

"Jeg ved jo ikke, hvad deres bevæggrunde har været. Det tyder på, at arbejdsopgaven er blevet forstået forskelligt. Det virker underligt. Jeg har ikke oplevet lignende med andre kommissioner før i hvert fald," siger Yildiz Akdogan og fortsætter:

"Intentionen om at komme negativ social kontrol til livs bakker jeg op om. Det er problematisk, at børn skal gå med et så stærkt religiøst symbol som et tørklæde, som egentlig er et symbol for at dække sig til. Det, synes jeg, er at pådutte børnene en unødig seksualisering,"

"Men når det er sagt, så er det metoden, jeg undrer mig ved, ligesom vestegnsborgmestrene, der også har været på banen."

Forslaget polariserer

Ved at komme med et forbud om tørklæder giver man et nemt kort til den yderste højrefløj og et argument for en os-og-dem-retorik hos ekstreme imamer, mener Yildiz Akdogan. 

"Jeg synes, vi har nok polarisering i vores samfund. Vi har brug for løsninger, der kan bringe os sammen og ikke nogen, der skubber os væk fra hinanden," siger hun. 

Samtidig efterlyser hun et mere dybdegående arbejde fra kommissionen. 

"Uden at have noget videnskabeligt belæg for det, så er min tese, at mange forældre, især fra de konservative kræfter, lidt blander kultur og tradition sammen. Det kunne være interessant at gå dybere ned i deres bevæggrunde. Det tror jeg, ville have gavnet debatten og givet den et mere sagligt grundlag."

"Om ikke andet, så i hvert fald for at forstå problemet. Hvad er det, der gør, at nogle forældre giver deres små piger tørklæde på og andre ikke gør?"

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), men det har ikke været muligt.

Altinget har ligeledes forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets politiske ordfører på rådhuset, Laura Rosenvinge. Hun ønsker dog ikke at medvirke i artiklen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Yildiz Akdogan

Medlem, Københavns Borgerrepræsentation (S), forkvinde, Kvinderådet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)