Skoleelever: Utryghed i København kan nemt bekæmpes. Hvorfor gør politikerne det ikke?

Tænd lyset igen  

Ifølge Justitsministeriets Forskningskontor føler 56 procent af kvinder sig utrygge i baggårde, gyder og tunneler i Danmark. Det er en skræmmende statistik.

I 2023 kom regeringen med ti initiativer for, hvordan problemet kan løses.

Nogle af de initiativer lød for eksempel tilskud til natteravne og forslag til lokale afhentningssteder.

Det lyder umiddelbart som gode initiativer, men vi tror bare ikke, at det løser hele problemet.

Vi tror, problemet ligger meget mere i miljøplanlægningen.

Hvis vi virkelig gerne vil have en by, der fungerer for alle, bliver vi nødt til at tage utrygheden alvorligt.

Vita, Asta, Vito og Buster
Elever, Børne UNI

Kommunen vægter økonomi højere end tryghed. Hvordan kan de tillade sig det?

Løsninger findes der mange af.

Den vigtigste og mest hastende er mere gadebelysning og færre lukkede områder.

I forbindelse med energikrisen i 2022 besluttede Københavns kommune nemlig at dæmpe 40 procent af gadebelysningen.

Selvom energibesparelse er vigtig, bør det aldrig gå ud over unges ret til at føle sig trygge i deres egen by.

Tryghed i byen skal prioriteres i de kommunale budgetter og bør vægtes højere end energibesparelse.

Det er på tide, at vi stiller krav til byplanlægningen og politikerne, vi ved at belysning og åbne områder gør en forskel på følelsen af tryghed. Men det kræver vilje og handling, ikke bare tomme ord om tryghed.

Hvis vi virkelig gerne vil have en by, der fungerer for alle, bliver vi nødt til at tage utrygheden alvorligt.