Boligministeren til Line Barfod: Vi er allerede ved at gøre det nemmere at bygge tagboliger

Boligpriserne i København er i de senere år steget og steget. Det betyder, at mange mennesker med helt almindelige indtægter efterhånden har svært ved at finde et sted at bo.
For nylig udtalte teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Line Barfod (EL) i et interview her i Altinget, at hun vil have mig til at fjerne barrierer i den nationale lovgivning, så det bliver nemmere at omdanne gamle tørrerum til boliger og dermed afhjælpe boligmanglen i København.
Line Barfod sparker med sin udtalelse meget åbne døre ind. Vi er nemlig allerede ved at undersøge, hvordan vi kan gøre det nemmere at omdanne for eksempel gamle tørre- og loftsrum til boliger.
Det sker som led i en revision af bygningsreglementet, der skal sikre, at krav i reglementet ikke spænder ben for regeringens visioner om en grøn omstilling af byggeriet. Her kigger vi også på, om kommunernes behandling af byggesager kan gøres hurtigere og smidigere.
En af de helt store udledere
Jeg er meget enig i, at det giver rigtig god mening, hvis vi kan blive bedre til at udnytte vores allerede eksisterende bygninger og omdanne dem til nye formål – både som svar på boligmanglen i København, men også som svar på klimaudfordringerne ved byggeriet.
Regeringen ønsker et opgør med den ”riv ned og byg nyt"-kultur, som hersker i byggeriet i dag. Og vi har taget de første skridt.
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Social - og boligminister
Byggeriet er i dag en af de helt store udledere af drivhusgasser, og det er en bunden opgave at få udledningen nedbragt.
Regeringen ønsker derfor også et opgør med den ”riv ned og byg nyt"-kultur, som hersker i byggeriet i dag. Og vi har taget de første skridt.
Jeg har sat gang i en analyse af, hvordan kommunerne kan få bedre muligheder for at sige nej til nedrivning, så man i højere grad renoverer frem for at bygge nyt. Og jeg har gjort det klart, at almene boligorganisationer kan omdanne midlertidige boliger som containerboliger til permanente boliger.
Når det kommer til boligudfordringerne i København, skal der flere løsninger til. Derfor er vi også ved at se på rammevilkårene for at opføre almene boliger – herunder maksimumsbeløbet, som Line Barfod nævner.
Men lad os endelig også kigge mere mod de kvadratmeter, vi allerede har. For de grønneste kvadratmeter er dem, vi ikke bygger
Indsigt
Mai Christiansen47 år23. maj
Formand for Menighedsrådet, Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke
Line Barfod62 år24. maj
Klima-, miljø- og teknikborgmester (EL), Københavns Kommune, forperson, Centralkommunernes Transmissionsselskab, fhv. MF
Mia Amalie Holstein41 år24. maj
Cheføkonom og underdirektør, Cepos

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- Kommunalpolitikere: Hvis København ikke skal blive en lukket klub, skal vi også bygge på villavejene
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
























