Socialborgmester: Parkeringskaosset i København kræver en langsigtet strategi

DEBAT: Vi løser ikke problemet, at pendlere optager parkeringspladser fra lokale, med en udvidelse af parkeringszonerne, skriver skriver Mia Nyegaard (R).

Hovedstaden skal have en strategi, der gearer infrastrukturen til de 80.000 ekstra, der kommer til regionen de næste ti år, skriver Mia Nyegaard (R).Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester i København

Mange pendler til hovedstaden for at arbejde. Mange i bil og mange parkerer i boligkvarterer i udkanten af byen. Det skaber problemer for lokale københavnere, som ikke kan finde plads til at parkere.

Venstre i København vil nu have undersøgt, om man kan udvide Københavns parkeringszoner til også at gælde i byens yderområder, hvilket isoleret set kunne være ok. Det har igen fået den konservative borgmester i Gentofte, Hans Toft, på barrikaderne. Han mener, at Venstre dermed bare flytter problemet videre til nabokommunen.

I stedet for at kaste parkeringsproblematikken på tværs af kommunegrænser, mener jeg, at vi skal tænke langt større og mere langsigtet. København er hele Danmarks hovedstad og vækstmotor. Derfor mener jeg, at vi skal have en hovedstadsstrategi, som er både national og international. En strategi som tænker både 10, 20 og 30 år frem i tiden.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Som ikke mindst omhandler infrastruktur og kollektiv transport, og som gearer os til at håndtere, at vi bliver 80.000 flere i hovedstadsregionen i løbet af de næste ti år. Det er noget af en udfordring, og den skal løses bæredygtigt på alle parametre. Jeg savner stadig at høre, hvad den siddende regering vil med København og hele regionen?

Skandinaviens port til Europa
I København vil vi have bilerne ud af indre by og andre tætbebyggede byområder. Vi skal derfor gøre det lettere og mere attraktivt at parkere uden for byen. Det skal og kan kun ske i samarbejde med omegnskommuner som netop Gentofte, Hvidovre, Tårnby med flere.

Vi får hverken nye metrolinjer eller højhastighedstog i 2021. Men hvis vi ikke begynder at diskutere de langsigtede løsninger, så ender vi med at spare og planlægge forkert.
Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester i København

Vi skal også tænke ”park and ride”-løsninger ind ved vores stationer, for eksempel ved Flintholm og Ny Ellebjerg. For at gøre dem attraktive kan vi eksempelvis gøre det gratis at benytte offentlig transport videre mod fremvisning af p-billet.

En hovedstadsstrategi skal integrere København bedre med forstæderne. Så hele hovedstadsregionen hænger bedre sammen. Og den skal binde København bedre sammen med sine nabostorbyer.

Læs også

EL til Hæstorp: Der mangler gode alternativer til bilen over alt i Hovedstaden

Debat

EU arbejder med det såkaldte Ten-T-netværk, et netværk af blandt andet højhastighedsbaner, som binder Europa sammen. Med Femernbælt-forbindelsen bliver det hurtigere at komme fra København til Hamborg. For at blive den naturlige port til Europa skal vi derfor have højhastighedsforbindelser fra København til blandt andet Oslo. Det vil også styrke Københavns lufthavn.

Metro rundt om Øresund
Integrationen i Øresundsregionen er hæmmet af de seneste års lukkede grænser på grund af flygtningestrømme og senest coronapandemien. Men det ændrer ikke ved, at København styrkes i den internationale konkurrence ved at koble den svenske del af Greater Copenhagen tættere på. Når vi skal sikre infrastrukturen i København, skal det derfor ske sammen med svenskerne.

Arkitektfirmaet BIG lancerede for nogle år siden ideen om Loop city, en ringmetroforbindelse rundt om Øresund, som ikke alene binder Københavns forstæder bedre sammen, men som også muliggør, at det kollektive transportsystem i Skåne og hovedstadsområdet kommer til at hænge sammen som ét stort metropolområde. Vi skal tænke løsninger som denne, når vi lægger planerne for fremtidens København.

Grøn og social gevinst
Når vi arbejder og udregner værdien af investeringer i den kollektive trafik, fokuserer vi oftest på den tidsmæssige gevinst ved investeringen. Men der er mange gode afledte effekter af at investere i kollektiv transport. Udover den miljømæssige gevinst er der også en social gevinst.

Flere steder i Europa har man set en stigning i beskæftigelsen og uddannelsestallene, når der investeres i effektiv kollektiv transport til socialt udsatte områder. Vi skal derfor medregne de sociale effekter, når vi taler infrastrukturinvesteringer. Det kan for eksempel være en metrolinje til Tingbjerg, som vil kunne medvirke til, at flere dér vil komme i arbejde eller tage en uddannelse.

Vi får hverken nye metrolinjer eller højhastighedstog i 2021. Men hvis vi ikke begynder at diskutere de langsigtede løsninger, så ender vi med at spare og planlægge forkert. Og det vil have langt større og mere indgribende konsekvenser for borgerne end fyldte parkeringspladser i beboelseskvartererne i København og omegnskommuner.

Politik har aldrig været vigtigere