Styrelse udbetaler tilbageholdte støttekroner til social ngo

Den sociale ngo Liva får udbetalt de 700.000 kroner, som har været tilbageholdt siden februar, mens Socialstyrelsen har gransket Livas økonomi.
Det oplyser Socialstyrelsen til Altinget.
"Socialstyrelsen kan bekræfte, at vi har fået tilfredsstillende svar i forbindelse med Livas redegørelse, hvor bestyrelsen klart afviser, at der har været tale om anvendelse af tilskudsmidler til andre formål, end de er givet," skriver Socialstyrelsen.
Sagen begyndte i starten af året, da en whistleblower advarede Socialstyrelsen om urent trav i Liva, der er sat i verden for at hjælpe udsatte kvinder.
Herefter rettede styrelsen henvendelse til Livas bestyrelse for blandt andet at sikre sig, at der ikke blev kanaliseret offentlige støttekroner over til Flora Ghosh' privatforbrug.
Liva har hele vejen igennem afvist, at der var kød på sagen og skriver på Facebook, at "dialogen med Socialstyrelsen har været god og behagelig."
"Følger Liva opmærksomt"
Styrelsen oplyser til Altinget, at man har pålagt Liva at orientere sin revisor om forløbet.
"Der har hidtil ikke været advarsler fra revisor, og det lægger styrelsen også vægt på i sagen, samtidig med at det med førnævnte krav sikres, at revisor er fuldt informeret i forhold til at kunne være årvågen fremover," skriver styrelsen.
Det har man noteret sig i Liva, fremgår det af et skriftligt svar til Altinget.
"I Liva er det almindelig procedure, at alle regnskaber til projekter støttet af Socialstyrelsen revideres af en statsautoriseret revisor og foreningen har aldrig modtaget anmærkninger," skriver forperson Trine Grünberger.
Udover at have pålagt Liva at orientere sin revisor om forløbet, oplyser Socialstyrelsen, at man fortsat holder øje med organisation.
"Styrelsen følger Liva opmærksomt fremover og kan genåbne sagen, hvis der kommer nye faktuelle oplysninger frem," lyder det i en skriftlig kommentar til Altinget.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Udkantsdanmark er klar, når sirenen lyder. Københavnere tager nok på café























