Bliv abonnent
Annonce
Om  
Anna Schou Johansen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København får ny ressourcedirektør

1. juli 2023 kl. 09.47

1. august indtræder Anna Schou Johansen som nyt medlem af direktionen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, efter hun er blevet udpeget som forvaltningens nye ressourcedirektør.

Det oplyser Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i en pressemeddelelse.

Den nyudnævnte ressourcedirektør ser frem til det kommende arbejde i forvaltningen.

"Sundheds- og Omsorgsforvaltningen går allerede forrest på rigtig mange områder, og jeg glæder mig til at være med til at sikre den udvikling. For jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfyldt end at være med til at løse en af de vigtigste kerneopgaver i vores velfærdssamfund," udtaler hun.

Anna Schou Johansen kommer fra en stilling i PET, hvor hun både er stabschef og en del af direktionen.

Hun har tidligere blandt andet været vicedirektør i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning og centerchef i Økonomiforvaltningen.

Anna Schou Johansen er kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet i 2005. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026