Bent Isager-Nielsen
Michael Molin Brautsch Tidligere drabschef og tv-præst stiller op for Konservative på Frederiksberg
Den tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen stiller op for Konservative på Frederiksberg. Det skriver Berlingske.
Ligeledes vil sognepræst Michael Brautsch, der medvirker i tv-programmet ’Gift ved første blik’, stille op for partiet til valget. Det bekræfter han overfor Politiken.
Bent Isager-Nielsen er tidligere politiinspektør, efterforskningschef, tidligere drabschef og chef for Rigspolitiets Rejseafdeling – bedre kendt som Rejseholdet. Han gik på pension i 2018.
Nu har han i sinde at skifte sit otium ud med kommunalpolitik, hvor han vil stille op for Konservative på Frederiksberg:
”Jeg er jo i bund og grund et konservativt menneske. Jeg har boet på Frederiksberg siden 1979 og kender den her by og kommune ud og ind. Jeg er socialkonservativ med alt, hvad de konservative står for: social ansvarlighed, opbakning til erhvervslivet uden at være ultraliberalist, sikkerhed for borgerne, stabil og balanceret udvikling og ordentlighed,” udtaler han til Berlingske.
Gift ved første blik-præst
Michael Brautsch er til daglig sognepræst i Frederiksberg Sogn. Derudover er han i landet et kendt ansigt, eftersom han medvirker i tv-programmet ’Gift ved første blik’.
Særligt igennem hans arbejde som sognepræst har han fået kontakt til det politiske arbejde, eftersom han gennem flere år har været formand for et udsatteråd i Frederiksberg Kommune.
Og det er særligt udsatteområdet, hvor han ikke længere kun vil fungere som rådgiver, men også være en beslutningstager i kommunen:
”I stedet for kun at pege på, hvor det kan gøres bedre, vil jeg gerne være med til at træffe beslutningerne. Det er ikke alle borgere på Frederiksberg, som ved, at der også er mennesker med sociale udfordringer her. Nogle lag under de her meget vellykkede mennesker på Frederiksberg, bor nogle andre mennesker, som ikke skal overses," udtaler Michael Brautsch til Politiken.
Kommunalvalget finder sted 16. november 2021.
Indsigt
Mai Christiansen47 år23. maj
Formand for Menighedsrådet, Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke
Line Barfod62 år24. maj
Klima-, miljø- og teknikborgmester (EL), Københavns Kommune, forperson, Centralkommunernes Transmissionsselskab, fhv. MF
Mia Amalie Holstein41 år24. maj
Cheføkonom og underdirektør, Cepos

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- Kommunalpolitikere: Hvis København ikke skal blive en lukket klub, skal vi også bygge på villavejene
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
























