Jens Kramer Mikkelsen
Peter HøjlandTidligere overborgmester indtræder i Wonderful Copenhagens bestyrelse

Tidligere overborgmester og By & Havn-direktør Jens Kramer Mikkelsen bliver en del af Wonderful Copenhagens bestyrelse.
Det skriver turistorganisationen i en pressemeddelelse.
"For mig handler turisme grundlæggende om udvikling af en endnu bedre hovedstad til gavn for borgernes hverdag. Derfor skal vi også tænke turismen ind i byudviklingen og omvendt, ligesom vi skal sikre, at fortællingen omkring ’Copenhagen’ også fremadrettet står stærkt positioneret internationalt,” lyder det fra Jens Kramer Mikkelsen i pressemeddelelsen.
Siden corona ramte Danmark i marts 2020 har hovedstadens turisme tabt over 46 milliarder kroner i omsætning. Jens Kramer Mikkelsen skal nu tage del i arbejdet med at genoprette turismeerhvervet i regionen.
"Jens Kramer Mikkelsen kommer med mange og stærke kort på hånden, både som politiker og erhvervsmand – og som byudvikler, som leder og kender af hovedstadens aktører, også inden for turismen,” udtaler Peter Højland, bestyrelsesformand Wonderful Copenhagen, i pressemeddelelsen.
Jens Kramer Mikkelsen er i dag byudviklingsdirektør hos Nordic Real Estate Partners og formand for Københavns Lufthavns Vækstkomité og Copenhagen Goodwill Ambassador Corps.
Wonderful Copenhagen er en erhvervsdrivende fond stiftet i 1992. Bestyrelsen består af seks politisk udpegede og syv ikke-politiske medlemmer:
- Peter Højland, bestyrelsesformand
- Sophie Hæstorp Andersen (S), (næstformand), tidligere regionsrådsformand, Region Hovedstaden
- Steen Christiansen (S), borgmester, Albertslund Kommune, formand, KKR Hovedstaden
- Søren Faerber, adm. direktør, Scandic Hotels
- Dan Hammer, adm. direktør i Royal Arena
- Laura Lindahl (LA), kommunalbestyrelsesmedlem, Frederiksberg Kommune
- Henrik Thorup (DF), formand, Statsrevisorerne
- Hans Toft (K), tidligere borgmester, Gentofte Kommune
- Trine Madsen (S), medlem, Københavns Borgerrepræsentation
- Ulla Wewer, dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
- Thomas Woldbye, adm. direktør, Københavns Lufthavne A/S
- Henrik Ypkendanz, adm. direktør, Illums Bolighus
- Jens Kramer Mikkelsen, byudviklingsdirektør, Nordic Real Estate Partners
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Når mine kolleger river Palads ned, tager de tilliden til politikerne med i faldet
- Vive-analytiker: Få daginstitutioner har høj kvalitet. Det kræver handling både i København og resten af landet























