Udskamningen af Marie Bjerre er en fornærmelse og udtryk for eklatant uvidenhed

Bedst som danskerne skulle til at pakke arbejdscomputeren sammen og holde en velfortjent (og sidste) bededag, inden den officielt er afskaffet på arbejdsudbuddets alter, skabte et debatindlæg bragt torsdag i Nordjyske røre på sociale medier.

Indlæggets skribent er fortidsøglen Peter Dahlgaard, som kort efter indlæggets udgivelse blev ramt af en meteorregn af kritik. Og man forstår godt hvorfor.

Under overskriften: "Er minister kun et bijob?" får Dahlgaard udskammet digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) i en sådan grad, at man skulle tro, han havde boet under en sten de sidste mange år, hvor debatten om kvinders balance mellem arbejdsmarked og familie har stået på.

Marie Bjerre gør sig slet og ret skyldig, ifølge Dahlgaard, i at være en dårlig mor, fordi hun nogle gange tager sin baby med på arbejde på Christiansborg.

Men hun svigter øjensynligt også de borgere, der har betroet hende deres kryds på stemmesedlen. For som han skriver: "Marie Bjerres job i Folketinget er et kald, som Danmarks borgere har valgt hende til i tillid til, at hun gør en helhjertet fuld indsats for riget – og ikke et bijob ved siden af børnepasning."

Hvis indlægget blot var ét enkelt fortidslevn, ville de fleste nok trække på skulderen

Camilla Søe

Jeg er ikke selv minister, men jeg danner par med landets kulturminister (Jakob Engel-Schmidt, red.) på privatfronten, og det gør mig trods alt i stand til på tætteste hold at observere, hvad en ministergerning kræver.

Før nogen beskylder mig for at klynke på regeringens eller min partners vegne, vil jeg gerne understrege, at det er et privilegium at være minister. Men at kalde det et bijob er både en fornærmelse og udtryk for eklatant uvidenhed.

Langt de fleste ministre elsker deres arbejde – det gælder især også Jakob (Engel-Schmidt, red.) – men ministergerningen er indiskutabelt forbundet med lange arbejdsdage og meget lidt fritid. Man er til rådighed hele tiden, og det være sig uanset, om man er en mor-minister eller far-minister.

Derudover kan jeg som medlem af partiet med sikkerhed i stemmen sige, at Venstres elendige meningsmålinger ikke skyldes, at Marie Bjerre er mor til lille nyfødt baby. Jeg har ikke ord nok i denne klumme til at liste alle årsagerne op, men Bjerres prioriteringer er ikke på listen.

Hvis blot Dahlgaards indlæg var ét enkelt fortidslevn, ville de fleste nok trække på skulderen. Men indlægget lægger sig i halen af andre situationer, hvor kvindelige politikere udsættes for sexisme.

En ny undersøgelse har for eksempel vist, at mere end hver fjerde kvindelige kandidat under 40 år blev udsat for seksuel chikane under valgkampen i november. Og er man heldig at opnå valg og tillader sig at få børn i samme periode, bliver man hurtigt genstand for kritik.