Turismevirksomheden VisitDenmarks nye direktørgruppe er på plads.
Som et led i en større organisationsændring i virksomheden, tiltræder Anne Villemoes i en nyoprettet stilling som kommunikations- og udviklingsdirektør.
Anne Villemoes får ansvaret for analysen, virksomhedskommunikation samt data og AI teamet i VisitDenmark.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra VisitDenmark.
Før VisitDenmark har Anne Villemoes arbejdet som selvstændig seniorkonsulent for en række større virksomheder og organisationer. Hun har i bagagen ti år som koncernkommunikationsdirektør for Danish Crown, pressechef i Forbrugerrådet, ministerrådgiver og journalist på Jyllands-Posten.
”Den selvstændige livsstil har været et aktivt tilvalg, men jeg savner at være en del af noget større, hvor vi i fællesskab flytter dagsordener og skaber muligheder. Så da VisitDenmark dukkede op på radaren, var jeg slet ikke i tvivl. Jeg trives bedst i bevægelse, og for mig er kernen i succesfuld forandring kommunikation,” fortæller Anne Villemoes.
Den nye direktørgruppe skal sikre fortsat høj faglighed i VisitDenmark og skabe en større sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af organisationen.
Anne Villemoes tiltræder stillingen 1. maj.
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
- København finder penge til gratis teater for børn
- BUPL: Normeringer er ikke nok. Hvis København vil løfte kvaliteten, kræver det flere pædagoger

















