Bliv abonnent
Annonce
Emil Sloth Andersen
svarer
Rådhuset

Hvilke trivselsmålinger foretages der i den københavnske folkeskole?


Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

25503

1. Hvilke trivselsmålinger foretages der i den københavnske folkeskole, og hvad er nationalt og kommunalt besluttet?

2. Er der mulighed for fra kommunens side at fjerne nogle af undersøgelserne?

Svar fra mandag den 6. januar 2025

1. Hvilke trivselsmålinger foretages der i den københavnske folkeskole, og hvad er nationalt og kommunalt besluttet?

Alle skoler skal jf. folkeskolelovens §56b gennemføre en årlig trivselsmåling. Målingen er forankret i Børne- og Undervisningsministeriet og foretages blandt alle elever i børnehaveklasse til og med 9. klasse Københavns Kommune har desuden besluttet at gennemføre Børnesundhedsprofilen, der er en spørgeskemaundersøgelse for elever i 3., 6. og 9. klasse omhandlende sundhed, trivsel og fritidsliv.

Børnesundhedsprofilen er et samarbejde på tværs af Sundheds- og Omsorgs-, Børne- og Ungdoms- samt Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Børnesundhedsprofilen blev besluttet i Budget 2020, og gennemføres hvert andet år, hidtil i henholdvis 2021 og 2023. Derudover har Danmarks Statistik i 2020 og 2023, på vegne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, gennemført brugertilfredshedsundersøgelser blandt forældre til børn i folkeskole og SFO. Det er således ikke skolerne, der gennemfører undersøgelsen. Undersøgelsen er en del af "Aftale om ledelse og kompetencer i den offentlige sektor", der blev indgået i 2019 mellem regeringen, KL og Danske Regioner.

Forvaltningen har ikke oplysninger om, hvorvidt der også gennemføres lokale undersøgelser på skolerne, fx efter dialog med elevråd eller skolebestyrelse.

2. Er der mulighed fra kommunens side af at fjerne nogle af undersøgelserne?

Den nationale trivselsmåling er besluttet ved lov og pålagt alle kommuner. Der er på samme måde pligt til at bruge det fælles, digitale værktøj. Det er derfor ikke muligt for kommunen at fjerne den nationale trivselsmåling.

Den nationale brugertilfredshedsundersøgelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet er besluttet aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Det er heller ikke muligt for kommunen at fjerne denne undersøgelse.

Københavns Børnesundhedsprofil blev besluttet ved budget 2020. Ved Budget 2025 afsatte parterne igen 1,1 millioner kroner fra 2026 og frem i Sundheds-og Omsorgsforvaltningen, mens der blev afsat 1 millioner kroner i 2025 i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Det var samtidig enighed om, at resterende bevillinger for 2025 indgår i OFS 2024-25 og den varige finansiering til Børnesundhedsprofilen i Budget 2026.

Undersøgelsen er dermed stort set finansieret i 2025, herunder med forventning om at differencen findes i OFS 24/25. For de kommende år forudsætter det, at der afsættes midler til skolernes deltagelse, hvis undersøgelsen skal blive varigt tilbagevendende. Det er muligt for kommunen at fjerne Børnesundhedsprofilen ved politisk beslutning.

Tags
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026