Bliv abonnent
Annonce
Emil Sloth Andersen
svarer
Rådhuset

Hvordan er det praksis, at seksualundervisning i dag varetages på de københavnske folkeskoler?


Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

821

1. Hvordan er det praksis, at seksualundervisning i dag varetages på
de københavnske folkeskoler?

2. Hvilke puljer til seksualundervisning findes der i dag under
Københavns Kommune?

3. Hvad rækker de eksisterende midler til seksualundervisning i dag til?

4. Hvad er efterspørgslen på seksualundervisning fra eksterne parter,
herunder Sex & Samfund? Hvor hurtigt bliver midlerne opbrugt?

Svar fra tirsdag den 28. januar 2025

1. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) er et obligatorisk emne i den danske folkeskole fra 0.-9. klasse, men der er ikke afsat et selvstændigt timetal til undervisningen. Undervisningen skal integreres i skolens skemalagte fag. Det er skolelederen, der træffer beslutning om, hvilke fag SSF skal integreres i. Skolerne tilrettelægger selv undervisningen og vurderer, hvordan seksualundervisningen skal integreres, fx som et særligt forløb, ved inddragelse i andre fag eller tilsvarende. Det er forskelligt, hvordan de københavnske folkeskoler planlægger og organiserer undervisningen. Nogle skoler har blandt andet undervisning omkring 'uge 6', ligesom nogle skoler benytter sig af Åben Skole-forløb eller af Sex & Samfunds supplerende seksualundervisning for 4.-10. klasse. Derudover er pubertet et emne, som skolesundhedsplejen og den enkelte lærer skal planlægge og gennemføre undervisningen af.

2. I budgettet for 2022 blev der afsat 1,2 mio. kr. årligt fra 2022-2025 til udvidelse af eksterne tilbud om seksualundervisning under Åben Skole, herunder til at inddrage en række relevante aktører i forslag om styrket seksualundervisning. Tilbuddene er målrettet både indskoling, mellemtrin og udskoling og skal styrke seksualundervisningen i folkeskolen ved at sikre at eleverne og lærerne får tidssvarende og relevant viden om sex, seksualitet, køn, grænser, normer, seksuelle rettigheder med mere. Sex & Samfund har gennem en årrække tilbudt supplerende seksualundervisning i 4.-10. klasse på de københavnske folkeskoler og privatskoler samt til seksualundervisning til unge i eller uden for uddannelse. Den supplerende seksualundervisning finansieres af Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevilling til at fremme seksuel sundhed blandt borgere i Københavns Kommune. I perioden 2023-2026 modtager Sex & Samfund ca. 1,3 mio. kr. årligt i tilskud til den supplerende seksualundervisning.

3. Til udvidelse af tilbud om seksualundervisning under Åben Skole er der afsat midler til ca. 3. eksterne forløb pr. skole pr. år. For Sundheds- og Omsorgsudvalgets afsatte midler til Sex & Samfund kunne der i 2024 gennemføres 300 undervisninger på grundskoler og 199 undervisninger til unge i/udenfor uddannelse.

4. Alle midlerne til eksterne forløb om seksualundervisning under Åben skole bliver brugt. I forhold til den supplerende seksualundervisning fra Sex & Samfund var der d. 13. december 2024 afholdt 215 ud af de 300 mulige undervisninger på grundskolerne og 107 ud af 199 undervisninger til unge i/udenfor uddannelse. Af ukendte årsager har efterspørgslen på forløb i grundskolen i 2024 været lavere end tidligere år, og til sammenligning blev der i 2023 afholdt 320 undervisninger på grundskolerne.

Tags
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026