Louise Theilade Thomsen svarer Hvilke konsekvenser har forslaget om "Lilleskolen" for kommunen?
Altingets robotSpørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Der spørges til de kapacitetsmæssige, økonomiske samt eventuelle andre konsekvenser for kommunen af Socialdemokratiets forslag om etablering af "Lilleskolen".
Etableringen af "Lilleskolen" er et forslag om en ændring af klasseloftet i indskolingen (0.-3. klasse), så der fremover maksimalt må være 14 elever per klasse. Det er ikke muligt for forvaltningen at udregne de præcise konsekvenser for kommunen, da det endnu er ukendt, hvordan dette forslag skal implementeres, hvis det skulle blive vedtaget ved lov. Derudover vil det i praksis være meget vanskeligt at tilvejebringe den forudsatte ekstra bygningskapacitet i en by som København.
Nedenstående beregning af drifts- og anlægsudgifter er derfor baseret på den nuværende organisering af folkeskolen i København. Dette indebærer blandt andet, at der i beregningen for eksempel er medregnet ekstra midler til tolærerordning med videre i hver klasse, som er en del af den pædagogiske indsats i folkeskolen som led i Mangfoldige Børnefællesskaber. Det er derudover ikke undersøgt, hvorvidt skolernes matrikler vil kunne håndtere en kapacitetsudvidelse i indskolingen, samt hvordan dette ville kunne håndteres inden for skolernes nuværende organisering.
Udgangspunktet for beregningen af anlægsomkostningen er, at alle eksisterende skolespor/skoler i kommunen skal udbygges og omdannes til at kunne rumme flere klasser i indskolingen. Da der allerede er 203 skolespor (inkl. spor der er ved at blive bygget) i kommunen, vil det alt andet lige kræve 203 ekstra spor fra bh.-3. klasse at etablere ”Lilleskolen”.
Maksimalprisen for etableringen af ét skolespor inkl. faglokaler i København fra bh.-3 klasse er 57 mio. kr. Udbygningen af alle skoler vil dermed koste 11,5 milliarder kroner. Evt. udgifter til køb af grunde er ikke medtaget. Forvaltningen har ikke undersøgt, hvor i byen de ekstra spor ville kunne etableres. Dette vil kræve en større analyse samt revidering af den nuværende Arealplan for skoler og KKFO.
Et alternativ til udbygning er omdannelse af eksisterende basislokaler fra bh.-3. klasse via for eksempel skillevægge. Forvaltningen har ikke undersøgt, hvorvidt de ekstra skolespor i indskolingen kan etableres inden for den eksisterende bygningskapacitet. Dette vil indebære et større arbejde, som ikke kan håndteres inden for rammerne af et politikerspørgsmål.
De ekstra spor i indskolingen vil derudover indebære ekstra driftsudgifter til lærere, tolærerordning som led i Mangfoldige Børnefællesskaber, rengøring, administration, ledelse m.m. Forvaltningen har taget udgangspunkt i, at de nuværende pædagogiske indsatser i indskolingen fastholdes uagtet det ændrede klasseloft. Ekstraudgiften vurderes at være cirka 650 millioner kroner årligt.
Samlet set vurderer forvaltningen, at det, med den nuværende organisering af folkeskolen i København, vil indebære en anlægsudgift på 11,5 milliarder kroner samt øgede varige serviceudgifter på cirka 650 millioner kroner. Estimatet er behæftet med betydelig usikkerhed, da implementeringen og organiseringen af ”Lilleskolen” er ukendt.
