Bliv abonnent
Annonce
Christian Bülow Beck
svarer
Rådhuset

Hvor udbredt er negativ social kontrol på Tingbjerg Skole?


Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

4496

Baggrund/motivering:
Der har tidligere været drøftelser omkring udbredelsen af negativ social kontrol i nogle miljøer og byområder, hvor der er en stor andel af ikkevestlige indvandrere og efterkommere. I den offentlige debat har der tidligere været eksempler på, at elever med muslimsk og ikke-vestlig baggrund fører social kontrol med hinanden i folkeskolen. For eksempel at elever med ikke-vestlig baggrund holder øje med hinanden i forhold til, om man bliver “for dansk” – herunder om piger husker at gå med tørklæde, har danske kærester eller på anden måde afviger fra islamiske normer.

Spørgsmål: Er forvaltningen bekendt med eksempler på negativ social kontrol på Tingbjerg Skole? Hvis ja, er forvaltningen bekendt med, hvor udbredt negativ social kontrol er på Tingbjerg Skole?

Svar fra fredag den 6. marts 2026

Forvaltningen har været i dialog med Etnisk Konsulentteam i Socialforvaltningen, som rådgiver i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Etnisk Konsulentteam oplyser, at de ikke har kendskab til sager om negativ social kontrol på Tingbjerg Skole.

Forvaltningen har desuden været i dialog med skolelederen på Tingbjerg Skole. Skolelederen oplyser, at der i den periode, hvor vedkommende har været skoleleder på skolen, siden 1. maj 2025, ikke har været konkrete sager om negativ social kontrol. Skolelederen er bekendt med, at der tidligere kan have været foretaget underretninger vedrørende problemstillingen, og at disse ligger tilbage i 2024.

Skolen oplyser samtidig, at der generelt er et stort fokus på dannelse og trivsel i arbejdet med eleverne, herunder på at være opmærksom på tegn på mistrivsel eller social kontrol blandt børn og unge. Personalet bliver løbende orienteret og klædt på til at håndtere sådanne problemstillinger.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026