Birgitte Kehler HolstVil man anvende kunstig intelligens i forbindelse med børnesager?
Altingets robotSpørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Planlægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at anvende kunstig intelligens i forbindelse med børnesager, hvor der er sprogbarrierer og derfor brug for oversættelse og hvis ja, differentieres der mellem forskellige typer af sager, hvor man kan anvende kunstig intelligens?
Hvis det er tilfældet, at der arbejdes med en opgavefordeling, hvor der nogle steder kan anvendes kunstig intelligens i børnesager, hvordan opdeler man så de sager, hvor man kan og ikke kan?
Børne- og Ungdomsforvaltningen har afklaret, at der med børnesager menes anbringelsessager, og spørgsmålet besvares derfor af Socialforvaltningen.
Socialforvaltningen planlægger aktuelt ikke at anvende kunstig intelligens til oversættelse, da forvaltningen vurderer, at der ikke er lovhjemmel til dette på socialområdet. Socialforvaltningen afventer derfor en eventuel lovgivningsmæssig afklaring, før der planlægges konkrete initiativer. Samtidig følger Socialforvaltningen udviklingen på beskæftigelsesområdet, hvor der for nylig er skabt hjemmel til visse anvendelser af kunstig intelligens.
Socialforvaltningen arbejder generelt med at afprøve kunstig intelligens på andre områder, herunder AI-baserede assistenter til administrative og procesunderstøttende opgaver for sagsbehandlere.
I forbindelse med Socialforvaltningens afdækning af mulighederne for AI-baseret oversættelse er der arbejdet med en sondring mellem forskellige anvendelser:
Opsøgende arbejde: Der opleves en efterspørgsel efter bedre muligheder for at understøtte udgående medarbejdere på tværs af Socialforvaltningens områder i mødet med borgere, der ikke taler dansk eller engelsk, fx på gaden, i borgerens hjem eller ved henvendelser i Din Sociale Indgang uden forudgående aftale. I disse situationer er formålet primært at skabe en grundlæggende forståelse af borgerens umiddelbare behov og indlede en dialog.
Konkret sagsbehandling: Ved sagsbehandling, herunder anbringelsessager, er kravene til præcision og sproglige nuancer væsentligt højere, da oversættelser kan have betydning for afgørelser i sagen.
Hvis der på et senere tidspunkt skabes lovhjemmel til anvendelse af kunstig intelligens til oversættelse, vil det derfor kræve en grundig faglig og etisk vurdering af, i hvilke typer sager og eventuelt på hvilke sagstrin kunstig intelligens kan anvendes.
