Bliv abonnent
Annonce
Joanne Bywater
svarer
Rådhuset

Hvor mange underretninger går forud for en anbringelse af et barn?


Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

8337

Har Socialforvaltningen tal på, hvor mange underretninger der går forud for en anbringelse af børn med hhv. ikke-vestlig eller dansk oprindelse i København Kommune?

Svar fra mandag den 20. april 2026

En underretning er en henvendelse fra en fagperson eller privat borger, som udtrykker bekymring for et barns eller ungt menneskes udvikling eller trivsel. Formålet med en underretning er at sikre, at barnet eller den unge og familien hurtigt får tilbudt hjælp. Underretninger er hjemlet i kapitel 16 i barnets lov (§§ 132-138). Underretninger modtages og håndteres af Socialforvaltningen, som har pligt til at vurdere, om der er grundlag for at undersøge barnets forhold.

Det er ifølge dansk lovgivning forbudt at registrere og behandle oplysninger om etnisk oprindelse, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 1 og databeskyttelsesloven. Socialforvaltningen registrerer dermed ikke borgeres etnicitet og kan ikke trække data på, hvor mange underretninger, der går forud for en anbringelse af børn med etnisk dansk baggrund eller etnisk minoritetsbaggrund i Københavns Kommune.

I henvendelsen refereres der til en artikel i Weekendavisen fra d. 27. januar 2021, hvor der henvises til en undersøgelse af det forhenværende Social- og Ældreministerie. Forvaltningen formoder, at der er tale om undersøgelsen ”Velfærdspolitisk Analyse” fra 2021. I undersøgelsen præsenteres Social- og Ældreministeriets egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata om underretninger og sociale foranstaltninger fordelt på herkomst. Danmarks Statistik definerer befolkningsgrupper ud fra oprindelsesland og statsborgerskab (indvandrere/efterkommere) og ikke etnisk tilhørsforhold.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026