Har kommunen et måltal for konkurrenceudsættelse?
Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
1. Har Københavns Kommune et måltal for konkurrenceudsættelse?
2. Hvad er Københavns Kommunes indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)?
Tallet bedes oplyst samlet og fordelt på hovedkonti:
• Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger
• Transport og infrastruktur
• Undervisning og kultur
• Sundhedsområdet
• Sociale opgaver og beskæftigelse
• Fællesudgifter og administration med videre
1.
Københavns Kommune har ikke et særskilt måltal for konkurrenceudsættelse.
2.
IKU for Københavns Kommune er opgjort til 25,1 procent i 2024, som er Indenrigs- og Sundhedsministeriets (ISM) seneste opgørelse.
Fordelingen på hovedkonti var som følger i 2024 (2025-udgaven er endnu ikke tilgængelig):
• Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger: 28,6 procent
• Transport og infrastruktur: 56,7 procent
• Undervisning og kultur: 28 procent
• Sundhedsområdet: 9,1 procent
• Sociale opgaver og beskæftigelse: 25,8 procent
• Fællesudgifter og administration med videre: 18,5 procent
Kommunernes Landsforening har udarbejdet et værktøj, hvori man som bruger kan vælge ønskede kommuner og se IKU på hovedkonto og hovedfunktionsniveau: IKU-værktøj under Dokumenter ”IKU 2024 værktøj”.
ISM’s officielle opgørelse af IKU og mulighed for at lave diverse opstillinger fremgår af De Kommunale Nøgletal.







