Altinget logo
Bliv abonnent
Altinget logoIdræt
Annonce
Debat

Idræt for Sindet: Den nye regering bør skrive disse fem punkter ind i sit grundlag

Idrætsfællesskaber løser naturligvis ikke psykisk sygdom alene. Men de kan være med til at bryde isolation og skabe struktur i hverdagen. Det, som ofte er afgørende for, om mennesker med psykisk sårbarhed kan holde fast i et mere selvstændigt liv, skriver Mogens Damgaard

Idræt for Sindet kan være med til at forebygge, at mennesker med psykisk sygdom, der ellers klarer sig nogenlunde, men stadig har det svært, udvikler behov for mere omfattende omkostningstung støtte fra systemet, skriver Mogens Damgaard. 
Idræt for Sindet kan være med til at forebygge, at mennesker med psykisk sygdom, der ellers klarer sig nogenlunde, men stadig har det svært, udvikler behov for mere omfattende omkostningstung støtte fra systemet, skriver Mogens Damgaard. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
20. marts 2026 kl. 02.00

Mogens Damgaard

Bestyrelsesmedlem, forbundsledelsen i Dansk Arbejder Idrætsforbund

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Højere livskvalitet. Mere selvtillid. Større netværk. 

Det er blot nogle af de gevinster, som psykisk sårbare tager med sig, når de bliver en del af en Idræt for Sindet forening under Dansk Arbejder Idrætsforbund. Et sted, hvor de flere gange om ugen kan mødes med ligesindede til boldspil, svømning og socialt samvær med plads til forskelligheder. Et mere værdigt og stabilt hverdagsliv, om man vil. 

På grund af idrætsfællesskaberne oplever 29 procent færre indlæggelser eller genindlæggelser. 23 procent kan reducere eller helt undvære medicin, mens 31 procent kommer tættere på job eller uddannelse. Det dokumenterer en undersøgelse gennemført af Ineva blandt 188 af vores medlemmer.

Men gevinsten rækker videre end kun for den enkelte. 

Idræt for Sindet kan nemlig være med til at forebygge, at mennesker med psykisk sygdom, der ellers klarer sig nogenlunde, men stadig har det svært, udvikler behov for mere omfattende omkostningstung støtte fra systemet. Her i valgkampen er det derfor værd at spørge, om politikerne undervurderer betydningen af forebyggende indsatser som vores? 

Flere psykisk sårbare får udgifterne til at stige 

Idrætsfællesskaber løser naturligvis ikke psykisk sygdom alene. Men de kan være med til at bryde isolation og skabe struktur i hverdagen. Det, som ofte er afgørende for, om mennesker med psykisk sårbarhed kan holde fast i et mere selvstændigt liv. 

Den pointe går igen i forskningen. En litteraturkortlægning fra VIVE 2025 viser, at tidlige socialfaglige indsatser kan styrke borgernes trivsel og mestring. Hvis hjælpen kommer for sent, kan problemerne derimod vokse unødigt. Noget hverken politikerne eller dem, der skal betale regningen, kan være tjent med. 

Læs også

Den nylige Sundhedsprofil (2025) viser, at 10-12 procent af voksne danskere angiver, at de har depression, mens 8-10 procent angiver, at de har angst. Det betyder, at flere hundredtusinde lever med psykiske lidelser i hverdagen.

Når flere får brug for hjælp til psykiske problemer, kommer økonomien under pres. Ifølge Kommunernes Landsforening er udgifterne til det specialiserede socialområde steget fra ca. 54,1 mia. kr. i 2018 til omkring 60,3 mia. kr. i 2023, altså en stigning på cirka 6,2 mia. kr.

Læg dertil udgifter til behandling, pleje og medicin, som løber op i omkring 9,7 mia. kr. årligt for depression, 3,7 mia. kr. for angst og 3,0 mia. kr. for skizofreni.

Derfor burde forebyggelse spille en langt større rolle i bevidstheden hos vores politikere. 

En del af regeringsgrundlaget  

På andre områder i sundhedsvæsenet bruger vi enorme ressourcer på at behandle sygdomme som kræft, KOL og hjertekarsygdomme, mens forebyggelsen ofte fylder mindre. Seniorforsker Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse pegede for nylig i et debatindlæg i Dagens Medicin på, at det trods alt er billigere at forebygge sygdomme end at behandle dem. Den pointe burde også gøre sig gældende, når vi taler om psykisk sårbarhed.

Derfor mener vi, at det kommende regeringsgrundlag bør indeholde: 

  • Styrket forebyggelse af psykisk mistrivsel. Så flere får hjælp, mens de stadig kan klare sig selv. 
  • Flere tilbud om fællesskabsbaserede aktiviteter, herunder idræt. Så psykisk sårbare har et fast sted at møde op og nogen at være sammen med.
  • Målrettede indsatser for sårbare unge og voksne. Så unge ikke falder ud af uddannelse, og voksne ikke mister fodfæstet på arbejdsmarkedet, når mistrivslen tager til.
  • Brobygning mellem socialpsykiatri og civilsamfund. Så borgerne får en tidlig tilknytning og undgår at stå uden tilbud, når et kommunalt forløb slutter.
  • Understøttelse af peer-to-peer-indsatser, hvor mennesker med psykisk sårbarhed støtter hinanden. Det fører til selvudvikling, håb, socialt netværk og fremmer recovery.

En investering i indsatser som Idræt for Sindet er nemlig ikke bare en investering i bedre liv for psykisk sårbare. Det er også en investering i et mere bæredygtigt velfærdssamfund - til gavn for os alle.

Omtalte personer

Mogens Damgaard

Bestyrelsesmedlem, forbundsledelsen i Dansk Arbejder Idrætsforbund

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce

Nyhedsoverblik

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026