Debat

SMVdanmark: ’Bevæg dig for livet’ skal genstartes, så indsatsen omfavner hele motionssektoren

’Bevæg dig for livet' har fokuseret for ensidigt på at inspirere danskere til at dyrke motion i foreningsregi og glemmer dem, som ikke føler sig hjemme i traditionelle idrætsmiljøer. Derfor er det tid til at trykke genstart og revitalisere indsatsen, skriver Kasper Munk Rasmussen.

Der er brug for at indgå et bredere samarbejde med fitnesscentre og andre kommercielle
aktører i "Bevæg dig for livet"-kampagnen, så flere danskere kan leve et sundt og aktivt liv, skriver Kasper Munk Rasmussen.
Der er brug for at indgå et bredere samarbejde med fitnesscentre og andre kommercielle aktører i "Bevæg dig for livet"-kampagnen, så flere danskere kan leve et sundt og aktivt liv, skriver Kasper Munk Rasmussen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kasper Munk Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Bevæg dig for livet"-kampagnen har været en vigtig søjle i Danmarks forebyggelsesstrategi for at fremme en sund livsstil og fysisk aktivitet. Nu står vi over for et udløb af fondsbevillingen til indsatsen, og det giver nye muligheder for at gentænke tilgangen og udvide kredsen af samarbejdspartnere,

Udfordringerne er i hvert fald ikke forsvundet. Det er stadig kun fire ud af 10 danskere, der lever op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger om 150 minutters fysisk aktivitet om ugen.

Og en ny undersøgelse, som vi har gennemført i SMVdanmark, viser, at færre end to ud af 10 danskere kender til de nye anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om, at man skal styrketræne tre gange ugentligt.

Læs også

Husk kerneformålet

Temadebat

Er Bevæg dig for livet en succes? 

Ved årets udgang når DGI's og DIF's vision, Bevæg dig for livet, sin afslutning. Derfor spørger Altinget nu en række aktører, om indsatsen har været en succes, hvad den har lært os, og hvad fremtiden skal byde på? 

Deltagere i debatten: 

  • Charlotte Bach Thomassen, formand DGI og Thomas Bach, næstformand, DIF
  • Mogens Jensen, idrætsordfører, Socialdemokratiet
  • Søren Gøtzsche, konsulent, Furesø Kommune
  • Kasper Munk Rasmussen, sekretariatsleder for motionsbranchen, SMVdanmark 

Skriv til debatredaktør, Jeppe Højberg Sørensen, hvis du ønsker at deltage i debatten.

Her har sundhedsmyndighederne en vigtig rolle, men det er ikke en opgave, der kan løses uden gode kræfter i foreninger og i motionsbranchen.

Men det er heller ikke en opgave, som det giver mening at køre meget snævert som hidtil med fokus på motionsaktiviteter, der er organiseret i foreningsregi, hvilket for de fleste danskere er en ret arbitrær afgrænsning.

Desværre har det jo været sådan med de hidtidige udgaver af ”Bevæg dig for livet”, at det reelt set har handlet om at få flere i gang med foreningsidræt gennem de to primære samarbejdspartnere i DGI og DIF, men selve kerneformålet – at få flere danskere til at bevæge sig – behøver jo ikke nødvendigvis være koblet til dét, der foregår i idrætsforeningerne.

Også set i lyset af, at der stadig er en betydelig del af befolkningen, som ikke føler sig tiltrukket af disse tilbud.

Reformér ’Bevæg dig for livet’

Personligt mener jeg, at det vil være godt, hvis vi fik revitaliseret og genstartet ”Bevæg dig for livet” i en ny form.

Disse aktører har ofte en bredere rækkevidde og tiltrækker en mere mangfoldig gruppe af mennesker.

Kasper Munk Rasmussen.
Sekretariatsleder for Motionsbranchen i SMVdanmark
Men kun hvis der er reel vilje til at se ud over de traditionelle rammer.

Det kan for eksempel ske ved et bredt partnerskab med de motionsaktører, som findes i Danmark, herunder fitnesscentre og andre kommercielle aktører i kampagnen.

Disse aktører har ofte en bredere rækkevidde og tiltrækker en mere mangfoldig gruppe af mennesker, herunder dem, der måske ikke føler sig hjemme i mere traditionelle idrætsmiljøer.

Med den stigende interesse for sundhed og velvære i samfundet er det afgørende at udforske nye veje for at involvere og motivere en bredere kreds af mennesker til at indarbejde motion i deres daglige rutine.

Samarbejdet med fitnesscentre og kommercielle motionsaktører kan være en af disse veje.

Læs også

Udnyt et bredere samarbejde

I motionsbranchen står vi klar til en åben drøftelse af, hvordan vi i fællesskab kan udnytte denne mulighed til at få flere danskere til at bevæge sig mere og leve sundere liv.

Ved at åbne dørene for et bredere samarbejde med fitnesscentre og andre kommercielle aktører kan "Bevæg dig for livet"-kampagnen styrke sin indsats for at inspirere danskerne til at leve et sundere og mere aktivt liv.

Derfor håber jeg personligt, at det lykkes at finde opbakning til at fortsætte ”Bevæg dig for livet” i en form, der favner hele motionssektoren og når ud til så mange danskere som muligt.

Både nationalt men også lokalt, hvor indsatsen mange steder har været solidt forankret, og hvor der er potentiale for, at et bredt partnerskab med både foreninger og andre aktører kan skabe endnu større værdi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent og uddannelseschef, SMVdanmark

0:000:00