11. juni 2020
Salen: Straffeloven (2. beh.)
2. behandling af forslag til lov om ændring af straffeloven (L 105).

Formålet med lovforslaget er at følge op på den del af regeringens udspil fra 10. oktober 2019 om tryghed og sikkerhed i det offentlige rum, der omhandler en forstærket indsats mod sprængstoffer.

Forslaget indebærer, at der indføjes en mulighed for strafforhøjelse ved overtrædelse af straffelovens § 183, stk. 1 eller 2, om blandt andet sprængninger, når der er tale om sprængning rettet mod en offentlig bygning eller institution.

Desuden indebærer lovforslaget, at det fremover ved fastsættelsen af straffen for ulovlig besiddelse af andre våben end skydevåben (for eksempel panserværnsraketter, morterer, håndgranater og miner) eller eksplosivstoffer skal indgå som en skærpende omstændighed, at våbnet eller eksplosivstoffet besiddes på offentligt tilgængeligt sted eller andet sted, hvor mennesker ofte færdes eller opholder sig. Det forudsættes samtidig, at strafniveauet forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2020.

Forslaget er fremsat af justitsminister Nick Hækkerup (S).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

0:000:00