Køb abonnement
Annonce
19. december 202509:00 - 11:00
Salen: Hurtig behandling af depression og angst hos unge (3. beh.)

3. behandling af forslag til lov om ændring af sundhedsloven (L 49).

Lovforslaget udmønter et af initiativerne i "Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien". Det medfører, at ansvaret for behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år flyttes fra psykologpraksis med ydernummer til regionerne.

Desuden får målgruppen ret til at vælge at blive behandlet vederlagsfrit på et privat behandlingssted, hvis regionerne ikke kan påbegynde behandling inden for 1 måned (30 dage).

Formålet er at imødekomme den stigende efterspørgsel på behandling af depression og angst, således at de lange ventetider nedbringes, og det skal sikre, at personer mellem 18 og 24 år får ret til hurtig vederlagsfri behandling.

Regionerne får med lovforslaget fleksibiliteten til at tilrettelægge behandlingsindsatsen på rette niveau ud fra en konkret vurdering af den enkelte patients behov. Der kan være tale om digitale tilbud, gruppebehandling eller individuel behandling.

Forslaget vil desuden give bedre mulighed for overblik over og udnyttelse af den aktuelle regionale behandlingskapacitet, systematisk kvalitetssikring og skabe sammenhæng med den regionale psykiatri.

Det vil være op til regionerne at indgå aftaler med private behandlingssteder, der kan gøres brug af, hvis regionen ikke selv kan påbegynde behandling inden for 1 måned (30 dage).

Loven forventes at træde i kraft 1. juli 2026.

Forslaget er fremsat af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Omtalte personer

Sophie Løhde

Fungerende indenrigs- og sundhedsminister, MF, politisk ordfører (V)

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026