Byggeri & Anlæg: Klimatilpasning kræver data, innovation og koordinering på tværs af kommunegrænser

Effekten af eksisterende klimatilpasningsløsninger

I Danmark er der allerede investeret betydelige summer i klimatilpasningsanlæg rundt om i landet. Men når vi ser på disse løsninger, står vi med et grundlæggende problem: Vi ved faktisk ikke præcist, hvor godt de virker.

Vores undersøgelser viser, at der sjældent er samlet tilstrækkeligt med data ind til at dokumentere effekten af klimatilpasningsanlæg. Evalueringer baseres i stedet på visuelle observationer og subjektive vurderinger: "Det så ud til at virke under sidste skybrud".

I nogle tilfælde var der planer om at installere måleudstyr, men projekterne stopper ofte, og ansvaret falder mellem to stole.

Uden solid dokumentation risikerer vi at fortsætte med at investere i løsninger, som måske ikke er de mest optimale eller omkostningseffektive.

Mette Glavind, Kristoffer Amlani Ulbak og Ulrik Hindsberger
Hhv. direktør, centerchef og centerprojektleder, Byggeri & Anlæg, Teknologisk Institut

Dette er dybt problematisk, når der i de kommende årtier skal investeres mange penge i klimatilpasning.

Ifølge en DTU-rapport for Forsikring & Pension anslås det, at de fleste skader efter skybrud og stormfloder kan undgås ved en investering på 130 milliarder kroner i klimasikring.

Men uden solid dokumentation risikerer vi at fortsætte med at investere i løsninger, som måske ikke er de mest optimale eller omkostningseffektive.

Hvis vi skal investere 130 milliarder kroner, er det ikke urimeligt at afsætte en promille af investeringerne til at sikre dokumentationen for, at de bliver brugt optimalt og give mulighed for at innovere nye løsninger.

Innovation kræver dokumentation

Vi kan ikke skabe mere innovation inden for klimatilpasningsløsninger, hvis vi ikke ved, hvordan de nuværende løsninger fungerer.

For at udvikle fremtidens klimarobuste byer og landskaber er vi nødt til at have solid dokumentation for, om renseevnen, forsinkelsesfunktionen og hydraulikken i eksisterende løsninger fungerer som forventet.

Og vi har brug for at dokumentere effekten af innovative tiltag, såsom grønne tage og vægge, rekreative opsamlingsbassiner, permeable belægninger med videre.

Ved at investere i innovation og systematisk dataopsamling nu kan vi spare milliarder på længere sigt ved at undgå fejlinvesteringer og sikre, at de løsninger, vi implementerer, faktisk leverer den beskyttelse, vi har brug for.

Vand kender ikke kommunegrænser

Hidtil har regionerne sammen med kommunerne koordineret klimaindsatsen på tværs af kommuner, men som følge af strukturreformen i efteråret 2024 skal regionerne ikke længere arbejde med klima og grøn omstilling, herunder klimatilpasning.

Det er nu alene kommunernes ansvar, og det gør koordineringsopgaven endnu mere presserende.

Vand respekterer ikke administrative grænser, og hvis én kommune dimensionerer til 2 meters vandstandsstigning, mens nabokommunen kun forbereder sig på 1,5 meter, skaber det sårbare punkter i vores samlede beredskab.

Kommunerne har forskellige ressourcer og kompetencer til rådighed, og uden en overordnet koordinering risikerer vi et kludetæppe af usammenhængende løsninger, der ikke beskytter borgerne tilstrækkeligt.

Mette Glavind, Kristoffer Amlani Ulbak og Ulrik Hindsberger
Hhv. direktør, centerchef og centerprojektleder, Byggeri & Anlæg, Teknologisk Institut

Staten har en vigtig rolle i at sikre denne koordinering.

Kommunerne har forskellige ressourcer og kompetencer til rådighed, og uden en overordnet koordinering risikerer vi et kludetæppe af usammenhængende løsninger, der ikke beskytter borgerne tilstrækkeligt.

Hvad bør klimatilpasningsplan 2 indeholde?

Med regeringens kommende klimatilpasningsplan 2 har vi en unik mulighed for at adressere disse udfordringer. Her er vores anbefalinger til, hvad planen bør indeholde:

• Systematisk dataindsamling: Der bør afsættes midler specifikt til måling og dokumentation af eksisterende og fremtidige klimatilpasningsløsninger. Dokumenteret viden er afgørende for at kunne evaluere og optimere vores indsatser og er fundamentet for en økonomisk ansvarlig klimatilpasningsindsats.
• National koordinering: Staten bør påtage sig en aktiv rolle i at koordinere klimatilpasningsindsatsen på tværs af kommunegrænser, særligt når det gælder vandoplande og kyststrækninger, der går på tværs af flere kommuner.
• Best practice og videndeling: Der bør etableres en systematisk indsamling af erfaringer og best practices fra eksisterende klimatilpasningsprojekter, som kan danne grundlag for anbefalinger om, hvilke løsninger der skal implementeres hvor.
• Klare finansieringsmodeller: Planen bør indeholde tydelige retningslinjer for finansiering af klimatilpasningsprojekter, herunder hvad der er private grundejeres ansvar, hvad der er kommunernes ansvar, og hvad staten bidrager med.
• Datadrevet innovation: Med afsæt i indsamlede data og erfaringer samt livscyklusvurderinger (LCA) skal der investeres målrettet i udvikling af nye klimatilpasningsløsninger. Innovationsindsatsen skal sikre, at fremtidens klimasikring- og tilpasning bliver både mere effektiv og har et minimalt klimaaftryk.

Tiden er knap

For nylig udgav en gruppe af Danmarks førende klimaforskere analysen 'Den skjulte klimakatastrofe', der peger på, at havniveauet risikerer at stige langt mere, end vi hidtil har troet.

Uanset usikkerheden i prognoserne er der bred enighed om, at vi skal handle nu.

Ved at sikre bedre koordinering mellem kommunerne og systematisk dokumentation af klimatilpasningsløsningernes effekt, kan vi skabe et solidt grundlag for at vælge de rigtige løsninger og beskytte borgere, virksomheder og kritisk infrastruktur mod fremtidens ekstreme vejrhændelser.

Lad os bruge den kommende klimatilpasningsplan 2 til at sikre, at Danmark får en sammenhængende, effektiv og dokumenteret klimatilpasningsindsats, der kan stå distancen i mødet med fremtidens klimaudfordringer.