Bliv abonnent
Annonce
Debat

Konservative: Danmark har ikke råd til at sløse med klimasikringen

Ja, det er dyrt at klimasikre Danmark. Men alternativet — at lade stå til — er langt dyrere. Vi risikerer ødelagte byer, enorme regninger og et Danmark, vi slet ikke kan genkende, skriver Frederik Bloch Münster.
Ja, det er dyrt at klimasikre Danmark. Men alternativet — at lade stå til — er langt dyrere. Vi risikerer ødelagte byer, enorme regninger og et Danmark, vi slet ikke kan genkende, skriver Frederik Bloch Münster.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
31. marts 2025 kl. 12.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I oktober 2023 stod husejerne langs Østersøens kyster og så magtesløst til, mens vandet steg mere end to meter over normalen.

Vandet ødelagde huse, minder gik tabt, og tusindvis af danskere oplevede endnu en gang, at klimaforandringerne ikke er en fjern trussel, men noget der kræver akut handling.

I Det Konservative Folkeparti har vi derfor foreslået en omfattende national klimasikringsplan.

Vi vil investere et tocifret milliardbeløb, så vi kan handle her og nu, samtidig med at vi får tid til at udvikle den langsigtede strategi, Danmark har brug for.

Læs også

Regeringen overlader kommuner til sig selv

Vi har snakket meget om klimamål og grøn omstilling, men hvad med at sikre danskernes hjem mod vandmasserne, der allerede nu vælter ind over os?

Regeringen har fremlagt en klimatilpasningsplan på 1,3 milliarder kroner over fire år.

Problemet er bare, at pengene er for få, og fokus ligger for smalt rent geografisk.

Lad os være ærlige: Hvis vi ikke handler nu, bliver fremtidens regninger astronomiske.

Frederik Bloch Münster
Klimaordfører, Konservative

I praksis overlader regeringen dermed kommuner ved de fleste kyststrækninger og områder med højtstående grundvand til sig selv. Det holder ikke, når 51 kommuner er vurderet som risikokommuner.

Lad os være ærlige: Hvis vi ikke handler nu, bliver fremtidens regninger astronomiske.

Alene sidste års klimarelaterede skader kostede Danmark tre milliarder kroner.

Concito vurderer, at op mod 600.000 danske helårs- og fritidshuse risikerer oversvømmelser. Udfordringerne rammer ikke kun boligejerne, men hele Danmark, fra kyst til kyst.

Frigør kommunerne fra anlægsloftet

Konkret skal vi sikre boligejerne mod de stigende klimarelaterede risici. Vi foreslår en pulje på 800 millioner kroner årligt, hvor danske boligejere kan søge op til 30.000 kroner per klimasikrende tiltag.

Det gælder alt fra nye kloakker og dræn til regnvandsopsamling.

Når man kæmper med grundvand i kælderen og forsøger at sikre sit hjem, har man akut behov for hjælp til tryghed. Det kan ikke udskydes.

Kommunerne er på mange måder fortropperne i kampen om klimatilpasningen. Lige nu fastholder regeringen dem dog med et alt for snævert anlægsloft.

Læs også

Anlægsloftet forhindrer kommunerne i at foretage de nødvendige investeringer, som skal sikre boliger, butikker og infrastruktur mod klimarelaterede skader.

Når vi fastholder kommunerne i rigide økonomiske rammer, tvinger vi dem reelt til først at reagere, når skaden sker — frem for at investere i forebyggelse.

Det er både uholdbart og økonomisk ufornuftigt. Derfor foreslår vi at frigøre kommunerne fra anlægsloftet, når de bruger penge på klimatilpasning, så de kan forebygge langt mere effektivt.

Hent inspiration fra andre kommuner

Flere danske kommuner viser allerede vejen frem med effektive klimatilpasningsprojekter.

København har etableret omfattende skybrudssikring med underjordiske vandreservoirer og permeable vejbelægninger, mens Randers aktivt sikrer sig mod oversvømmelser fra Gudenåen med diger og højvandssluser.

Disse løsninger virker og bør inspirere flere kommuner til handling.

40 procent af de boligejere, der søgte hjælp efter stormfloden i 2023, fik afslag, fordi reglerne simpelthen er forældede

Frederik Bloch Münster
Klimaordfører, Konservative

Vi kan også hente inspiration fra udlandet.

Rotterdam har indført innovative vandpladser, der både opsamler overskydende regnvand og fungerer som rekreative områder, og i London reducerer Tideway Tunnel effektivt oversvømmelsesrisikoen ved store skybrud.

Disse eksempler viser, at både tekniske og kreative løsninger gør en afgørende forskel i klimatilpasningen.

Vi skal også opdatere Stormflodsordningen, så den matcher den virkelighed, vi står overfor.

40 procent af de boligejere, der søgte hjælp efter stormfloden i 2023, fik afslag, fordi reglerne simpelthen er forældede. Stormflodsordningen bør afspejle den reelle risiko og dække danskernes behov, når katastrofen rammer.

Klimasikring er dyrt, men alternativet er værre

Og sidst, men bestemt ikke mindst: Vi skal kortlægge risikozoner præcist, så investeringerne går derhen, hvor behovet er størst.

Derfor afsætter vi midler til en detaljeret kortlægning af de mest klimaudsatte områder, så vi investerer klogt og effektivt.

Ja, det er dyrt at klimasikre Danmark. Men alternativet — at lade stå til — er langt dyrere. Vi risikerer ødelagte byer, enorme regninger og et Danmark, vi slet ikke kan genkende.

Læs også

Derfor foreslår vi at bruge 10 milliarder kroner de kommende fire år fra statens formue som en nødvendig investering i vores fælles fremtid.

Klimaforandringerne venter ikke på, at vi bliver klar. De er her allerede.

Nu er det på tide, at regeringen også vågner op og tager ansvar. Lad os klimasikre Danmark, mens vi stadig har tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026