Arkitekter: Langsigtet klimatilpasning er ikke en trussel mod velfærden. Det er en investering

Ved at skabe en fremtidsrettet planlægning med naturlig vandmagasinering i og omkring vores byer, kan vi genskabe det naboskab til naturen, som vi kender det fra 1700-tals prospekterne af danske provinsbyer.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har da også været ude at sige, at "det er en politisk pligt at klimasikre Danmark og danskernes hjem".

Man kan håbe, at forsvarsministeren sammen med den øvrige regering kan lære, at vi, ligesom i asiatisk kampsport, kan bruge naturens egne kræfter og de øgede vandmængder til vores fordel — som en form for positiv krigskunst.

Samarbejde mellem stat, kommuner og erhvervsliv

Sammen kan stat, kommuner og erhvervsliv i kloge partnerskaber sikre en langt mere helhedsorienteret klimatilpasning, hvor offentlige investeringer kombineres med privat innovation og kapital.

Private byudviklere kan sammen med staten og kommuner skabe klimarobuste boligområder med regnvandsparker og vådområder.

En undersøgelse fra TemaNord, støttet af Nordisk ministerråd, indikerer, at Københavns klimaprojekter som Sankt Kjelds Kvarter og Karens Minde Aksen i Sydhavnen kan føre til øgede værdi i områderne.

Virksomheder inden for friluftsliv, hoteldrift og oplevelsesøkonomi kan investere i naturområder, der også fungerer som klimatilpasning.

Rikke Juul Gram og Sanne Slot Hansen
Hhv. partner og associeret partner, Schønherr

Det skyldes nok flere faktorer, men attraktive blå-grønne bydele er afgjort én af dem.

Kommuner kan samarbejde med investorer om klimavenlige og oversvømmelsessikrede bolig- og erhvervsområder i naboskab med en blå-grøn natur og rekreative tilbud, som vi kender det fra Rotterdam, hvor flydende byrum og parker beskytter mod stormfloder og tiltrækker investeringer.

Virksomheder inden for friluftsliv, hoteldrift og oplevelsesøkonomi kan investere i naturområder, der også fungerer som klimatilpasning.

Oversvømmelsestruede landbrugsarealer kan omdannes til vådområder med turistfaciliteter som vandrestier og cykelruter.

Naturturisme er en milliardindustri, og med et varmere Sydeuropa kan Danmark blive en attraktiv destination. I Sverige har rewilding-projekter allerede øget både biodiversitet og turisme.

Vand respekterer ikke kommunegrænser

Danske virksomheder bør desuden understøttes i udviklingen af lokale klimatilpasningsløsninger som sokkelmembraner, intelligente vandopsamlingssystemer, permeable veje og grønne tage.

I Singapore har offentlige investeringer i regnvandshåndtering skabt en tech-industri, der eksporterer løsninger globalt.

Forsyningsselskaber samarbejder allerede i dag med kommuner og virksomheder om klimatilpasning af erhvervsområder gennem blå-grøn infrastruktur, som reducerer oversvømmelsesrisici, mindsker energiudgifter og øger områders attraktivitet.

Klimatilpasning er på den måde ikke blot en udgift — det er en investering, der skaber vækst, innovation og arbejdspladser, samtidig med, at vi beskytter samfundet mod klimaforandringer.

Ude i landets kommuner er de for længst i gang med mange former for tilpasning, men vandet respekterer ikke kommunegrænser, og flere oplever besværligheder med en planlægning på tværs af vandoplande.

Arbejdet med sammenhængende strategier vanskeliggøres desuden af, at lovgivning og ansvar for grundvand, regnvand og havvand er vidt forskellige.

Men borgerne er jo ligeglade med, hvad slags vand det er, når kælderen er fyldt.

En national og sammenhængende vision for klimatilpasning, der rækker 200 år frem, kan altså skabe løsninger, der gavner både mennesker, natur, erhvervsliv og økonomi.