Moderaterne: Vi skal stole på, at borgerne og kommunerne selv kan finde de rigtige klimaløsninger

Når Danmark skal sikre sig imod de stigende og flere 100-års hændelser, som klimaforandringerne bringer med sig, kan vi bruge og bygge videre på digelagene som model.

Fordelen er, at de sikrer, at kyst- og klimasikringen får lokal forankring og i høj grad bliver en borgerdreven indsats. Dem, der bor i de udsatte områder, er nu engang også dem som har størst interesse i, at de sikres imod vandmasserne på behørig vis.

For der er vel en sund fornuft i, at borgerne selv må tage en del af ansvaret for at sikre sig, hvis de vil for eksempel bo i smukke kystnære områder eller andre steder, hvor klimaforandringerne kan trænge sig på.

Sammenskudsgilde

Men samtidig skal klimasikringen selvfølgelig ske i et fællesskab mellem kommuner, de lokale borgere og interessenter og staten.

Ligesom det i dag gælder for digelagene, skal klimasikringen være et sammenskudsgilde mellem parterne.

Derfor skal kommunerne have bedre muligheder for at yde garanterede lån, så renterne holdes nede og finansieringen af de lån, som de lokale kyst- eller klimasikringslag skal tage, bliver så billige som muligt.

Med en anslået regning på 130 milliarder kroner for klimasikring, fordelt over nogle årtier, er det klart, at staten også må træde til og afsætte midler, så der kan ydes økonomisk støtte til de lokale projekter rundt omkring i kommunerne.

Henrik Frandsen
Klimaordfører, Moderaterne

Med en anslået regning på 130 milliarder kroner for klimasikringen af Danmark, fordelt over nogle årtier, er det klart, at staten også må træde til og afsætte midler, så der kan ydes økonomisk støtte til de lokale projekter rundt omkring i kommunerne.

Statens eller regeringens opgave består derudover i at sikre den viden, de rammer og den lovgivning, som kommunerne og de lokale klimasikringsprojekter har brug for.

Fra centralt hold skal vi mest muligt koncentrere os om at understøtte og fremme den lokale indsats, og så selvfølgelig være en del af finansieringsopgaven.

Vi skal ikke have en model, hvor nationale planer eller eksperter fra centralt hold og ned i mindste detalje dikterer, om kommunerne kan tillade nybyggeri i udsatte områder eller ej.

Selvfølgelig kan der være infrastruktur, som skal beskyttes. Men ellers må det i videst muligt omfang være op til kommunerne og borgerne at beslutte, hvor de vil bygge, og hvordan de klimasikrer sig. For min skyld kan folk godt bygge nyt i et udsat område, så længe de selv tager ansvar for klimasikring.

Vi skal ikke bremse udviklingen

Selv om København og nogle af de andre store byer skal klimasikre sig, vil en stor del af de områder, der skal klimasikres, ligge langs havet rundt omkring i landet.

Her skal vi ikke bremse udviklingen med en centralistisk tilgang, men stole på, at borgere, lokale interessenter og kommunerne med økonomisk tilskud fra staten, selv kan finde de rigtige klimaløsninger, hvis de vælger at udlægge nye områder til bebyggelse.

I hele det puslespil er vi godt hjulpet af forsikringsselskaberne, der får en regulerende rolle.

For hvis ikke der klimasikres tilstrækkeligt i forhold til risikoen, vil det enten ikke være muligt at forsikre sig, eller også vil det blive gevaldigt dyrt. "Den, der ikke vil dige, må vige" eller betale regningen. Det er vel sund fornuft.