Concito: COP29 blev et skridt frem, men det globale syd har behov for langt mere

Imod mange hårde odds lykkedes det COP29 at levere en aftale, der – foruden det konkrete indhold om et nyt finansieringsmål – sikrede fremdrift frem mod næste års COP30 i Brasilien.
I et særdeles udfordret geopolitisk landskab demonstrerede COP29, at multilateralismen lever og kan levere resultater. Men den blev også en påmindelse om de vedvarende uligheder i den globale klimaindsats.
Selvom der blev gjort fremskridt, stod de mest sårbare lande tilbage med flere spørgsmål end svar.
COP29 blev afsluttet med en aftale om at øge de velstående landes finansieringsforpligtelser til 300 milliarder dollar årligt i 2035 og muligheden for handel med skovkreditter.
For mange udviklingslande falder disse tiltag dog langt fra at imødekomme deres mest presserende behov. Deres forslag til finansieringsstøtte lød på 1.300 milliarder dollars årligt.
I en verden, der allerede mærker klimaforandringernes alvorlige konsekvenser, understregede konferencen det kritiske behov for at forbinde klimaindsatsen med bæredygtig udvikling, samtidig med at den pegede på nødvendigheden af stærkt dansk og EU-lederskab frem mod COP30 i Brasilien.
Klimamodstandskraft gælder for hele samfundet
De udfordringer, som udviklingslandene står over for, understreger nødvendigheden af at forbinde klimaindsatsen med bæredygtig udvikling.
Klimamodstandskraft kan ikke opnås isoleret, men skal kobles med forbedringer inden for sundhed, uddannelse, energi og økonomiske muligheder.
Brasiliens værtskab for COP30 er en unik mulighed for transformerende fremskridt.
Jarl Krausing
Vicedirektør og international chef, Concito
Det gælder eksempelvis udbygning af vedvarende energi i udviklingslande, der på samme tid kan reducere udledninger, øge energisikkerheden og skabe arbejdspladser.
Ligeledes kan støtte til bæredygtige landbrugsmetoder mindske klimarisici og forbedre fødevaresikkerheden. Og investeringer i bæredygtig byplanlægning kan styrke modstandsdygtigheden over for klimaforandringer og samtidig forbedre infrastruktur og levevilkår.
COP29 savnede muligheden for fuldt ud at omfavne denne integrerede tilgang i relation til for eksempel omstillingen af landbruget, energisystemet og byerne.
Vejen til COP30 giver dog en chance for at rette op på dette ved at styrke bæredygtighedsprioriteter i klimaindsatsen.
Mangler svar på tab og skader
Udviklingslandene har længe krævet robuste mekanismer til at adressere tab og skader som anerkendelse af klimaforandringernes irreversible konsekvenser. Alligevel er manglende opfyldelse af målene for tab og skade-fonden ved COP29 en væsentlig udfordring.
Mange sårbare lande står over for voksende økonomiske og sociale omkostninger fra ødelagt infrastruktur til fordrivelse af mennesker.
Manglende fremskridt på disse dagsordener og udsættelsen til COP30 underminerer tilliden og forværrer ulighederne i det globale klimaarbejde.
For at komme videre skal COP30 prioritere konkrete forpligtelser til tab og skade, herunder gennemsigtige finansieringsmekanismer med fokus på de mest berørte samfund.
Indarbejdelse af denne dagsorden i bredere bæredygtighedsmål som fattigdomsbekæmpelse og ligestilling kan øge dens effekt.
Danmark og EU må vise lederskab
Danmark og EU står over for en afgørende rolle frem mod COP30, hvor deres lederskab bliver afgørende for at sikre ambitiøse resultater. Danmarks EU-formandskab giver en unik mulighed for at påvirke klima- og bæredygtighedspolitik regionalt og globalt.
Danmark og EU står over for en afgørende rolle frem mod COP30, hvor deres lederskab bliver afgørende for at sikre ambitiøse resultater.
Jarl Krausing
Vicedirektør og international chef, Concito
Danmark og EU skal arbejde for klarhed og ambition i den globale klimafinansiering.
Dette indebærer at skabe en troværdig plan for at mobilisere de nødvendige 1.300 milliarder dollars årligt og sikre prioritering af klimatilpasning samt tab og skade i tilknytning til den fortsatte omstilling fra en fossil økonomi.
I takt med, at landene forbereder deres nationale klimaplaner (NDC'er) frem mod COP30, bør EU få orden i eget hus med et reduktionsmål på 90 procent i 2040 og insistere på ansvarlighed og gennemsigtighed for at sikre, at forpligtelserne lever op til Parisaftalens mål.
Danmark skal støtte Brasilien
Brasiliens værtskab for COP30 er en unik mulighed for transformerende fremskridt. Landets innovative tilgang til klimastyring, der integrerer ledelse på føderalt, delstats- og byniveau, kan tjene som en model for andre nationer.
Desuden giver Brasiliens position som et stort udviklingsland troværdighed til at bygge bro mellem det globale nord og syd.
Danmark og EU har en central rolle i at støtte Brasiliens indsats og sikre, at COP30's resultater imødekommer både de umiddelbare behov i sårbare nationer og de langsigtede mål om global omstilling og bæredygtighed. Dette kræver stærk politisk vilje, modige forpligtelser og en anerkendelse af de sammenhængende udfordringer mellem klima og udvikling.
Stærkt lederskab fra Danmark, EU og Brasilien bliver afgørende for at omsætte denne vision til virkelighed.
Vejen frem er krævende, men løftet om en retfærdig og bæredygtig fremtid er indsatsen værd. Et første dansk skridt er vedtagelsen af en integreret klima- og bæredygtig udviklingspolitisk strategi inden sommeren 2025.















