Den Grønne Ungdomsbevægelse: De superrige bør betale for klimaskader med en formueskat

Indfør formueskat for de superrige

Sidste år på COP29 i Baku blev de rige lande fra det globale nord enige om at betale for klimaskader i økonomisk fattigere lande, men aftalen var utilstrækkelig: Der er brug for 1,3 billioner dollars årligt, men det globale nord tilbød kun 300 milliarder og nægtede at tage ansvar for deres historiske udledninger.

Nu sidder vi her: et år senere og har mobiliseret en minimal andel af det lovede beløb, hvoraf knap 70 procent består af lån ifølge en rapport fra Oxfam, der er udgivet i oktober.

Beskatningen efterlader stadig de ultrarige med rigeligt penge at snolde for.  

Nicole Marie Pemberton, Sigrid Skou Hansen og Emil Bejer-Pedersen
Den Grønne Undomsbevægelse

Det er lån, der øger gældsbyrden for de fattigste lande og ikke gør meget andet for dagsordenen end at forstærke den i forvejen systematiske ulighed.

Det er mildest talt pinligt ikke at leve op til sine internationale aftaler – og endnu mere, når aftalen fra COP29 i forvejen beskrives af analytikere som en fejlslagen forhandling og utilstrækkelig kompensation.

Vores europæiske regeringer har ikke prioriteret at finde de fornødne midler, selvom finansieringsmulighederne står direkte for døren. 

En EU-dækkende formueskat på de superrige vil ikke kun kunne finansiere klimainitiativer, men også modvirke økonomisk ulighed i Europa. 

Samtidig er det på høje tid, at vi adresserer det faktum, at de superrige individer og virksomheder betaler proportionalt mindre i skat end almindelige borgere, fordi formue beskattes lavere end arbejdsindkomst.

Stadig penge at snolde for

I Den Grønne Ungdomsbevægelse tror vi på, at virksomheder skal være nøgleaktører i at skabe en grøn og retfærdig fremtid.

Virksomheder spiller en central rolle i vores samfund – de skaber meningsfulde arbejdsliv, vedligeholder globale relationer og giver mennesker adgang til varer og tjenester, der har reel værdi.

Derfor er det for os en selvfølgelighed, at vi stiller de samme krav til virksomheder som til stater og andre aktører: At de bidrager retfærdigt til den grønne omstilling og sikrer, at deres økonomiske magt bruges til at fremme solidaritet, lighed og bæredygtighed.

Beskatningen efterlader stadig de ultrarige med rigeligt penge at snolde for, og hvis det stod til os, skulle der grundlæggende reguleres i systemer, som tillader, at sådanne formuer akkumuleres hos så få personer.

Men en formuebeskatning er et rigtig godt sted at starte.