Mattias Söderberg: COP30 blev rammen for en global magtkamp, der ikke handler om klima

Klimatopmødet COP30 i Belém er afsluttet efter to dramatiske uger. Set udefra skulle det være et klimatopmøde, men det kom i høj grad til at handle om geopolitik, økonomi og global magt – og kun i begrænset omfang om det, verden egentlig kom for at diskutere: klimaet.
Allerede inden topmødet åbnede, var fronterne trukket hårdt op.
Små østater og EU ønskede en tydelig dagsorden om reduktion af udledninger, mens en stor gruppe lande i det globale syd krævede, at finansiering kom først.
Det blev begyndelsen på en dagsordenskrig, som prægede hele forløbet og først blev afgjort i de allersidste, kaotiske timer i plenarsalen.
EU står stadig mere isoleret i den globale politik, mens BRIKS-landene (store udviklingslande samt Rusland) får mere plads. De fattigste og mest sårbare lande bliver klemt, og spørgsmålet om, hvordan klimakrisen skal løses, bliver skubbet i baggrunden.
Jeg forestiller mig, at EU-diplomaterne i disse dage klør sig i håret og overvejer, hvilken vej udviklingen skal gå.
COP30 blev rammen for en politisk magtkamp, men konflikten handler i virkeligheden om noget større: Hvilken verdensorden vi er på vej ind i.
EU alene i verden
I Belém brugte jeg meget af tiden på at tale med repræsentanter fra vidt forskellige lande. Det slog mig, at det ikke kun er EU, der er usikker på sin strategi. Mange af de fattigste lande står i svære dilemmaer, og for dem er der meget på spil.
Min anbefaling til EU er at følge Danmarks eksempel. Både den nye Afrika-strategi og den udviklingspolitiske strategi har et tydeligt fokus på stærke alliancer
Mattias Söderberg
Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp
Min anbefaling til EU er at følge Danmarks eksempel. Både den nye Afrika-strategi og den udviklingspolitiske strategi har et tydeligt fokus på stærke alliancer med de fattigste lande, ikke mindst i Afrika.
Jeg håber, at andre EU-lande vil skrue op for udviklingsbistand og klimafinansiering, så vi når op på 0,7 procent af BNP, som Danmark leverer. Og jeg håber, at de – ligesom Danmark – begynder at arbejde målrettet for ligeværdige partnerskaber.
For uden partnerskaber er der ingen fremskridt. COP30 afslørede en dyb og voksende mistillid mellem det globale nord og syd. Hvis ikke den overvindes, vil EU stå endnu mere alene i fremtiden.
Byer, delstater og virksomheder var lyspunkter
Og klimakrisen? Ja, den må vi ikke glemme.
Det er en reel krise, som kræver handling – jo hurtigere, jo bedre.
Her leverede COP30 faktisk nogle lyspunkter. Over 80 lande dannede en alliance for at udfase fossile brændsler. Det blev ikke til en FN-aftale, men hvis de lande går foran, kan det gøre en reel forskel.
Det var også inspirerende at se det voksende engagement fra byer, delstater, virksomheder, investorer, finansministerier og civilsamfundsorganisationer, som alle præsenterede løsninger og vilje til at handle.
Selvom COP30 ikke leverede et ambitiøst politisk resultat, findes der håb. Det håb skal vi holde fast i.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer


















