Fødevareminister: Landbruget kommer til at vige for mere natur og grøn energi

Landbrugsjorden kommer som konsekvens af den brede landbrugsaftale fra 2021 til at fylde mindre i det danske landskab. Men det kommer til at ske ”langsomt og sikkert", fastslår fødevareminister Rasmus Prehn (S) i et interview om den danske arealanvendelse. Han åbner også for mere effektiv udnyttelse på de tilbageværende arealer.

Der skal være mere plads til natur og vedvarende energi i landskabet i de kommende år, mener S. Pladsen kan især opstå på nogle af de nuværende landbrugsmarker, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S). 
Der skal være mere plads til natur og vedvarende energi i landskabet i de kommende år, mener S. Pladsen kan især opstå på nogle af de nuværende landbrugsmarker, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S).  Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Der kommer til at være færre dyr i det danske landbrug i fremtiden, og de opdyrkede marker vil ikke fylde lige så meget i landskabet, som de gør i dag.

Udviklingen vil dog ske ”langsomt og sikkert” og som en ”evolution” frem for en ”revolution”.

Landbruget kommer til at fylde på en anden måde, end det har gjort før.

Rasmus Prehn (S), landbrugs- og fødevareminister

Sådan lyder det fra landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) i et interview til Altinget om prioriteringen af det danske areal.

”Der er en tendens og udvikling i gang i landbruget, hvor man skruer lidt ned for dyrkningen af markerne og giver mere plads til noget andet. Flere i landbruget får interesse for at sætte solceller op i stedet, mens andre producerer flere plantebaserede fødevarer, som kræver mindre plads,” siger Prehn.

Landbruget optager i dag cirka 60 procent af det danske landareal. Det gør Danmark til det mest opdyrkede land i hele Europa.

Samtidig står det klart, at de nuværende mål og konkrete planer for de danske arealer overstiger den plads, der er til rådighed. Skulle der være plads til det hele, ville Danmark som minimum være nødt til at inddrage Skåne og Blekinge.

Altinget har af samme årsag sat Rasmus Prehn stævne for at blive klogere på, hvordan Socialdemokratiet forestiller sig, at landskabet skal prioriteres i de kommende år.

Selv kalder han prioriteringerne af arealerne for ”en gordisk knude”.

”Det skal løses, og det bliver bestemt ikke nemt,” anerkender ministeren.

Tema: Svin, solceller eller sommerfugle – Kampen om Danmark

Med både klimakrise, biodiversitetskrise og fødevarekrise har kampen om Danmarks areal aldrig synes mere afgørende. Størstedelen af arealet går lige nu til landbrug og fødevareproduktion, men samtidig er der flere steder store ønsker om mere natur og grønne energikilder på land.   

Frem mod det nye folketingsvalg sætter Altinget fokus på den danske arealanvendelse og afkræver politikerne svar på, hvordan de ønsker at balancere de mange hensyn i fremtiden. 

Find alle artiklerne i temaet her.

Mere natur og vind

Socialdemokratiet er selv ét af de partier, der har spillet ud med flere ønsker til, hvad landet skal bruges til i årene, der kommer.

I den seneste valgperiode har man i regeringen arbejdet for at leve op til løfterne om 15 naturnationalparker og 75.000 hektar urørt skov. Sammen med støttepartierne har Socialdemokratiet også indført et forbud mod at sprøjte og gødske på de såkaldte paragraf 3-arealer for at forbedre naturen.

Af hensyn til klimaet og ønsket om at blive uafhængig af den russiske gas spillede regeringen i foråret også ud med et forslag om en firedobling af Danmarks produktion af sol- og vindenergi på land. S-ønsket blev kort før sommer skrevet ind i en bred aftale i Folketinget.

”Vi er i en krisetid, hvor vi meget gerne vil gøre os fri af Putins gas. Og for at få en langt større uafhængighed på energi, er vi nødt til at sætte ind med nogle initiativer,” siger Rasmus Prehn.

Han medgiver, at det gør det mere ”vanskeligt” at leve op til naturønskerne, men ”det skal kunne lade sig gøre”, lyder det.

Læs også

Ministeren vil så vidt muligt gerne, at man tænker i synergier og forsøger ”at slå flere fluer med ét smæk” på de arealer, hvor det giver mening. Men han anerkender samtidig, at der er behov for prioriteringer.

I september lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Danmarks Naturfredningsforening, at Danmark i sin ”iver efter at være et landbrugsland” er gået ”for langt”. Rasmus Prehn peger også på landbrugsarealerne som ”en del af løsningen” på fremtidens pladsmangel.

Sammen med et bredt flertal i Folketinget har S-regeringen med landbrugsaftalen fra 2021 da også allerede sat gang i den løsningsproces.  

Prehn nævner selv udtagning af lavbundsjorder, brakordninger og hektarstøtte til udyrkede arealer som eksempler. Vælger danskerne i højere grad at følge de nye kostråd, der opfordrer til at spise mere plantebaseret, skal der også bruges mindre arealer til at dyrke fødevarer fremover, pointerer han.

”Vi har også sat turbo på de eco-schemes (grønne støtteordninger gennem EU red.), der øger incitamentet til at satse på planteproteiner. EU’s vandrammedirektiv betyder alt andet lige også, at nogle hen ad vejen – ikke som en revolution, mere som en evolution – vil begynde at skrue lidt ned for antallet af køer og svin,” siger Rasmus Prehn.

Kommer til at fylde ”på en anden måde”

Landbrugsministeren understreger, at han ikke ønsker ”at gøre det til et problem, at landbruget fylder så meget” i Danmark.

Det er sket som en naturlig konsekvens af, at man efter krigen i 1864 besluttede sig for at opdyrke den jyske hede, påpeger han.

”Vi har i dag et landbrug, der har en stor vilje til at forandre sig, og de er helt med på, at vi i dag har andre behov. Og det er behov, som de også selv deler,” siger Rasmus Prehn, der nævner biogasproduktion og pyrolyseanlæg som eksempler på, at landbruget selv forsøger at bidrage.

”Så landmændene er heldigvis selv med. Og når man så laver nogle økonomiske incitamentsstrukturer med støtteordninger i spor ét og en CO2-afgift i spor to, vil det anspore folk til at sætte endnu mere turbo på omstillingen,” uddyber han.

At alle de nævnte tiltag kommer til at gøre landbruget mindre, er ministeren dog ikke meget for at sige direkte.

”Landbruget kommer til at fylde på en anden måde, end det har gjort før,” formulerer Rasmus Prehn det.

Hvordan på "en anden måde"? 

"Jamen, at man i højere grad indtænker nogle energianlæg eller noget mere natur. Så opstår der nogle synergier.”

Men når du indtænker natur, kommer den dyrkede landbrugsjord vel også til at fylde mindre? 

"Jo, men det er et spørgsmål om ord så, ikke? Altså for mig at se..."

Nå ja, men det er jo ret...

"Ja, men det bliver noget fjolleri jo. Det bliver et spørgsmål om, at du gerne vil have nogle ord til at passe ind i en kasse, hvor du gerne vil frame mig på en bestemt måde."

Nej, det er altså overhovedet ikke det, som det handler om. Det handler om, at vi sætter fokus på, hvordan arealet bruges i dag, og hvad I politikere gerne vil have mere og mindre af...

"Mette Frederiksen har sagt, at vi bliver nødt til at kigge på, at landbruget skal fylde noget mindre. Det er jeg ikke uenig med hende i, men det er ikke sådan, at vi bare vil trække tæppet væk under landbruget eller komme med en løftet pegefinger,” siger Rasmus Prehn og fortsætter:

”Vi vil langsomt og sikkert lave en evolution på det her område, hvor der gives de rette incitamenter til at omstille sig.”

Vil ikke binde sig til måltal

Initiativerne i landbrugsaftalen og EU’s nye fælles landbrugspolitik er dog ikke nødvendigvis nok.

Ifølge professor og leder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen er det nødvendigt at tage cirka 300.000 hektar – svarende til godt og vel 11 procent af landbrugsarealet – ud af produktion for at leve op til målene for klima og vandmiljø.

Rasmus Prehn afviser ikke, at der kan blive behov for flere indsatser efter valget, og lader også gerne professorens beregninger indgå fremover som ”et pejlingsmærke”.

S-ministeren ønsker dog ikke at ”binde sig til et konkret måltal”.

Vi skal fremme, at vi spiser mere plantebaseret, og det vil alt andet lige gøre, at der bliver behov for færre arealer til at lave den samme mængde mad.

Rasmus Prehn (S), landbrugs- og fødevareminister

”Vi har sat gang i mange ting nu, der skal have lov til at virke. Landbruget er også i en udvikling, hvor der nogle gange sker ting, som man troede var umulige for få år siden. Derfor skal man også passe på med at binde sig til en specifik mast og sige, at det skal være X antal hektar. Jeg er mere optaget af at gøre det i dialog med landbruget,” siger han.

Jørgen E. Olesen argumenterer også for, at der skal dyrkes på færre arealer, men med et højere udbytte på de tilbageværende arealer. Så man kan nå de grønne mål, men stadig producere fødevarer til den voksende globale efterspørgsel. Hvad tænker du om den betragtning? 

”Det er ikke urealistisk, at det ender der, men det skal ses i et helhedsperspektiv, og det skal også spille sammen med vandrammedirektivet og ønsket om mere økologi. Det er ikke så entydigt,” siger Prehn og fortsætter:

”Jørgen E. Olesen har en meget skarp videnskabelig tilgang til det, hvor det er meget sådan måle, veje, regne. Der har økologerne en mere holistisk tilgang, og vi ved godt, at tingene er lidt mere blandede end som så. Jeg er sådan set enig med hans betragtninger langt hen ad vejen, men man kan ikke bare sige, at så skal vi aldrig mere have økologi.”

Men du er åben for, at vi kan se ind i en fremtid, hvor man skal øge effektiviteten på de tilbageværende arealer?

”Det vil man sikkert skulle nogle steder, og det er sikkert også det, som man ender med langt hen ad vejen. Men der er også mange, der ønsker mere økologi og mere rekreativt. Det kan også være effektivt på den lange bane, så jeg vil nødigt male mig selv op i et hjørne og være meget firkantet.”

Hvis man vælger at øge udbyttet på mindre areal, kan der vel også være nogle dyrevelfærdshensyn, som man I højere grad skal tage højde for?

”Der er i hvert fald nogle balancer, man skal være opmærksomme på. Vi er også optaget af god dyrevelfærd, og set i det lys er det positivt, hvis vi langsomt og sikkert bevæger os i retning af lidt færre dyr, som så til gengæld har en bedre livskvalitet,” siger Rasmus Prehn.

Han understreger endnu engang, at Socialdemokratiet ikke vil ”trække tæppet væk under nogen”.

”Men vi skal fremme, at vi spiser mere plantebaseret, og det vil alt andet lige gøre, at der bliver behov for færre arealer til at lave den samme mængde mad. De dyr, vi har tilbage, vil kunne få et bedre dyreliv, og kødkvaliteten vil derfor også blive bedre,” afslutter fødevare- og landbrugsministeren.

Valgkampen fortsætter en uge endnu, inden danskerne skal i stemmeboksen den 1. november.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Jørgen Eivind Olesen

Professor og institutleder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
cand.agro. (Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. 1983)