Hofor: Europas elkrise rejser tre udfordringer

I de seneste syv måneder har vi måttet tænke tanker, som ikke strejfede os før 24. februar, og som vi ikke har tænkt i cirka 50 år. 

For Hofors vedkommende er det blandt andet spørgsmål som: Hvordan skaffer vi nok varme til vinteren? Hvordan holder vi prisen på varme nede, når indkøbspriserne eksploderer? Bliver vi nødt til at gå på kompromis med vores målsætninger om CO2-neutralitet i 2025? Og bliver vi tvunget til at renoncere på certificeret biomasse? 

Disse spørgsmål rejser tre udfordringer. 

For det første er det vigtigt, at de nødvendige nødløsninger, som besluttes for at afbøde de meget store prisstigninger for forbrugerne i denne periode, tilrettelægges klogt.  

Et dugfriskt eksempel er det europæiske prisloft på el. Her skal alle virkelig holde tungen lige i munden, for aldrig har der været lavet indgreb i elsektoren med så kort varsel, og det kan være svært at overskue alle afledte konsekvenser.  

Behov for en balanceret løsning for kunderne 

På den ene side er det klart, at der er kunder, der kommer til at lide for meget. På den anden side er et højt prissignal et tydeligt tegn på, at der er for lidt af produktet, og at vi skal sætte vores forbrug ned. Det er måske det bedste signal til de besparelser, som er så vigtige.  

Det er et dilemma. Men uanset dette dilemma, så skal fundamentale ændringer i elmarkedet gennemføres med omtanke og på baggrund af grundige analyser, så vi passer på det elmarked, som er en central driver i den grønne omstilling. 

Realiteten er nok, at vi bliver nødt til at acceptere, at der sker en opbremsning i den grønne omstilling. Vi skal sammen med vores kolleger i branchen og politikerne i Danmark sørge for, at vi kun skruer lidt og meget midlertidigt ned for den grønne omstilling.

Henrik Plougmann Olsen
Adm. direktør, Hofor

Den danske implementering af det europæiske prisloft på el bør tage hensyn til den særlige konstruktion, som flere fjernvarmeselskaber i Danmark har – at overskuddet fra elproduktionen deles med fjernvarmekunderne.  

Modellen med en kombineret el- og varmeproduktion giver en større robusthed i elforsyningen. Dertil giver det mulighed for at levere varme til en pris, som vores kunder kan betale. Det må vi ikke tabe på gulvet. 

For det andet skal vi kigge fremad, selvom vi har travlt med at løse denne vinters udfordringer. En af de vigtigste opgaver er at fortsætte udviklingen og etableringen af varmeforsyning med mere distribuerede teknologier rundt i byområderne ved eksempelvis at etablere store varmepumper, overskudsvarme og geotermi.  

Vi skal gøre det selv og sammen med private aktører. De aktører, der har overskudsvarmen, laver Power-to-X og har nye smarte løsninger, skal inkluderes i det kollektive fjernvarmenet – og så skal det være til fordel for alle parter.  

Disse projekter kræver, at der er plads til infrastrukturen i byen, fordi de skal være placeret decentralt. Kommunernes arbejde med at indtænke disse anlæg i byerne, er derfor afgørende for, at vi kan skubbe på den grønne omstilling.  

Glem ikke den grønne omstilling 

For det tredje skal vi grundigt analysere, hvordan det påvirker elforsyningen, hvis fjernvarmeproducenterne overgår til nye typer varmeproduktion.  

Hofor er i dag netto-elproducent. Hvis Hofor i fremtiden udskifter kraftværksproduktionen med decentralt placeret varmeproduktion baseret på el, vil vi blive netto-elforbruger – i stor stil.  

Opsætning af vindmøller og solceller – både i Hofor, i energiøer og hos mange andre aktører – skal i det hele taget matches med el-behovet i varmeproduktionen, uden at forsyningssikkerheden sættes over styr.