Debat

Lederne: Ekspertgruppes anbefalinger skaber usikkerhed

Nye anbefalinger om CO2-afgift skaber usikkerhed for landets erhvervsledere. Uklare signaler betyder, de holder igen med grønne investeringer, skriver Anders Nolting Magelund. 

Ekspertgruppens modeller forudsætter, at landbruget når de CO2-reduktioner, der er opstillet i den seneste landbrugsaftale, skriver Anders Nolting Magelund.
Ekspertgruppens modeller forudsætter, at landbruget når de CO2-reduktioner, der er opstillet i den seneste landbrugsaftale, skriver Anders Nolting Magelund.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anders Nolting Magelund
Berit Toft Fihl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det var et stort og afgørende skridt, at den regeringsnedsatte ekspertgruppe for en CO2-afgift – med nogen forsinkelse – endeligt præsenterede deres svar på det spørgsmål, som mange ledere og virksomheder har stillet de seneste år: Hvad kan vi forvente af en kommende CO2-afgift?

Fakta

Kan ekspertgruppens anbefalinger redde klimaet?

Forleden præsenterede en ekspertgruppe tre modeller for, hvordan CO2-afgiften kan udformes. Altinget Energi & Klima spørger derfor i en ny temadebat:

  • Rammer anbefalingerne rigtigt? 
  • Tager de i tilstrækkelig grad hensyn til alt fra klimalovens guidende principper, dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, social balance og lækage?
  • Hvilken model er at foretrække, og hvorfor?

Ekspertgruppen præsenterede som bekendt tre forskellige modeller, der på hver sin måde tager hensyn til økonomi, social balance, lækage og så videre. Men fælles for dem alle er, at de indeholder en række væsentlige ubekendte. Og denne uforudsigelighed er bekymrende set ud fra mange lederes synspunkt.

Uvished er gift for al strategi-arbejde, planlægning og fremtidige investeringer. En nylig survey blandt danske ledere viser da også, at deres vigtigste politiske ønske er “større sikkerhed om fremtidig klimalovgivning”.

Anbefalinger rejser nye spørgsmål

Derfor er det bekymrende, at ekspertgruppens anbefalinger rejser lige så mange nye spørgsmål, som de giver svar. Det skyldes dels, at alle tre fremlagte modeller forudsætter, at landbruget når de CO2-reduktioner, der er opstillet i den seneste landbrugsaftale.

Den forudsætning har været afgørende for prisen på den CO2-afgift, ekspertgruppen anbefaler, og som er en del lavere end den, både de økonomiske vismænd og Klimarådet i sin tid anbefalede.

Men hvad hvis landbruget ikke når sine reduktionsmål? Landbrugsaftalens væsentligste reduktioner befinder sig i udviklingssporet. Det vil sige et område, der indeholder umoden og endnu ukendt teknologi og derfor er “behæftet med betydelig usikkerhed”, som der også står i aftalen.

Et andet problem er, at særligt model to og tre har som forudsætning, at der investeres med tilskud i kulstoffangst og -lagring. Det er forholdsvist umodne teknologier, da de endnu er uprøvede i stor skala, noget som kommissoriet selv adresserer i deres rapport.

Det er nogle af de analytiske – og delvist spekulative - forudsætninger for at opnå reduktionsmankoen for 2030 med de foreslåede modeller for en CO2-afgift.

Usikker situation for investeringer 

Ekspertgruppen har ikke fået som opdrag at skulle forholde sig til perioden fra delmålet på 70 procent i 2030 til målet om netto-nuludledning i 2050.

Med usikkerheden omkring hvad man kan forvente i tiden efter 2030, gør man det ikke nemmere at træffe beslutninger om investeringer, der typisk løber længere end til 2030.

Anders Nolting Magelund og Berit Berit Toft Fihl
Hhv. klimapolitisk chefkonsulent og chef for public affairs, Lederne

Men mange virksomheder - også i Danmark - har sat sig mål om klimaneutralitet i 2050 og ser derfor ofte betydeligt længere frem end til 2030 i deres klimaindsatser. Det hænger også sammen med, at der er mange klimainvesteringer, der har en investeringshorisont, der langt overstiger de godt syv år, der er frem til 2030.

Med usikkerheden omkring hvad man kan forvente i tiden efter 2030, gør man det ikke nemmere at træffe beslutninger om investeringer, der typisk løber længere end til 2030. Her træder de altså ind på et afgiftsmæssigt ukendt land.

Meget helt ny teknologi skal i øvrigt også igennem langvarige og fordyrende godkendelsesprocedurer, som ikke sjældent kan tage over de syv år, der er til 2030.

Risiko for kaotisk omstilling

Danske erhvervsledere tilkendegiver igen og igen, at de gerne vil omstillingen, men at de savner sikkerhed for de vigtige valg og beslutninger, de tager nu. En undersøgelse Lederne foretog i august sidste år viste, at op mod titusinder af danske ledere holder igen med grønne investeringer på grund af uklare signaler omkring CO2-afgiften. Og de må stadig vente, da vi ikke engang er nået til de politiske forhandlinger omkring, hvilken afgiftsmodel man skal køre med.

Og det at man vil sætte en afgift baseret på nogle spekulative forudsætninger i landbrugsaftalen betyder, at der er risiko for nogle senere omfattende justeringer i afgiftsniveauet, hvis landbruget ikke når i mål, kulstoffangst og -lagrings-teknologien ikke opfylder sit potentiale, eller at EU-kvoteprisen ikke følger det forventede niveau, som har indflydelse på udledningen i de kvotebelagte sektorer.

Så havner vi i det, som World Economic Forum for nyligt har kaldt en “kaotisk omstilling” (“disorderly transition”), der er uhyre svær at navigere i som virksomhedsleder, der samtidig skal sikre vækst og arbejdspladser.

Derfor håber vi på, at de nye spørgsmål, som ekspertgruppens anbefalinger har givet anledning til, også kan blive besvaret inden længe.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Nolting Magelund

Klimapolitisk chefkonsulent, Lederne, forfatter
MSc, philosophy og business administration (CBS 2014)

Berit Toft Fihl

Fhv. vicedirektør, St. Jørgen Holding, fhv. chef for public affairs, Lederne
cand.oecon. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00