Mærsk-direktør: Global forskningsfond skal finansiere grøn omstilling af Det Blå Danmark

Af Søren Skou
Formand for klimapartnerskabet for Det Blå Danmark og administrerende direktør i A.P. Møller - Mærsk A/S
I dag opleves verden på næsten alle tænkelige måder som mindre. Det skyldes især, at vi fysisk og digitalt er mere sammenkoblede og i berøring med hinanden, men det er også fordi, at vi gennemlever et større skæbnefællesskab end tidligere.
Det betyder også, at vi møder udfordringer, som berører os alle, og som vi hver især ikke har mulighed for at løse på egen hånd, da udfordringerne vil kræve væsentlige ressourcer og opfindsomhed for den enkelte at imødegå.
Her er klimaområdet nok det største eksempel på sådan en fælles udfordring.
En del af den overordnede løsning for væsentligt at sænke klimaftrykket fra vores sektor, er nemlig at få udviklet det første oceangående nul-emissionsskib skib til kommerciel drift senest i 2030, hvilket blot er om 10 år.
Søren Skou
Formand for klimapartnerskabet for Det Blå Danmark og administrerende direktør i A.P. Møller - Mærsk A/S
Internationalt spor er vigtigt
Som et globalt erhverv er det dybt forankret i Det Blå Danmark, at samarbejde i alle ordets betydninger er den bedste vej til at løse svære problemstillinger. Kun når politikere, samfund og erhverv arbejder sammen, vil en grøn omstilling og en markant reduktion af verdens CO2-udledninger blive en realitet.
Derfor sætter vi også pris på gennem klimapartnerskabet med regeringen at kunne aflevere 21 initiativer og anbefalinger, der vil hjælpe samfundet med at nå målet om en 70 procent CO2-reduktion i Danmark, og samtidigt udstikke kursen for, hvordan Danmark bedst muligt kan understøtte en grøn omstilling af skibsfarten på globalt plan.
Netop det internationale spor er vigtigt, hvis Det Blå Danmarks klimaindsats skal blive succesfuldt, samtidig med at erhvervet skal vedblive med at være landets største eksportsektor.
98 procent af al skibsfart finder sted uden for Danmarks grænser, hvorfor det er afgørende med en fleksibilitet og regulering, hvor der tænkes nationalt og globalt.
Indsats på to ben
For at nå målene skal vi lykkes med en indsats, der går på to ben. Vi skal kortlægge alle velkendte og eksisterende energibesparende teknologier, som er tilgængelige i dag og kan implementeres og anvendes inden for kort tid.
Her har vi i Danmark hjælp fra en stærk maritim udstyrsbranche, som står bag mange af de tekniske løsninger, der kan sende brændstofforbruget i nedadgående retning allerede i dag.
Herudover skal vi følge et udviklingsspor, hvor endnu uprøvede teknologier og nye CO2-neutrale brændstoffer skal i spil, og hvor der er behov for væsentlige investeringer i forskning, udvikling og udbygning af den nødvendige energiinfrastruktur.
Her skal der indtænkes fleksibilitet omkring delmål og teknologivalg, så vi undgår at låse os fast på løsninger og hermed infrastruktur, som vi senere opdager, ikke vil levere resultater i tide.
Nul-emissionsskib i 2030
Det kræver viden og globalt samarbejde. Derfor har vi blandt andet foreslået en global forskningsfond finansieret af rederier fra hele verden gennem et bidrag fra hver gang, der købes skibsbrændstof.
Det vil over de næste ti år kunne samle i nærheden af 33 milliarder kroner til at accelerere den nødvendige forskning og udvikling.
Sådan et samarbejde vil kræve en vedtagelse i FN’s søfartsorganisation IMO, som regulerer den globale skibsfart, hvorfor vi har brug for politisk støtte fra regeringen, så der på den internationale scene arbejdes aktivt for, at denne fond bliver en realitet.
En del af den overordnede løsning for væsentligt at sænke klimaftrykket fra vores sektor, er nemlig at få udviklet det første oceangående nul-emissionsskib skib til kommerciel drift senest i 2030, hvilket blot er om 10 år.
Vi har travlt. Det er indrømmet et ambitiøst mål, men samtidigt også helt afgørende for at kunne drive udviklingen mod nul-emission på tværs af sektoren.
Derfor er vi fast besluttet på at holde kursen, også selvom andre fælles udfordringer banker på døren fra en verden, der i dag er blevet mere fælles.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Millionbevilling fra Novo-fond samler støv i Ministeriet for Grøn Trepart. Aktør kalder det ”dybt problematisk”
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Klimaet går AMOC











