Margrete Auken: Klimaet har brug for en redningspakke
DEBAT: EU har før givet det finansielle banksystem redningspakker i milliardstørrelse. Nu er det på tide, at vi også giver klimaet en redningspakke i samme størrelsesorden, skriver Margrete Auken.
Sofie Hvemon
RedaktionsassistentAf Margrete Auken
Medlem af Europa-Parlamentet for SF
I SF og i Europa-Parlamentets Grønne Gruppe vil vi hæve ambitionsniveauet for CO2-reduktionerne i 2030 fra 40 procent til 60 procent.
Men skal der for alvor gøres noget ved klimatruslerne, må vi også fremlægge konkrete planer for, hvordan den grønne omstilling kan finansieres.
Derfor foreslår vi en klimaredningspakke med nye investeringer for 300 milliarder euro om året i den grønne omstilling. Samtidig vil vi øremærke 50 procent af EU’s budget til klimarelaterede udgifter.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]
Unge Greta Thunberg bevægede os alle, da hun i Europa-Parlamentet gav os sit budskab: Gå i panik nu. Og hun er ikke alene med sit kald. Tusindvis af unge over hele kloden råber det samme, som utallige organisationer og eksperter i årtier har gjort klart: Det er oppeover med at tage affære.
Vi har vidst det hele, siden FN’s klimapanel udgav sin første rapport i juli 1990 – jeg selv skrev en kronik i Politiken om det dengang for 29 år siden, og SF rejste en forespørgselsdebat i Folketinget.
Kuldsejlede banker mener højrefløjen åbenbart godt, at man kan holde hånden under, men en redningspakke for vores klode mener man ikke, at der er råd til.
Margrete Auken
Medlem af Europa-Parlamentet for SF
Der er kommet en slutdato
Det nye er, at der er kommet en slutdato på: Ønsker vi Jorden som beboelig planet i år 2100, har vi kun 11 år til at vende skuden. Alle sejl skal sættes til – alle mand skal til pumperne!
Klimaredningspakken skal sikre, at vi kan reducere vores CO2-udslip med 60 procent i 2030. Målet for vedvarende energi skal hæves fra sølle 32 procent til 70 procent, og så skal der investeres i grøn energi. Vi skal have flere vindmøller og solceller.
Den bedste energi er dog den, vi ikke har brug for; derfor skal energieffektiviseringsmålet for 2030 hæves fra 32,5 procent til 40 procent. Og så skal mindst tre procent af de europæiske bygninger renoveres hvert år – det gavner ikke blot energiregningen, men også de mennesker, der bor i husene.
Og så er der for resten også masser af job her. Vi skal have langt mere togtrafik på tværs af europæiske byer – både om dagen og om natten. Ligesom vi i det hele taget skal have styrket den kollektive trafik.
Godstransporten skal flyttes til skinner og til vandveje. Massive investeringer i skovrejsningsprogrammer og i omlægning af vores produktion af mad, som først og fremmest skal være plantebaseret – der er ingen vej udenom.
Hvor skal pengene komme fra?
Der er mange penge at hente i et EU, hvor man hidtil har sjusket med både energi og ressourcer. Ved at udfase fossile brændsler kan vi spare 340 milliarder euro om året.
Ved at standse den direkte støtte til den fossile økonomi kan vi hente 55 milliarder euro, ved at reformere kvotehandelssystemet og indføre en skat på CO2 kan vi få 28 milliarder euro, og indfører vi nye skatter på for eksempel selskaber, plastik og flybrændstof, er der yderligere 22 milliarder euro.
30 milliarder venter os, hvis vi sikrer et fuldt integreret energimarked, og 180 milliarder, hvis vi sikrer, at private investeringer har et klart defineret langsigtet bæredygtighedsmål. Alt sammen årligt.
Dyrt ikke at investere
Man hører tit højrefløjen sige, at vi ikke har råd til eller mulighed for at gennemføre så drastiske ændringer i den europæiske økonomi. Nej, omvendt: Vi har ikke råd til at lade være.
Beregninger viser, at udgifterne ved ikke at handle beløber sig til 190 milliarder om året. Ja, det koster at investere – men det koster mere at lade være!
For ti år siden kunne EU give 5.000 milliarder euro i offentlig støtte til en redningspakke til et opkogt og misbrugt finansielt banksystem uden at stille nogen reelle krav til de finansielle institutioner.
Kuldsejlede banker mener højrefløjen åbenbart godt, at man kan holde hånden under, men en redningspakke for vores klode mener man ikke, at der er råd til. Selvom beløbet er i samme liga, og investeringen løber over et årti.