Hvor grøn er Konservatives nye leder? Her er, hvad hun sagde om landbrug, klima og miljø i valgkampen

Der er ikke behov for, at landbruget fylder mindre i Danmark, lød det fra Mona Juul (K) op til seneste folketingsvalg. Læs, hvad den nye partileder sagde om klimaet, miljøet og prioriteringen af det danske areal i valgkampen her.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Denne artikel blev udgivet første gang den 26. oktober 2022. Den genudgives, efter at Mona Juul er blevet ny politisk leder i Konservative. 

Landbruget optager en massiv del af det danske landareal, og det skal det også gøre i fremtiden.

Det mener Konservative, der derfor heller ikke går til valg på, at landbruget skal fylde markant mindre i landskabet.

Landbruget skal fylde meget i Danmark, fordi vi er et stolt landbrugsland.

Mona Juul (K)
Klima- og miljøordfører

Partiet medgiver, at den brede landbrugsaftale fra sidste år allerede indeholder initiativer, der vil gøre dyrkningsarealet mindre. Men der skal for nuværende ikke gøres yderligere, lyder det.

"Landbruget skal fylde meget i Danmark, fordi vi er et stolt landbrugsland. Vi er dygtige til det, og det er en del af vores DNA og vores tradition,” siger klima- og miljøordfører Mona Juul (K).

60 procent af det danske landareal optages i øjeblikket af landbrug. Det svarer næsten til hele Jylland og gør Danmark til det mest opdyrkede land i Europa.

Med både klimakrise, biodiversitetskrise og energikrise er ønskerne om mere natur og grøn energi på land samtidig vokset til et punkt, hvor de nuværende mål og planer for arealerne overstiger den plads, der er til rådighed.

I et interview til Altinget om den danske arealanvendelse giver Mona Juul nu Konservatives bud på, hvordan de mange ønsker skal balanceres.

Tema: Svin, solceller eller sommerfugle – Kampen om Danmark

Med både klimakrise, biodiversitetskrise og fødevarekrise har kampen om Danmarks areal aldrig synes mere afgørende. Størstedelen af arealet går lige nu til landbrug og fødevareproduktion, men samtidig er der flere steder store ønsker om mere natur og grønne energikilder på land.   

I den seneste folketingsvalgkamp satte Altinget fokus på den danske arealanvendelse og afkrævede politikerne svar på, hvordan de ønsker at balancere de mange hensyn i fremtiden. 

Find alle artiklerne i temaet her. 

”Møgringe” biodiversitet

Altinget har aftalt at mødes med Mona Juul ved banegården i Aarhus i efterårsferien.

K-profilen er lidt forsinket efter et virksomhedsbesøg i det østjyske, men foran banegårdens indgang har tre frivillige i grønne jakker allerede stillet op med en mobil kaffevogn og flaskevand i massevis til potentielle vælgere.

På vognen lyder det, at man kan ”få en gratis kaffe og en god snak med Mona Juul”.

”Du kan også nøjes med kaffen og slippe for Mona Juul,” står der i parentes.

Målt på den lange kø bag kaffevognen er der flere af de ferieramte aarhusianere, der har valgt at gøre netop det.

Da Mona Juul ankommer, kan hun derfor også passende starte med at tage snakken med Altinget om prioriteringen af det danske areal.

K-ordføreren anerkender først og fremmest, at ”udfordringen er kæmpestor”. Det gælder ”både til lands og til vands,” understreger hun og udviser særligt bekymring for, at naturen kan ende som taber.

"Det store problem opstår, hvis alle skal have deres ønsker opfyldt, og naturen kommer til sidst. Det er somme tider sket, og derfor er vi nødt til at prioritere naturen,” siger Mona Juul.

Årsagen er simpel, mener miljøordføreren.

”Vores biodiversitet er simpelthen møgringe for at sige det ligeud, og derfor er det også et kernepunkt for os. Når der kommer energikrise, krig og inflation ryger det lidt i baggrunden, men det er vigtigt at prioritere, fordi biodiversiteten kan være svær at genskabe. Selv med naturnationalparkerne er det stadig kun under én procent af Danmark, der er urørt natur. Det er ret lidt,” fastslår hun.

Læs også

Freder naturnationalparker

Konservative gør det af samme grund klart, at arbejdet med regeringens nye naturnationalparker kommer til at fortsætte, hvis magten skifter.

Blandt de øvrige borgerlige partier – herunder i Venstre – har der været erklæret modstand mod de større naturområder, men i 2021 sikrede Konservative og Liberal Alliance et bredt flertal bag loven om parkerne.

Det gælder også efter valget, slår Mona Juul fast.

”Der er flertal for naturnationalparkerne, og det flertal er vi en del af sammen med Liberal Alliance. Men hvis vi kan fjerne nogle af de knaster, som de andre blå partier er imod, tror jeg samtidig også på, at vi vil kunne skabe et endnu større flertal for naturen,” siger K-ordføreren, der helt konkret gerne vil åbne for en større borgerinddragelse i de områder, som regeringen har udpeget:

”Vi bakker op om, at der afsættes mange penge af til naturen, men det er enormt ærgerligt, at der er mange borgere, der ikke føler, de er blevet hørt.”

Mona Juul fortæller videre, at Konservative både har ønsker om ”mere skovrejsning, mere urørt natur og bedre grundvand”.

Hvad de ønsker helt konkret indebærer, kan miljøordføreren dog ikke rigtigt løfte sløret for.  

”Vi har ikke sat tal på,” lyder det korte svar fra Mona Juul, der dog erklærer sig klar til at lave en naturlov, der ”arbejder hen imod” at bidrage til EU’s fælles naturmål om 30 procent beskyttet natur og 10 procent strengt beskyttet natur i 2030.

Bakker op om arealstrategi

Det er ikke kun natur, som Konservative vil have mere af i landskabet.

Kort før sommer indgik partiet også i en bred aftale i Folketinget om at firedoble Danmarks produktion af sol- og vindenergi på land.

Målet med aftalen er at blive uafhængig af den russiske gas, men udbygningen af den vedvarende energi sker også af hensyn til de stigende drivhusgasudledninger nationalt og globalt.

Mona Juul kalder selv biodiversitetskrisen og klimakrisen ”de to største udfordringer i verden overhovedet – og i særdeleshed i Danmark.”

For at finde plads til de mange ønsker i landskabet bør der derfor også laves ”en plan”, mener K-ordføreren, der bakker op om at lave en national arealstrategi, som både kommuner, grønne aktører og senest også Enhedslisten har foreslået det.

”Der er brug for nogle planer for, hvordan vi kommer i mål med alle tingene, så folk også har et pejlemærke for, hvordan vi ordner det i Danmark, og hvad vi kan regne med. Det mangler vi lige nu.”

Vil ikke skære yderligere i landbrugsarealet

Du siger selv, at biodiversiteten er et kernepunkt for jer. Anerkender du, at én af hovedforklaringerne på krisen med truede arter og økosystemer er, at det danske landbrug fylder så meget, som det gør?

"Landbruget skal fylde meget i Danmark, fordi vi er et stolt landbrugsland. Vi er dygtige til det, og det er en del af vores DNA og vores tradition. Så det betyder ikke på nogen måde, at vi skal drosle ned. Vi skal bare omlægge produktionen i landbruget, så det rent faktisk også er bæredygtigt."

Vores biodiversitet er simpelthen møgringe for at sige det ligeud.

Mona Juul (K)
Klima- og miljøordfører

Men er det ikke også en del af forklaringen på problemerne med den manglende biodiversitet, at landet er så opdyrket? 

"Det er én af årsagerne til det, men der er jo heller ikke god biodiversitet på de steder, hvor vi ikke dyrker jorden. Så det er en kombination af mange ting. Landbruget skal ikke udelukkende have skylden for, at vi ikke har nok biodiversitet i Danmark."

Hvis det står til K, kommer en arealplan så til at indebære, at landbruget skal fylde mindre, end det gør i dag? 

"Jeg er ikke sikker på, at det er en god idé for hverken det ene eller det andet. Jeg kan ikke se, hvorfor landbruget skal fylde mindre,” siger Mona Juul, der dog ikke afviser, at der som i tilfældet med lavbundsjorderne kan være arealer, som kan udtages, hvis det ”ikke giver mening at opdyrke dem alligevel”.

Hun anerkender også, at landbruget i de kommende år vil komme til at fylde mindre som konsekvens af sidste års brede landbrugsaftale, som Konservative også er med i.

Aftalen tæller blandt andet udtagning af lavbundsjorder, omlægning til økologi, implementering af brakkrav og ønsker om mere planteproduktion, der optager mindre plads.

”Men det sker på en ordentlig måde, hvor der også følger erstatning med, og man kan drive sin virksomhed, så vi kan fortsætte vores stolte traditioner,” siger Mona Juul, der derfor også præciserer, at landbruget ifølge Konservative ikke skal fylde "mindre end det, som allerede er aftalt".

Vil lytte til eksperter og blive klogere

Professor Jørgen E. Olesen argumenterer for, at hvis man skal nå klima- og naturmålene, bliver man nødt til at tage 300.000 hektar jorder ud af landbrugsdrift, men til gengæld øge udbyttet på de tilbageværende arealer. Hvad tænker K om det?

"Det er super dejligt, når der er fagfolk, som kan give os nogle input. Politikere er ikke fagfolk, så vi skal lytte til eksperterne og så finde ud af, hvad der er muligt, og hvornår og hvordan. Den dialog er Konservative klar til at indgå i."

Hvor tænker I, at man ellers skal kunne finde plads til naturen, hvis det ikke skal være i landbruget?

"Det er noget af det, som vi skal blive klogere på efter valget. Det vil jeg simpelthen ikke pege på her. Når politikere i en valgkamp begynder at pege noget ud, begynder folk at blive nervøse. Den usikkerhed vil jeg ikke være med til at skabe, før vi har fået kigget ordentligt på, hvad der er klogest at gøre." 

Jeg er med på, at I gerne vil have eksperterne til at hjælpe jer med beslutningerne, men hvad tænker K om det, som Jørgen E. Olesen fremlægger? Er det noget, som I vil kunne være med til?

"Det ved jeg ikke. Men jeg vil gerne kigge på det. Bare fordi der er valg, skal man ikke kunne sige ja eller nej til alt muligt. Man skal nogle gange lige have lov til at tænke over det."

Det kunne jo være, at der var nogle potentielle vælgere, der gerne ville have et svar på det. Men det har du ikke?

"Det har jeg ikke, nej,” siger Mona Juul.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mona Juul

Politisk leder, Konservative, MF (K)
civiløkonom (Syddansk Uni. 1993)

Jørgen Eivind Olesen

Professor og institutleder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
cand.agro. (Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. 1983)

0:000:00