Økonomer: Forbrugsbaserede klimamål skader den koordination, som klimaet afhænger af

Parisaftalen er det bedste og eneste bud

I sammenligning er de forbrugsbaserede opgørelser af klimaaftrykket ekstremt upræcise og tager ikke højde for, hvilke klimapolitiske styringsmidler der allerede er i brug undervejs i de lange og komplicerede produktionskæder fra produktion til konsum.

Det, vi faktisk siger, er, at Parisaftalen er bedste og eneste bud på en løsning på det globale koordinationsproblem.

Mogens Fosgerau og Frikk Nesje
Hhv. professor og lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Konsekvensen af det er, at regulering fra forbrugssiden medfører større samfundsmæssige omkostninger per tons CO2 end regulering fra produktionssiden.

Det betyder simpelthen noget, hvordan man forsøger at styre. Det er meget lettere at styre en stor bus, hvis man sidder på førersædet, end hvis man sidder nede bagi uden rat og pedaler.

Opgørelsen af det danske forbrugsbaserede klimaaftryk skelner kun mellem 163 brancher, og det er vanskeligt at sige noget om CO2-indholdet i specifikke varer.

Tallene er grove gennemsnitstal, som det er svært at agere meningsfuldt på. Bo Weidema og Oskar Lilleøre skriver videre: “De to økonomerne antager, at Parisaftalen med sine territoriale mål i sig selv løser det globale koordinationsproblem”.

Det, vi faktisk siger, er, at Parisaftalen er bedste og eneste bud på en løsning på det globale koordinationsproblem.

Måder, der understøtter international koordination 

Vi tror ikke, at Parisaftalen automatisk løser koordinationsproblemet. Derfor bør vi gøre, hvad vi kan, for at styrke den globale koordination.

Som ønsket foregangsland bør vi gå i den retning, som vi gerne vil have, at alle lande går i, nemlig bakke fuldt op om Parisaftalen. Derfor bør vi ikke indføre forbrugsbaserede klimamål.

Dertil giver vi flere eksempler på, hvordan Parisaftalens mekanismer kan suppleres på måder, der understøtter international koordination.

Via EU går vi allerede forrest med at inddrage international trafik i vores territoriale opgørelser. Som et rigt land med stor klimagæld påtager vi os allerede skrappere klimamål end andre lande.

Vi kan bidrage internationalt med finansiering og teknologioverførsel for at lette andre landes omstilling.

I modsætning til forbrugsbaserede klimamål motiverer klimatold som EU's CBAM til udledningsreduktioner uden for EU. En sådan klimapolitik respekterer rammerne i Parisaftalen, og flere lande uden for EU responderer på dette.

For eksempel planlægger Tyrkiet at indføre et system med omsættelige klimakvoter, ligesom vi har i EU. Det er også interessant at se, at Kinas politik delvist overlapper med de sektorer, som CBAM regulerer, hvilket kan indikere en respons.

CBAM giver – i modsætning til forbrugsbaserede klimaaftryk – lande som Tyrkiet og Kina kontrol over egen klimapolitik samt muligheden for at beholde indtægterne fra reguleringen.

Et land som Mozambique kan tjene så meget på en hypotetisk CO2-afgift, at det kan begrunde introduktionen af en CO2-afgift i landets mest udledningstunge sektor, uden at de taber på det.

En reel positiv forskel for planeten

Det er alt sammen politik, der styrker omstillingen på en økonomisk effektiv måde.

Vi udvikler politikker, der kan skaleres og anvendes i andre lande.

Mogens Fosgerau og Frikk Nesje
Hhv. professor og lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Et forbrugsbaseret mål vil gøre omstillingen mindre økonomisk effektiv globalt set og vil skade den internationale koordination.

Landbrugets emissioner er et særskilt problem. Her er Danmark ved at indføre regulering direkte af vores landbrugsproduktions klimapåvirkning.

Hermed kan vi styre klimapåvirkningen langt mere præcist og målrettet, end hvis vi forsøgte at styre gennem forbruget, og reguleringen flugter præcist med Parisaftalen. På den måde går Danmark forrest.

Vi udvikler politikker, der – i overensstemmelse med Parisaftalen – kan skaleres og anvendes i andre lande.

På den måde gør vi en reel positiv forskel for planeten.