Unge Moderater: Begge fløje fejler, når klimakampen bliver en diskussion om rød eller blå

Begge fløje har fejlet

I dansk og europæisk politik ligger der alt for mange diskussioner om farven rød eller blå, når det eneste rigtige svar er grønt.

Caroline Bessermann ret: Begge fløje har fejlet. Når USA forlader Parisaftalen, ‘de gule veste’ går på gaden i Frankrig, og traktorerne kører ind i Bruxelles gader, har det reelle klimapolitiske konsekvenser.

Caroline Bessermann ret: Begge fløje har fejlet.

Tobias William Marney og Mary Vej Foss
Hhv. politisk leder og klimaordfører, Unge Moderater

Konsekvenserne er direkte konsekvenser af, at klimapolitikken bliver afkoblet befolkningen.

For folk vil gerne have forbedringer, men de hader forandringer. Det er der, hvor den politiske ledelse kommer ind.

Lokalt skal vi ændre vores forbrug og hverdag. Og i stedet for at trække den grønne omstilling ned over hovederne på folk, skal vi sørge for, at vi inddrager både borgere og interesseorganisationer i udformningen af den.

I Danmark har vi haft stor succes med den grønne trepart. Den største ændring af det danske landskab siden 1800-tallet med over én milliard nye træer og verdens første CO2-afgift på landbruget.

En symfoni af symbiose mellem statslig handling og markedsmekanismer. Vel og mærke med opbakning fra både Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer.

Ingen gule veste, ingen traktorer i gaderne. For vi har været inddragende og skabt forandring fra midten. 

Det grønne skal være billigst

Selvom den grønne trepart er et stort og vigtigt skridt, skal der stadig ske mere. For eksempel skal vi fundamentalt ændre vores afgiftssystem, så den grønne mulighed bliver den billigste.

For den grønne omstilling skal samtidig balanceres socialt, så hele samfundet kan være med.

Ændrer vi den måde priserne er på, vil det også skubbe på for en ændring af den kultur, der er omkring for eksempel fødevarer og tøj. Fast fashion vil gå af mode, og danske husholdninger vil inkorporere nye retter på aftensmadsbordet.

Men vi spiller fallit, hvis vi kun vil se verden ud fra vores egen andedam.

Vi skal omlægge, ikke nedlægge

Klimaforandringerne er globale, og derfor kræver de også et globalt perspektiv. Venstrefløjens kæphest er, at man skal bremse den økonomiske vækst i kampen for den grønne omstilling. Kritikken er oftest, at det ikke går hurtigt nok med den grønne omstilling.

I virkeligheden skulle vi kigge nærmere på den økonomiske vækst. For det ikke tid til at nedlægge. Vi skal derimod omlægge.

Det er privilegieblindt at forestille sig, at lande uden for Europa ikke bør forsøge at opnå mere økonomisk vækst.

Tobias William Marney og Mary Vej Foss
Hhv. politisk leder og klimaordfører, Unge Moderater

Det er privilegieblindt at forestille sig, at lande uden for Europa ikke bør forsøge at opnå mere økonomisk vækst. For eksempel hænger økonomisk vækst og børnedødelighed tæt sammen.

Den gennemsnitlige børnedødelighed ligger på 4,3 procent globalt. I Danmark er det tal 0,4 procent. Derfor har det ingen gang på jord, hvis man tror, at man kan bremse den økonomiske vækst.

Derfor skal det grønne ikke være en fjende af væksten, men en ny vej til det. For globalt er økonomi alpha og omega.

Både for stormagter og topforurenere som Kina og USA og for udviklingslande med høj børnedødelighed. Hvis ikke vi får dem med, taber vi klimakampen.

Derfor skal det kunne betale sig at vælge grønt. Når vi viser, at grøn omstilling ikke er et økonomisk offer, men en investering i fremtidens vækst og stabilitet, kan klimakampen for alvor lykkes.

Det er derfor et “både og” ikke et “enten eller”. Vi har brug for de borgerliges økonomiske skarphed og de rødes ambition.

Vi bliver nødt til at forholde os til verden, som den er, og ikke som vi ville ønske, at den var.

Forlig over midten kan også skabe en ro og stabilitet, som varer længere end næste valgperiode.

Alt det, klimaet har så meget brug for.