DD-Ungdom: Grønne skatter og afgifter splitter Danmark

Drop de socialistiske dummebøder

Når vi eksempelvis hæver afgifterne på benzin og diesel, rammer det især dem, som er afhængige af bilen i forbindelse med deres arbejde, eller dem, der bor i områder med begrænset offentlig transport. Det er tilfældet for folk uden for de store byer.

En bil er ikke en luksus i vores landdistrikter – det er en direkte nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen.

Det er vigtigt, at vi ikke bare smider ansvaret ud på landet, men at vi i fællesskab i hele Danmark bærer ansvaret.   

Patrick Culmsee-Bryhl, Marcus Grønbæk og Lærke Wind
Hhv. formand, FU-medlem og politisk ordfører, DDU

Når man pisker befolkningen med afgifter og socialistiske dummebøder, skaber man blot et A- og et B-hold, hvor grøften mellem rig og fattig, by og land, blot vil blive endnu større. 

Borgerlige værdier handler også om at give individet ansvar. Mange borgere vil gerne tage del i den grønne omstilling, hvis det er økonomisk fornuftigt og lettilgængeligt.

Derfor bør vi fremme løsninger, hvor borgerne selv vælger bæredygtige alternativer frem for at blive tvunget og pisket gennem skatter og afgifter. 

Forbrugeransvar kan styrkes gennem bedre information og transparens. Hvis virksomheder mærker deres produkter tydeligt med CO2-aftryk, vil mange forbrugere naturligt vælge de grønnere alternativer.

Det samme gælder energisektoren: Når bæredygtige energiformer bliver prismæssigt konkurrencedygtige, vil flere vælge dem frivilligt. 

Ansvaret skal ikke kunne falde på dem fra landet

Den frie markedsøkonomi er i sig selv en kraftfuld motor for grøn omstilling. Når virksomheder ser en økonomisk fordel i bæredygtighed, vil de investere i det.

Hvis en bilproducent kan producere en elbil billigere end en fossilbil, uden at staten skal tvinge forbrugeren med afgifter, vil elbiler uundgåeligt dominere markedet. 

Den borgerlige tilgang til klimapolitik må i stedet fokusere på teknologi og innovation. Markedet har allerede vist, at virksomheder kan skabe banebrydende løsninger. 

Vi skal bruge guleroden frem for pisken. Vi bliver nødt til at investere i den grønne omstilling og give grønne virksomheder de rette vilkår for at kunne vækste og udvikle. 

Det kan for eksempel være gennem skattefradrag for virksomheder, der investerer i bæredygtig teknologi, eller offentlige-private partnerskaber, der sikrer, at nye teknologier kommer hurtigt ud på markedet.

En oplagt grøn investering er solceller – men placeringen af dem er altafgørende. I stedet for at opsætte solcelleparker på værdifuld landbrugsjord bør vi udnytte de mange kvadratmeter tagarealer, som allerede findes på industrihaller, boliger og offentlige bygninger.

Det er vigtigt, at vi ikke bare smider ansvaret ud på landet, men at vi i fællesskab i hele Danmark bærer ansvaret. 

Danmark har en begrænset mængde dyrkbar jord, og vi bør prioritere at bruge den til fødevareproduktion i stedet for at dække den til med solceller. 

Ikke modigt at hæve afgifter

Vi står midt i en sikkerhedspolitisk situation i Danmark og resten af Europa, hvor vi skal kunne sikre forsyningssikkerhed og uafhængighed fra udefrakommende markeder, når det kommer til fødevare- og energiproduktionen.

Derfor skal vi ikke være afhængige af blandt andet russisk gas. Vi i Danmark skal opretholde en stærk og uafhængig fødevareproduktion.

Derfor bør borgerlig klimapolitik ikke handle om at regulere og beskatte, men om at skabe rammerne for et dynamisk og innovativt erhvervsliv, der kan drive fremtidens grønne løsninger.

Det kræver ingen mod eller vision at hæve skatter og afgifter. Det kræver blot manglende respekt for borgernes hverdag og penge.

En borgerlig klimapolitik bør fokusere på innovation, frivillige løsninger og markedsbaserede incitamenter, der motiverer virksomheder og borgere uden at skabe social og geografisk ubalance.

Vi skal fremme grønne alternativer gennem markedsbaserede initiativer og bestemt ikke gennem statslig kontrol.