Radikal Ungdom: Vi skal ændre vores vækstforståelse fra sort til grøn

Mark Andreas Nathansen
Klima,- og miljøordfører, Radikal Ungdom, byrådsmedlem (R), Lyngby-Taarbæk Kommune
Ask Ellebjerg
økonomi- og erhvervsordfører, Radikal Ungdom, spidskandidat til kommunalvalg (R), Albertslund Kommune
Den fossile økonomiske vækst var effektiv, men det er tid til forandring; den skal nu gøres grøn. Økonomisk vækst er en grundsten for et samfund, der er i udvikling.
Sådan udviklede vi os fra en befolkning bestående af fattige bønder, som høstede korn dagen lang, til et videnssamfund, der skaber muligheder for rig såvel som fattig.
Vi har på mange måder opbygget et drømmesamfund, som er fantastisk at leve i. Men nu er vi blevet klogere.
I en kommentar i Altinget sender klimaaktivist Caroline Besserman en opsang til både den politiske højre- og venstrefløj.
Hun mener, de skal tage sig sammen og definere et klimapolitisk projekt, hvis ikke den klimapolitiske dagsorden skal overlades til klimabenægterne.
Derfor har Altinget i Danmark, Norge og Sverige spurgt en række ungdomspartier om deres syn på fremtiden for klimapolitikken.
Læs de andre indlæg her.
Om Altingets debatter:
Alle indlæg er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdning.
Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til Debatten på debat@altinget.dk.
Vi har indset, at den måde, vi har vækstet på, har skadet jorden mindst lige så meget, som den har gavnet mennesket. Vores velstand er bygget på et fortærende brug af naturressourcer, som ikke er i balance med planeten.
Hvis vi vil forbedre samfundet på sigt, kræver det et samfund i balance med kloden. Vi bliver nødt til at ændre farven på vores vækstforståelse fra sort til grøn.
Væksten skal ikke væk, den skal ændres
Det er en forandring som mange dele af venstrefløjen modsætter sig. Anti-vækstbevægelsen har mange navne: nulvækst, minusvækst, modvækst. Men uanset navnet har den altid samme samfundsundergravende undertoner. For dem er vækst ikke et økonomisk, men et etisk begreb.
Det er blevet et dydsetisk dogme at være imod enhver form for økonomisk vækst, da væksten historisk set har smadret vores klode.
Og jo, det har den selvfølgelig. Men at mene man derfor skal forkaste hele vores samfundsgrundlag, er unuanceret nok til at være enormt skadende. Væksten skal ikke væk, den skal ændres.
Vores nuværende vækstbarometer bliver udelukkende gjort op i sjæleløs BNP.
Vi har et økonomisk system, der blot tilskriver dét værdi, som kan blive solgt for penge. Altså har vi som samfund ikke valgt at fremsætte andre kriterier for, hvad der bør anses som økonomisk succesfuldt, end hvad der kan sælges. Og dér har vi problemet.
Det er blevet et dydsetisk dogme at være imod enhver form for økonomisk vækst.
Mark Andreas Nathansen og Ask Ellebjerg
Hhv. klima,- og miljøordfører og økonomi,- og erhvervsordfører, RU
Når vi har en så stor forandringskraft som vores samfundsøkonomi, er det en forudsætning for positiv forandring, at vi går sammen og stiller krav til, hvordan vores marked bør udforme sig.
Det gør vi i dag delvist gennem vores købekraft, men det har tydeligvis ikke haft den effekt, det kræver, hvis vi for alvor vil gøre noget for den grønne omstilling.
Her er det afgørende, at vi indfører markante prissætninger på klima- og miljøbelastning såsom CO2e, kvælstof, og arealforbrug. Også ressource- og mineralanvendelse bør indtænkes i vores værdikæder på en måde, der gør markedet ansvarlig for udnyttelsen, anvendelsen, deponeringen og genanvendelsen.
Kun ved disse ændringer i vores forældede økonomiske forståelse vil vi begynde at se et marked, der tager form efter de økologiske kriser, vi står midt i.
Vi vil kunne gøre dette inden for markedets nuværende rammer uden at skulle destruere og genskabe hele vores samfundsmodel. Den form for sandkasse-mentalitet er spild af tid, vi slet ikke har.
En illusion, at markedet ikke skal være med
Klimakampen er vor tids vigtigste opgave og nok vor tids største samfundsomlægning. Vi skal fokusere langt mere på en samfundsøkonomi, der via genbrug, optimering og dermed langt større grad af effektivitet formår at skabe vækst og velstand uden at belaste kloden unødvendigt.
Det er en illusion at tro, at markedet ikke vil eller ikke skal være en del af løsningen på klimakrisen. Markedet er tværtimod nøglen til måden, hvorpå vi kommer i mål.
Dette må dog ikke misforstås som et argument for, at markedet altid kan omstille sig eller er selvregulerende. En grøn omstilling af vores økonomi og marked vil – og skal – kræve et ambitiøst statsligt mod til regulering. For det er netop markedet, der skal skabe vækst og dermed mulighederne for et bedre samfund.
Vi mener, at venstrefløjen i alt for høj grad gør klimakampen til en etisk diskussion.
Dette, mener vi, er en farlig vej at bevæge sig ud på: Klimakampen er simpelthen for vigtig. Vi har alt for travlt til, at vores økologiske kriser skal gøres til en løftestang for samfundsomvæltende værdipolitik.
Det er derfor vigtigt, at vi som samfund formår at løfte i flok og skabe handling. Vi har brug for handling, ikke en afhandling.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer














