Bliv abonnent
Annonce
Om  
Mette Bierbaum

Gribskov Kommune opruster med to nye centerchefer

1. april 2020 kl. 14.05

Gribskov Kommune har skåret posten som centerchef for velfærd over i to, og den bliver nu fordelt mellem Mette Bierbaum, der er en gammel kending i medarbejderstaben, og Erica Maria Tromp, forhenværende centerchef i Københavns Kommune. 

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Mette Bierbaum har tidligere været ansat som både centerchef og direktør i Gribskov Kommune, men droppede sin direktørstilling i 2018 af private grunde. Nu er hun tilbage, og i den nye stilling i kommunen bliver det hende, der bliver særligt ansvarlig for sundheds- og ældreområdet. Erica Maria Tromp bliver ansvarlig for social, børn og voksne. 

Beslutningen om at dele stillingen som centerchef op i to skyldes, at opgaven blev for stor for en enkelt person, forklarer kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen. 

"Vi har været igennem en stor forandringsproces, hvor vi blandt andet har oprettet en kommunal hjemmepleje, og der ligger fortsat en stor opgave i at få tingene til at hænge sammen inden for de stramme økonomiske rammer og få de nye centre helt på plads," siger hun. 

Mette Bierbaum begynder arbejdet 1. april, og Erica Maria Tromp følger efter 1. maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026