Debat

Alternativet: Slip kreativiteten løs på bæredygtighed

DEBAT: Der skal turbo på den grønne omstilling i København, og det sker ved at tænke kreativt. København skal blive til eksperimenternes by på klimaområdet, skriver Niko Grünfeld, spidskandidat for Alternativet i København. 

Alternativet vil gennemføre en gradvis udfasning af biler, der forurener, skriver Niko Grünfeld, Alternativets spidskandidat i København.
Alternativet vil gennemføre en gradvis udfasning af biler, der forurener, skriver Niko Grünfeld, Alternativets spidskandidat i København.Foto: /ritzau/Jens Dresling
Emil Dyrby
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niko Grünfeld
Spidskandidat, Alternativet i København

Der er ikke tid til, at verdens lande sidder og kigger på hinanden og holder øje med, hvad de andre gør.

Niko Grünfeld
Spidskandidat, Alternativet i København

Da klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) for nogle uger siden i Debatten skulle forsvare de miljømæssige konsekvenser af, at regeringen har gjort det billigere at købe en bil, uanset om det er en dieselbil eller en elbil, udtalte han: “Debatten bærer præg af, at vi lever i en osteklokke. Det er internationale løsninger, der er brug for. Det afgørende er, hvad der sker ude i verden.”

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Samtidig forsvarer den borgerlige regering, at den har droppet målsætningen om at reducere CO2-udslippet med 40 % inden 2020, og at den heller ikke vil forpligte sig på et CO2-reduktionsmål for 2030.

Vi kan ikke bare bortforklare mangel på handling
Alternativet har den modsatte opfattelse af Danmarks rolle. Det siger sig selv, at løsningen på klimakrisen i sidste ende bliver nødt til at være en international løsning. Men vi kan ikke bortforklare en middelmådig klimapolitik med, at Danmarks bidrag til CO2-udslippet er irrelevant, sammenlignet med for eksempel det amerikanske eller det kinesiske.

Og der er ikke nogen god undskyldning for at slække på de krav, vi stiller til os selv; heller ikke en henvisning til, at Danmark “trods alt” ligger relativt højt på ranglister over verdens klimaprogressive nationer.

Der er ikke tid til, at verdens lande sidder og kigger på hinanden og holder øje med, hvad de andre gør: Danmark må gå fremad med den grønne omstilling uden at kigge sig tilbage. Det skal ske på internationalt og nationalt plan, men det skal også ske på kommunalt plan.

Turbo på den grønne omstilling
Og som spidskandidat til Københavns Borgerrepræsentation er det min ambition, at landets hovedstad skal være et grønt forbillede både for Danmark og for verden. København skal ikke bare være den bedste by i verden, for det er ikke nogen konkurrence, det her. Min vision er, at København skal være den bedste by for verden.

Københavns Kommune har en ambition om at være CO2-neutral i 2025. Med det nuværende tempo kommer det ikke til at ske. Derfor skal der turbo på den grønne omstilling. Min ambition er, at Københavns Kommune i 2040 ikke bare er CO2-neutral, men CO2-negativ; således at vi producerer mere vedvarende energi, end vi forbruger.

På den måde kan vi skabe en ren og grøn by, sikre et godt økonomisk udgangspunkt for fremtiden og – og vigtigst af alt – være et forbillede for hele verden ved at vise, at vedvarende energi ikke er et supplement til fossile brændstoffer, ej heller blot en alternativ vej, men den eneste vej.

Omstilling til biomasse duer ikke
København er allerede nået langt. Men vi er langtfra i mål endnu. Der er navnlig ét punkt, jeg gerne vil tage op i Borgerrepræsentationen; nemlig den allerede delvist gennemførte overgang fra fossile brændstoffer til biomasse, som er planlagt for Hovedstadsregionens kraftvarmeværker.

Biomasse, som kan komme fra eksempelvis træflis, betragtes af det officielle Danmark som en CO2-neutral energikilde, fordi man ved at plante et nyt træ i stedet for dét, man tager, opretholder CO2-balancen. Fordi biomasse betragtes som CO2-neutralt, er det ikke pålagt nogen afgifter, hvilket gør det økonomisk lukrativt for danske kraftværker at investere i omlægning til biomasse.

Der er bare to store problemer med den beregning: For det første tager det, alt efter hvilken træsort der er tale om, og hvor i verden man befinder sig i, mellem 30 og 100 år før det nyplantede træ er vokset op. Det er altså tidligst efter 30 år, at CO2-gælden er betalt tilbage.

For det andet har vi ganske simpelt ikke tilstrækkelig mange træer til at kunne dække behovet, med mindre vi vil fælde alle Københavns træer!

Ingen bæredygtig kilde
Som Gry Bossen, bestyrelsesmedlem i miljøorganisationen Verdens Skove, udtaler: “Vi er ved at lave en omstilling i Danmark, som vi ikke selv kan bære. Der findes helt klart lande med større skove end os, men hvis alle begyndte at bruge biomasse i samme omfang som os, så ville det ikke være holdbart.”

Det er en både kortsigtet og usolidarisk løsning, at udviklingslande som Swaziland, hvor regulering og kontrol er mangelfuld, fælder en stor mængde af sine træer og sejler dem op til os, som det i øjeblikket er tilfældet.

Det nytter ikke noget, at vi gennemfører en transition til biomasse, når der ikke findes en bæredygtig kilde at få den biomasse fra. Københavns Kommune er imidlertid ved at foretage den transition, samtidig med at også EU ser ud til at satse på biomasse, hvorfra man henter 60 procent af sin vedvarende energi.

Klimaforsker ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, vurderer: “Det er en fuldstændig gal vej at gå det her. Vi kommer til at låse os fast på noget, der ikke egentlig har en fremtid.”

Ja, biomasse er bedre end fossile brændstoffer – men det er kun, indtil efterspørgslen på biomasse eksploderer, og vi kan ikke bruge en kortsigtet løsning til noget, hvis det bliver på bekostning af en reel løsning. Den reelle løsning er tværtimod mere vind- og solenergi samt investeringer i teknologi, der muliggør en bedre udnyttelse af den elektricitet, der genereres af vores vindmøller og solceller.

Miljøzone i det centrale København
Derudover vil Alternativet gennemføre en gradvis udfasning af biler, der forurener. Det vil vi gøre ved at oprette en udvidet miljøzone i det centrale København, som alle biler skal have et miljømærke for at måtte køre ind i. Det vil så være bilens forureningsniveau, og hvorvidt bilen kører på benzin eller diesel, der bestemmer, hvilket mærke bilen kan få.

Gradvist vil kravene blive skærpede, således at forurenende biler i sidste ende ikke vil kunne køre ind bycentrum. Det vil også reducere luftforureningen i byen, så den ikke – ligesom i dag – dræber 500 københavnere om året. Miljøcertificering kommer til at gøre en stor forskel og er da også blevet indført i mange af Europas klimaprogressive byer, herunder Paris og Berlin.

Klimaforandringerne banker på døren i form af dræbende hedebølger, superstorme og stigende verdenshave, og vi må spille på samtlige strenge, hvis vi vil forhindre dem. Derfor skal vi – samtidig med at vi tager strukturelle skridt for at bremse den globale opvarmning – lade København blive en by, der eksperimenterer med kreative måder at nedbringe CO2-udslippet på.

Vi kan generere vores egen energi
Tag for eksempel det britiske selskab Pavegen: De har udviklet fliser, der optager den kinetiske energi, der genereres, idet man træder på dem. Det lyder umiddelbart som en parodi på de lysende fliser i musikvideoen til Billie Jean. Men hvad nu hvis Københavns fortove var belagt med energifliser som dem, Pavegen producerer? Så ville københavnerne selv kunne generere energi til at oplyse gaderne om natten blot ved at gå en tur i supermarkedet!

København skal være den bedste by for verden, og det bliver vi ved at investere i grøn energi, der i en ikke så fjern fremtid kan produceres inden for regionsområdet. På den måde bliver vi CO2-neutrale uden at sende regningen videre til subtropiske udviklingslande. Dét er Alternativets og mit håb for København, for Danmark og for verden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niko Grünfeld

Direktør, Blossom
HD i organisation og ledelse (Handelshøjskolen i Aarhus 2004)

0:000:00