Benny Damsgaard: Politikere oversælger store sportsbegivenheder

KOMMENTAR: Politikere praler, når de med offentlige midler har tiltrukket store internationale sportsarrangementer. Politisk giver praleriet god mening, men det er tvivlsomt, om det er en god investering, skriver Benny Damsgaard.

På trods af et noget sløjt dansk resultat ved EM i herrehåndbold ser fremtiden stadig lys ud for alle sportsinteresserede.

Danmark står på tærsklen til to massive sportsår, som skulle kunne stille trangen hos selv den mest sportsinteresserede. Listen over internationale sportsarrangementer, som kommer til Danmark i 2020 og 2021, er allerede lang, og der kommer hele tiden nye til. Det hele kulminerer i år med EM i fodbold til juni og næste sommer med starten på Tour de France.

Listen har dog været dyr. Der er blevet betalt millioner af offentlige kroner for at få sportsarrangementerne her til landet. For eksempel koster de fire kampe, der til sommer kommer til København i forbindelse med EM i fodbold, alene Københavns Kommune minimum 18 millioner kroner, og de offentlige udgifter til Tour de France-starten næste år beløber sig til minimum knap 90 millioner kroner.

De betydelige offentlige udgifter er politisk blevet solgt, som om det er en god forretning at få arrangementerne til Danmark. Det er ikke kulturpolitik, men vækstpolitik, må man forstå, og de store stævner giver uvurderlig international branding og tiltrækker tusindvis af turister, lyder argumentet.

Det har sågar været Erhvervsministeriet og ikke Kulturministeriet, der har været bannerfører for at få Tour-starten til Danmark i 2021.

Hvis man gør sig den ulejlighed at kigge nærmere på sagen, er sandheden dog langt mere mudret. Den dokumentation, der ligger bag de politiske udtalelser om øget vækst og flere turister, er ofte meget optimistisk – for at sige det pænt.

Daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), sagde, da han under store fanfarer offentliggjorde nyheden om en dansk Tour-start på Københavns Rådhus, at starten på Tour de France i Danmark i 2021 ville blive set af "3,5 milliarder tv-seere". Det er ikke korrekt. Det reelle tal er langt lavere.

Forskere, der har kigget nærmere på seertallene, har opgjort, at det reelle seertal snarere er 10 til 20 millioner unikke seere per etape og 40 til 50 millioner over de tre uger. 10 til 20 millioner seere er naturligvis pænt, men det er ikke 3,5 milliarder, og det sætter prisen på knap 90 millioner kroner i et lidt andet perspektiv.

Netop prisen – altså de udgifter, som skatteyderne til sidst står tilbage med – er et spørgsmål behæftet med en betydelig usikkerhed, når det gælder store sportsbegivenheder.

En undersøgelse fra Oxford Universitet har gennemgået udgifterne til at arrangere De Olympiske Lege og er kommet frem til, at budgetterne i gennemsnit overskrides med 156 procent.

Og gennemsnittet er ikke kommet derop, fordi budgetstyringen kun sejler, når De Olympiske Lege afholdes i udviklingslande. Budgettet for De Olympiske Lege i London i 2012 blev således overskredet med 76 procent.

Dermed ikke sagt, at prisen for EM i fodbold til sommer eller Tour de France-starten næste år kommer til at gå over budget. Der er tale om en anden type arrangement med langt færre investeringer og dermed risici end De Olympiske Lege.

Risikoen er der dog som afholdelsen af melodigrandprix i København i 2013 til fulde dokumenteret. Risiko for en budgetoverskridelse kunne være værd at tage med, hvis afkastet tilsvarende bliver det større. Det er dog igen ret tvivlsomt.

Hvis man kigger specifikt nærmere på for eksempel argumentet om, at de store sportsarrangementer tiltrækker tusindvis af turister og dermed indtægter, er det en sandhed med betydelige modifikationer.

Meget tyder nemlig på, at store sportsarrangementer ødelægger de normale turiststrømme og først og fremmest "kannibaliserer" turister fra andre turistattraktioner i nærområdet.

For eksempel står der i den officielle evaluering af De Olympiske Lege i London i 2012, at British Museum, som er Storbritanniens mest besøgte museum, havde en nedgang i besøgende på 22 procent i den måned, hvor der var De Olympiske Lege.

Der står endvidere, at "der var betydelige forskydninger af normale besøgende, som blev afskrækket af potentialet for overfyldning, forstyrrelser og prisstigninger".

Med andre ord så risikerer for eksempel Kronborg i Helsingør at få en betydelig nedgang i besøgende, når der er EM, fordi København trækker mere end normalt, og fordi de normale turister fravælger københavnsområdet på grund af udsigter til pladsmangel og stigende priser.

Men hvad skaber så vækst? Der er generel konsensus blandt økonomer om, at der ikke er et quickfix til at få vækst. Det, der først og fremmest skaber vækst, er gode, grundlæggende rammevilkår for erhvervslivet.

Det vil sige kedelige og ikke mindst dyre ting som lave skatter, hurtig offentlig sagsbehandling, god og velfungerende infrastruktur, gode skoler og daginstitutioner og lov og orden.

Det tiltrækker eksportvirksomheder og ikke mindst de kvalificerede medarbejdere, som virksomhederne har behov for. I det regnestykke gør det ikke megen positiv økonomisk forskel at bruge millioner på at tiltrække store sportsarrangementer – tværtimod.

Politik handler grundlæggende om at fordele sparsomme ressourcer, og hvis man har brugt millioner af kroner på at tiltrække et sportsarrangement, har man det mindre til at forbedre for eksempel sagsbehandlingen over for erhvervslivet, hvor det reelt gør en økonomisk forskel.

Alt det her er dog ikke det samme som, at det at tiltrække en Tour de France-start ikke giver god politisk mening. Det er alt andet lige langt lettere at se handlekraftig ud ved at bruge 90 millioner kroner på at hive Tour de France-starten til landet, end det er at skaffe politisk opbakning til en skattereform, der sænker topskatten. Og når man så ovenikøbet kan præsentere nyheden i bedste sendetid sammen med kronprins Frederik, er der fuld plade.

Der er mange gode kultur- og sundhedspolitiske argumenter for at bruge offentlige midler på at støtte idræt og sport. Det skaber for eksempel sammenhængskraft i befolkningen, når alle kan samles om en stor, fælles begivenhed.

God erhvervs- og vækstpolitik er det imidlertid ikke – tværtimod.

-----

Benny Damsgaard (født 1971) er selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Michael B. Klitgaard: Velfærdsloven er himmelsk harpemusik med mislyde Michael B. Klitgaard: Velfærdsloven er himmelsk harpemusik med mislyde Næste artikel Jarl Cordua: Udligningsreform splitter hovedstadens alliance og blå blok Jarl Cordua: Udligningsreform splitter hovedstadens alliance og blå blok
Kommunernes foretrukne pengekasser i EU skrumper

Kommunernes foretrukne pengekasser i EU skrumper

STØTTE: Sommerens aftale om et nyt syvårs-budget for EU indebærer en reduktion af Danmarks milliardstøtte fra EU’s strukturfonde. Til gengæld står Nordjylland til et stort ekstraordinært tilskud.