Borgmestre fastholder skattestigninger trods udsigt til statslig straf

INDTÆGTER: Budgetforlig i en række kommuner landet over lægger op til at hæve skatten. Borgmestre holder fast, selv om det med stor sandsynlighed fører til et brud med skatteloftet og udløser en statslig sanktion.

Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er blandt dem, der holder fast på at hæve skatten i 2020, selv om det risikerer at udløse en straf mod alle landets kommuner.
Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er blandt dem, der holder fast på at hæve skatten i 2020, selv om det risikerer at udløse en straf mod alle landets kommuner.Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Ønsket om at hæve kommuneskatten er betydeligt større end viljen til at sænke den.

Derfor styrer landets kommuner for tredje år i træk mod en statslig straf for at forbryde sig mod skatteloftet.

For mens kommunale budgetforlig på tværs af landet lægger op til en samlet skattestigning på den anden side af 200 millioner kroner, så er der langt fra kommuner, der er villige til at sænke tilsvarende.

Dokumentation

Straf for kommunale skattestigninger

Kommuner opkræver personskatter, ejendomsskatter og dækningsafgift for erhvervsejendomme.

Økonomiaftalen for 2020 indeholder en pulje på 200 millioner kroner, som kommuner kan få lov til at hæve skatten med uden at blive ramt af en individuel sanktion.

Kommunerne vil dog fortsat blive straffet kollektivt gennem en modregning i bloktilskuddet, hvis ikke andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned.

Ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og KL skal kommunerne derfor også arbejde for en samlet skattenedsættelse på 200 millioner kroner. For at understøtte dette er der afsat en tilskudspulje til at lette skatten. Tilskuddet kan højst udgøre 75 procent af provenutabet i 2019, 50 procent i 2020 og 2021 og 25 procent i 2022.

Hvis der sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der ifølge gældende lov ske en regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen de efterfølgende fire år.

Lyder overskridelsen eksempelvis på 200 millioner kroner, vil hver kommune miste indtægter svarende til knap 40 kroner per indbygger.

Med budgetterne for 2019 skete der en samlet skattestigning på knap 70 millioner kroner, hvilket medfører en statslig sanktion.

Tilsagn om skattestiging
(mio. kr.)

Dragør 5,8
Greve 10,1
Roskilde 29,9
Stevns  9,9
Odense 36,9
Esbjerg 26,1
Kolding 27,6
Holstebro 12,4
Randers 18,2
Hjørring 22,9
I alt 200

Ud over kommuner, som har fået tilsagn om at kunne hæve skatten uden at blive ramt af en individuel sanktion fra ministeriet, så vil kommuner, der tidligere har sænket skatten på tilsvarende vis, kunne hæve skatten i kraft af en såkaldt frit-lejde-ordning.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00