Eksperter: Historisk storoffensiv mod lærerne

Det er nu eller aldrig, hvis det skal ske. Også selvom det bliver både voldsomt og brutalt. 

Flemming Ibsen
Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet

"I lyset af lærernes fortsatte afvisning af at realitetsforhandle KL's krav, kan KL kun komme ud af de eksisterende arbejdstidsaftaler ved at varsle lockout."

Sådan sagde Michael Ziegler (K), KL's chefforhandler i overenskomstforhandlingerne, da han torsdag eftermiddag mødte pressen og varslede lockout mod folkeskolelærerne.

Og det er en sætning, der går over i historiebøgerne, vurderer arbejdsmarkedseksperter. For forligsmægleren, Mette Christensen, vil umuligt kunne finde et kompromis mellem KL og Lærernes Centralorganisation i løbet af de næste uger, og dermed er en reel lockout og konflikt uundgåelig.

"Det er historisk. Vi har aldrig før i det offentlige set så aggressiv en arbejdsgiver," siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

Han kalder det en form for new public management fra KL's side, hvor man forsøger at underminere den kollektive indflydelse fra lønmodtagersiden. 

Historisk med koordineret aktion
Henning Jørgensen bakkes op af professor Flemming Ibsen, der ligeledes forsker i arbejdsmarkedet ved Aalborg Universitet.

Meldingen fra KL kom blot få timer efter, at Finansministeriet havde varslet et lignende lockout mod lærerne og underviserne på statens område, som også har været ved at forhandle overenskomsterne på plads.  

"Det er historisk, hvad der er sket i dag. Vi har haft en del konflikter i den offentlige sektor, blandt andet for sygeplejerskerne i 1990'erne. Men vi har aldrig før set arbejdsgiverne tage et sådant skridt og føre en så koordineret aktion, som de her gør," siger Flemming Ibsen.

God timing for KL
Årsagen er ifølge eksperterne, at KL og staten står med en historisk chance for at få ændret arbejdstidsaftalerne nu. Noget, som både kommunerne og Finansministeriet længe har haft på ønskesedlen, men som ifølge eksperter ikke har været muligt før nu*.

"På grund af den økonomiske krise og stemningen i befolkningen generelt har arbejdsgiverne nu en historisk chance for at ændre ved arbejdstidsaftalerne. Det er nu eller aldrig, hvis det skal ske. Også selvom det bliver både voldsomt og brutalt," siger Flemming Ibsen.

Derfor tør KL satse samtlige jetoner, vurderer Henning Jørgensen.

"I forhandlinger er der jo aldrig nogen, der kan få 100 procent af det, de kræver. Men det mener arbejdsgiverne nu, de kan."

Arbejdsgiver har kæmpefordel
Samtidig har arbejdsgiverne heldet på deres side, eftersom regeringen også er arbejdsgiver i denne konflikt, siger Henning Jørgensen.

"Dermed er arbejdsgiver begunstiget magtmæssigt, fordi de ikke bare er arbejdsgivere, men også lovgivere og budgetmyndighed. Og derfor har de strategiske fordele."

Ved tidligere konflikter har man haft et mæglingsforslag, som man har kunnet ophæve til lov. Men det vurderer eksperterne ikke er realistisk.

"Der er gravet dybe grøfter, og der er ingen bevægelse mod et kompromis, og så er det svært at forestille sig, at forligsmanden vil gå ind og fremsætte et mæglingsforslag," siger Henning Jørgensen. 

Derfor er sidste udvej, at regeringen og Folketinget beslutter, hvad den overenskomst, som i givet fald kan blive til lov, skal indeholde.

Kampen om sandheden
Indtil da kommer offentligheden til at overvære en slags ord-mod-ord-krig, vurderer Henning Jørgensen. 

"KL har styret mod lockout hele tiden. Det har hele tiden været masterplanen," siger Henning Jørgensen.

Det benægter KL dog.

"Det er der ikke hold i. Selvfølgelig har vi ikke fra start af ønsket os, at vi skulle havne i den situation, vi er i nu. Det er jo en rigtig alvorlig situation," siger Michael Ziegler.

Professor Henning Jørgensen understreger også, at det på samme måde er "noget vrøvl", når formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, siger, at forhandlingerne fortsat var i gang.

"Han har også vidst, at det træk op til konflikt," siger han.

Bondo: Jeg er så skuffet
Anders Bondo Christensen siger:

"Selvom det ikke burde komme bag på mig, så er jeg simpelthen så skuffet. Vi har i mange år haft en fælles forståelse om, at vi skulle stå sammen om at lave en god folkeskole. Men det er blevet ødelagt med det her."

Også Uddannelsesforeningen, der også torsdag fik varslet lockout for de godt 4.000 lærere på landets erhvervsskoler, udtrykker overraskelse:

"Det er en meget uheldig og underlig situation, vi står i. Vi var jo i gang med at forhandle, og vi havde det seneste forhandlingsmøde onsdag aften. Der aftalte vi at mødes igen den 6. marts, så de måtte jo have vidst på forhånd, at de ville varsle lockout i dag (torsdag, red.)," siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet og forhandler for lærerne på landets erhvervsskoler, VUC-centre og produktionsskoler.

Udover eleverne bliver den danske model og aftalesystemet den store taber i dette spil, mener hun

”Vi har jo den danske model og et aftalesystem, hvor vi i fællesskab aftaler, hvordan arbejdsdagen skal se ud. Men Finansministeriet er gået til forhandlingerne med ultimative krav, og det har de gentaget i det uendelige. Det er ikke en måde at forhandle på. Hvis man virkelig vil have kvalitet, så skal man lytte til de ansatte. Det er sådan, man finder gode løsninger.”

KL såvel som Finansministeriet har varslet lockout fra 1. april 2013, som vil ramme godt 54.000 lærere.

*Præcisering: Et afsnit om, at KL ønskede helt at fjerne arbejdstidsaften under overenskomstforhandlingerne i 2008, er blevet præciseret.