Første regning for Arnes pension: Jobcentre skærer i hjælpen til ledige

Færre tilbud om opkvalificering     

I København har man helt friholdt de unge for besparelsen, men kun fordi kommunen forventer at få et ekstra råderum på grund den lave ledighed og derfor kan finde de 35 mio. kr. her.  

Odense skal ligesom Aalborg spare 12 mio. kr. og smører det ud på flere grupper. Det betyder, at færre kontanthjælpsmodtagere vil få tilbud om uddannelse og opkvalificering, skriver forvaltningen i et oplæg til politikerne.

Alligevel er det at foretrække fremfor at finde alle pengene på unge-indsatsen, lyder det fra Brian Dybbro Nielsen (SF), afgående rådmand for social - og  beskæftigelsesområdet.

"De unge skal ikke betale hele regningen, for vi har netop gode erfaringer med at give dem hyppige tilbud. Men pengene skal findes, og derfor bliver der færre indsatser generelt, siger han og fortsætter: 

"Det er fint at fjerne trælse proceskrav på beskæftigelsesområdet, men vi skal prioritere hårdere i tilbuddene nu, blandt andet til ufaglærte og folk, der er langt fra arbejdsmarkedet."  

Forsker: Højkonjunktur kan ikke redde alle unge   

Professor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Noemi Katznelson, vurderer at kommunerne gør klogt i ikke at følge den politiske aftale blindt.  

”Vi taler om unge ledige, som ikke er kommet i gang af egen kraft og har brug for at blive holdt til ilden. Mange unge oplever, at der er et tog, der kører, når man er ung, og bliver man hægtet af, kan det være uoverskueligt at komme med. Det er ofte unge med andre problemer," siger hun.

I en tid med så gode konjunkturer kommer de unge hurtigere i job? 

”Nogle vil have held til at få en fod ind på arbejdsmarkedet lige nu, men andre har brug for mere og hyppigere hjælp, hvis de skal med. Her er der noget paradoksalt over, at politikerne vil skære i ungeindsatsen og samtidig siger, at vi har brug for at få flere unge med,” forklarer hun og peger på, at ifølge Mette Frederiksen er 50.000 unge hverken i job eller uddannelse.

Frygter den store regning til næste år

Næste år skal partierne bag Arne-pensionen finde de sidste 750 mio. kr. på beskæftigelsesområdet, og derfor er fagforeningerne HK Kommunal og Socialrådgiverforeningen allerede nu i højeste alarmberedskab.

”Jeg har svært ved at forestille mig, at det her ikke vil betyde besparelser, som kan resultere i dårligere service til de ledige. Nu må regeringen i det mindste lytte til vores forslag om, hvordan pengene skal findes," siger formand for HK/Kommunal Lene Roed.

Lige nu afholder fagforeningen workshops med jobcentermedarbejdere over hele landet for at få deres input til, hvor pengene kan findes. 

"Politikerne kan blandt andet se på, om vi bruger for mange penge på overflødige lægeattester for de ledige, og om vi får nok for pengene hos de private aktører på området," siger hun. 

Samme melding lyder fra Dansk Socialrådgiverforening, der helt ønsker besparelsen afskaffet. 

"I en tid, hvor arbejdsmarkedet skriger på hænder, har vi fortsat 100.000 aktivitetsparate, som vi kun får med, hvis vi investerer i at hjælpe dem. Det bør især en socialdemokratisk regering have blik for," siger formand Mads Bilstrup.