Gyldal foretrækker Herlev: Christiansborg handler for lidt om resultater og for meget om konflikt

INTERVIEW: Folkeskolereformen er fin, så lad være med at pille den fra hinanden, Christiansborg. Det siger Herlev-borgmester og KL’s formand for børn og undervisning, Thomas Gyldal Petersen, som selv afviser at forlade sin socialdemokratiske bystat til fordel for de hårde ideologiske kropstacklinger på Slotsholmen.

Thomas Gyldal Petersen bryder sig ikke om kaffe.

Han ville ønske, han gjorde. Men selvom duften er blød og venlig, finder han smagen sur og bitter.  

Det er især, når han er på ferie i sit åndelige hjemland, Italien, at han ærgrer sig over sin aversion mod den sorte drik.  

Han synes, det ser så hyggeligt ud, når de lokale sidder der på fortovscaféerne i Firenze og nipper af de små espressokopper.

Det fortæller han på borgmesterkontoret i Herlev, hvor hans sekretær har dækket op med kaffe og kopper.

Thomas Gyldal Petersens lidenskabelige forhold til Italien stammer fra gymnasietiden. I 3. g skrev han opgave om sammenhængen mellem økonomien og demokratiets udvikling i Firenze i perioden efter middelalderen.

Og så var det hans dansklærer på Herlev Gymnasium, der oversatte Dantes Den guddommelige komedie fra italiensk til dansk.  

”Jeg er meget fascineret af historien om Dante og Den guddommelige komedie. Der er jo den første bog, der blev skrevet på folkets sprog, italiensk. Det er den litterære start på renæssancen,” siger Thomas Gyldal Petersen, der selvfølgelig også holder med Firenzes violfarvede fodboldhold, ACF Fiorentina.  

“Og så var han jo kommunalpolitiker, Dante, indtil han i 1300-tallet blev sendt i eksil, fordi hans gruppering mistede magten i bystaten Firenze.” 

Konflikten med lærerne skal stoppes 
Der er umiddelbart ingen tegn i sol og måne på, at Thomas Gyldal Petersen kommer til at lide samme hårde skæbne som Dante. 

Han sidder nemlig ganske solidt på borgmesterposten i Herlev Kommune, hvor han er født og opvokset.

Hans socialdemokratiske gruppe har absolut flertal i kommunalbestyrelsen, og i januar fejrede han otte års jubilæum som borgmester.

Han blev folkevalgt første gang i byen som 22-årig helt tilbage i 1997, og ved kommunalvalget i 2017 fik han over halvdelen stemmerne i Herlev Kommune. 

Thomas Gyldal Petersen er dog også begyndt at spille en central rolle på et større plan – i kommunernes interesseorganisation, KL. 

Efter kommunalvalget i 2017 blev han valgt som formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, hvor han repræsenterer kommunernes interesser på skoleområdet.

For eksempel over for regeringen og folkeskoleforligskredsen, der ikke har afholdt sig fra at føre skolepolitik i de senere år.

Men en opgave står foran alt andet: Thomas Gyldal Petersen skal normalisere KL’s forhold til Anders Bondo og Danmarks Lærerforening efter snart seks års skyttegravskrig i kølvandet på de kuldsejlede overenskomstforhandlinger i 2013.  

Opgaven har indtil videre materialiseret sig i projektet 'Ny Start', hvor både lærerne og KL melder om mere positive vinde i forholdet.

De kan dog hurtigt blæse væk, når parterne igen mødes til forhandlinger om lærernes arbejdstid. Denne gang med hjælp fra en kommission, der skal komme med inputs til forhandlingerne frem mod OK21.

Godt forhold til S-ledelse 
Thomas Gyldal Petersen har også en stærk stemme internt i det socialdemokratiske parti, hvor han især er en tydelig repræsentant for de socialdemokratiske omegnskommuner, herunder Ishøj, Gladsaxe, Hvidovre, Brøndby, Rødovre, Ballerup, Glostrup og Albertslund. 

"Thomas er mand, man lytter til internt i Socialdemokratiet. Han en en stærk borgmester, han har et stort netværk, og han er en god debattør," siger MF Morten Bødskov, der har været nære venner med Thomas Gyldal Petersen i små 20 år.

"Og så er han meget tæt på den nuværende socialdemokratiske ledelse. Alle kender til Herlevs holdning, når han forlader et mødelokale," siger Morten Bødskov. 

Sådan har det ikke altid været. 

I 2011 gik han hovedkuls ind i en offentlig konflikt med den daværende socialdemokratiske ledelse i debatten om en betalingsring rundt om København.

Ikke ligefrem en sællert, hvis man bor i Herlev, Gladsaxe eller Glostrup. Projektet blev skrottet, men det kostede på forholdet til Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon. 

Efter det socialdemokratiske formandsskifte i 2015 er han dog tilbage i varmen hos partitoppen. 

Morten Bødskov vil dog ikke gætte på, om Thomas Gyldal Petersens navn står på Mette Frederiksens hemmelige liste over potentielle ministeremner, hvis hun skulle vinde det kommende folketingsvalg.  

"Det er kun Mette Frederiksen, der ved det. Jeg ved ikke, hvad han ville sige, hvis han blev spurgt, men det ville da være oplagt at tænke tanken," siger han og fortsætter:

"Der er ingen tvivl om, at han ville klare sig godt som minister eller folketingsmedlem. Han er en god politisk håndværker, og det skal man være for at klare sig her."

På Christiansborg handler det om at vinde
Thomas Gyldal Petersen har dog ingen ambitioner om et liv med ministerbiler eller ordførerskaber i Folketinget.

”Jeg føler meget stærkt for det arbejde, jeg laver her i Herlev Kommune. Jeg kan godt lide, at der er kontant afregning på mit arbejde, når jeg handler i Føtex.”   

Thomas Gyldal Petersen ved, hvad han snakker om. Fra 2002 til 2006 arbejdede han på Christiansborg for daværende medlem af Folketinget Jan Trøjborg (S).

”Det politiske arbejde på Christiansborg er fundamentalt anderledes end at være borgmester. Der gælder det om at stille forslag, som kan gøre, at nogle kan vinde, og andre kan tabe. Jeg har kæmpe respekt for de politikere, der evner at tackle igennem, men det appellerer mere til mig at være borgmester her i Herlev.”

Han afviser alligevel intet kategorisk.

”Jeg holder så meget af Herlev, at hvis jeg på et tidspunkt kan tjene Herlev mere et andet sted end her, så vil jeg gerne bevæge mig. Men jeg er meget lykkelig, hvor jeg er.”

Riisager taler ind i konflikten
Thomas Gyldal Petersen bliver især bekræftet i sit valg af politisk løbebane, når han kigger ind på den øjeblikkelige uddannelsespolitiske holmgang i Folketinget.

Som han ser det, har undervisningsminister Merete Riisager (LA) været med til at skabe et politisk miljø i folkeskoleforligskredsen, der er blevet mere konfliktorienteret og mindre resultatorienteret.  

”Hendes politiske metode rummer den fordel, at alle kan se, hvad hun mener. Omvendt har det givet hende nogle besværligheder i forhold til at være en minister, der samler forligskredsen i en midterposition,” siger Thomas Gyldal Petersen og understreger, at han her udtaler sig som socialdemokratisk borgmester i Herlev og ikke som KL-udvalgsformand.

Som eksempel på Merete Riisagers tendens til at ”tale ind i konflikten” henviser han til regeringens udspil til en justering af folkeskolereformen fra september sidste år.

Han fremhæver forslaget om selvstyrende folkeskoler, en reducering af den understøttende undervisning og en opgradering af fagtimerne. En øvelse, der i sidste ende skal forkorte skoledagen for alle folkeskolens elever.

De selvstyrende skoler blev hurtigt fejet af bordet af de øvrige forligspartier. Men skoledagens længde og den understøttende undervisning er stadig til forhandling. Dette, selvom netop den understøttende undervisning var en af kongstankerne i den oprindelige reform.

”Sådanne udspil tegner et billede af en minister, der står meget klart på sine egne holdninger. Alle kan se, hvad hun selv mener. Men det gør det sværere at samle forligskredsen hen over midten. Jeg tror også, det er derfor, forhandlingerne har trukket så meget ud.”

Skoledagen er ikke for lang
Men dit eget parti sidder jo trods alt stadig med til forhandlingerne, hvor en aftale skulle være inden for rækkevidde?  

”Alle partier har et ansvar for at lave en aftale, der samler bredt, og som imødekommer noget af den kritik, der har været af reformen. Og derfor kan jeg godt se, at Socialdemokratiet kommer til at give sig lidt på understøttende undervisning og en lidt kortere skoledag.”

Thomas Gyldal Petersen kalder det dog ”uacceptabelt”, hvis man justerer så meget, at reformens oprindelige grundlag bliver udvandet.

Der er jo mange undersøgelser, der siger, at børnene oplever skoledagen som for lang. Er det ikke et fuldstændigt legitimt politisk ønske, når Merete Riisager forsøge at ændre på de problemer, hun oplever i samfundet?

”I 2013 bad et bredt flertal i Folketinget kommunerne om at lave nogle meget store ændringer af folkeskolen. Jeg synes, at de skylder kommunerne lidt arbejdsro. I hvert fald frem til 2020, hvor den endelige evaluering af reformen udkommer. Herfra kan man diskutere reformen på et fuldstændigt grundlag. Ellers må man fremrykke evalueringen.”

Mener du, at skoledagen er for lang?

”Skoledagene kan være for lange, hvis vi ikke er dygtige nok til at gøre dagene varierede. Så hvis Folketinget skærer den understøttende undervisning ind til benet, så skader man muligheden for at gøre, så dagene ikke føles for lange.”

Reformen som social trampolin 
Netop skolereformen har været en af de mest omdiskuterede reformer i de seneste år.

En af reformens kritikere, Brian Degn Mårtensson, har eksempelvis kaldt den for et ”revolutionært klimaks, da det her blev statens opgave at skabe sig nogle – for den – egnede borgere".

Og inden Merete Riisager i 2016 blev undervisningsminister, kaldte hun i Berlingske reformen en ”katastrofe, der venter på indtræffe”.

Thomas Gyldal Petersen står på den modsatte fløj. Han er stadig en loyal partisoldat, når visionerne i Antorini, Corydon, Thorning og Vestagers reform skal forsvares.

”Før reformen kørte mange skoler på minimumstimetallet, og de svageste børn – dem, der havde allermest brug for at være en del af et stærkt fællesskab – kom ikke i SFO’en efter skole. De gik hjem til ingenting. Den lidt længere skoledag og reformen giver alle børn mulighed for at lære det, de skal,” siger han og fortsætter:

”Jeg respekterer, at man har et politisk udgangspunkt, der handler om noget andet end at skabe social mobilitet. Man appellerer måske til nogle andre vælgergrupper. Jeg er bare bekymret for, at vi ikke evner at give de svageste børn muligheden for at flytte sig.”

Pessimistisk skoledebat   
Reformen kom fra starten til at stå i skyggen af konflikten mellem lærerne og KL, der i 2013 endte i lockout og et indgreb fra Folketinget, der siden har dikteret lærernes arbejdstid ved lov.

En konflikt, Thomas Gyldal Petersen nu skal være med til at løsne op for. 

”Det var møghamrende ærgerligt dengang,” siger han om 2013-forløbet.  

”For man kan med en vis ret sige, at reformen og indgrebet hører sammen. Man gav kritikerne en mulighed for at sige, at en underfinansieret skolereform blev betalt med et indgreb i lærernes arbejdstid.”

Konsekvensen?

Ifølge Thomas Gyldal Petersen fik man en reform med gode intentioner, men som en stor del af lærerne ude på de enkelte skoler ikke bakkede op om.

Og så har det vist sig, at tiden langtfra læger alle sår.

”Det her har været en kæmpe udfordring for folkeskolen. Skolediskussionen har de seneste år været mere præget af det pessimistiske end det optimistiske. Og det er vi mange, der bærer et kæmpe ansvar for.”

Kører på kassekreditten
Rollen som fredsrepræsentant for KL er med til at trække tænder ud. 

Thomas Gyldal Petersen er ikke bleg for at kalde 2018 for det travleste år i sit liv.

”Så i forhold til min familie kører jeg på kassekreditten,” siger manden, der foretrækker det kommunalpolitiske minikosmos i Herlev frem for den konfliktfyldte politikarena på Christiansborg i Kongens København.

Sådan havde Dante det måske også med Firenze, indtil han havnede på den forkerte side i et voldsomt politisk magtspil og blev landsforvist fra bystaten for altid.

Næppe en skæbne, der kommer til at overgå den populære borgmester i Herlev. 

Her vil det nok være mere korrekt at sammenligne ham med en af de andre historiske italienere, som Thomas Gyldal Petersen interesserer sig for. 

"Kejser Augustus blev kejser som 18-årig og døde som en af de eneste kejsere en naturlig død i sen alder."

Hvorfor gjorde han det? 

"Han var en dygtig kejser og magtspiller. Han skabte ro, han sluttede alle borgerkrigene, og han skabte vækst og velstand for alle borgerne i Romerriget." 

Er du Herlevs kejser Augustus? 

"Nej. Det ville være fantastisk, hvis en borgmester i Herlev blev lige så berømt som Kejser Augustus, men jeg får nok ikke mit navn med i juleevangeliet. Jeg synes, Kejser Augustus er en enormt spændende skikkelse, men jeg kunne aldrig drømme om at sætte mig i relationen til hverken ham eller Dante."

Dante endte i øvrigt sine dage som en omflakkende landflygtig i Mellem- og Norditalien, mens han færdiggjorde sit livsværk, Den guddommelige komedie, der i dag betragtes som et af verdenshistoriens absolutte litterære hovedværker.

Forrige artikel Ny måling: Hver fjerde dansker vil nedlægge regionerne Ny måling: Hver fjerde dansker vil nedlægge regionerne Næste artikel Mindst 34 er omkommet i brand på plejehjem siden 2014 Mindst 34 er omkommet i brand på plejehjem siden 2014