Bliv abonnent
Annonce

Henrik Nielsen er ny økonomidirektør i Lejre Kommune

26. juni 2014 kl. 10.24

Henrik Nielsen bliver 1. august 2014 ny økonomidirektør i Lejre Kommune, hvor han, udover at få ansvaret for økonomi, også vil stå i spidsen for effektivisering. Han kommer fra en stilling som direktør i Gribskov Kommune og har tidligere været økonomichef i kommunerne Hørsholm, Holbæk og Gribskov. "Med Henrik får Lejre Kommune en strategisk orienteret økonomidirektør, der forstår den kommunale økonomi ud i "yderste led" og er i stand til at omsætte de politiske mål og strategier til konkret handling," siger kommunaldirektør Inger Marie Vynne i en pressemeddelelse fra Lejre Kommune. "Lejre er en attraktiv og spændende kommune. Både i forhold til beliggenhed, historie og befolkningssammensætning - men også fordi Kommunalbestyrelsen i mine øjne har både mod og vilje til at sætte nogle vigtige dagsordener og foretage de nødvendige prioriteringer for at kommunen kan udvikle sig bedst muligt. Jeg glæder mig meget til at starte i mit nye job," siger Henrik Nielsen selv. Henrik Nielsen er 37 år og har blandt andet taget en kommunomuddannelse, en diplomuddannelse i offentlig administration og en master i Public Administration fra Copenhagen Business School.
Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026