Bliv abonnent
Annonce
Om  
Thomas Krarup

Jammerbugt Kommune får ny chef for vækst

1. november 2019 kl. 16.14

1. december skal Line Renée Thellufsen stå i spidsen for Jammerbugt Kommunes arbejde med erhverv, turisme, landdistrikter og bosætning. 

Hun tiltræder nemlig som ny chef for Jammerbugt Vækst. 

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse

Line Renée Thellufsen har senest arbejdet som selvstændig konsulent for blandt andet Visit Nordjylland. Hun har tidligere være projektleder og forretningsudvikler for Erhvervshus Nordjylland.

"Det har været afgørende for os, at den nye chef for Vækst Jammerbugt kan etablere et frugtbart samarbejde med de mange samarbejdspartnere i og uden for kommunen, ligesom den nye chef skal brænde for udvikling. Line har netop stærke relationelle kompetencer, og samtidig har hun solid faglig indsigt og praktisk erfaring inden for erhvervsudvikling og udvikling af turisme," siger direktør for vækst og udvikling i Jammerbugt Kommune, Thomas Krarup.

Line Renée Thellufsen er uddannet cand.psych. fra Aalborg Universitet. Hun afløser tidligere chef, Anders Daugberg Stryhn, der i august skiftede job til Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord efter fire år i stillingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026