Jarl Cordua: Kommunalvalget kan blive Ellemann-Jensens første valgnederlag

KOMMENTAR: Det er højsæson for partiskift blandt byrødderne, der vil maksimere deres sandsynlighed for valg ved kommunalvalget i 2021. Her kan Jakob Ellemann-Jensen komme til at lide sit første valgnederlag som Venstre-formand, skriver Jarl Cordua. 

I november 2021 er der igen kommunalvalg, men allerede nu ser man indikationer på, hvordan byrødder positionerer sig med henblik på genvalg. Simpelthen ved at skifte parti.

Tit gemmer der sig personlige uoverensstemmelser i byrådsgrupperne og ballade med baglandet bag et partiskifte, men det er også nærliggende at skæve til lokalpolitikernes muligheder for genvalg ved at opstille for et parti i fremgang, når man skal forklare nogle af disse pludselige ideologiske omvendelser i stil med apostlen Paulus.

For det er ikke kun på børsen og i showbizz, at det går op og ned. De politiske partier oplever dramatiske bevægelser i vælgeropbakningen, og det reagerer nogle af de mere ideologisk løse folkevalgte naturligvis også på ved i god tid at sikre deres politiske liv. Med halvandet år til næste kommunalvalg er vi på vej ind i sæsonen for partiskifter.

Før kommunalvalget i 2017 så man eksempelvis en bølge med kommunalbestyrelsesmedlemmer, der skiftede fra Venstre og især De Konservative til Liberal Alliance, men nu går det retur den anden vej.

I København mistede Liberal Alliance begge sine folkevalgte, der netop gik til de to selvsamme "gamle partier". Tidligere har Liberal Alliances medlem af Aarhus Byråd, Almaz Mengesha, skiftet til Venstre.

Efter to valgperioder som Liberal Alliances borgerrepræsentant vendte eksempelvis Heidi Wang hjem til Venstre, mens Karina Bergmann pludselig en dag fandt ud af, at hun var konservativ.

Dertil kommer, at en stribe lokale LA-spidskandidater fra 2017 blandt andet i Favrskov, Sønderborg og Odense har meldt sig ind i Venstre, mens et kommunalbestyrelsesmedlem i Varde og i Frederikshavn samt et regionsrådsrådsmedlem i Hovedstaden er skiftet til De Konservative.

Med denne åreladning oveni meningsmålinger på spærregrænsen tegner det sig til endnu et katastrofevalg for Liberal Alliance i 2021 ligesom i 2017, hvor partiet fik valgt 28 byrådsmedlemmer og fem regionsrådsmedlemmer.

Der er også nye partier, der har gavn af konjunkturerne.

Flere sjællandske mandater er i den sidste tid skiftet fra det permanent kriseramte Dansk Folkeparti til Nye Borgerlige, der ellers ved kommunalvalget i 2017 kun fik valgt Mette Thiesen til byrådet i Hillerød. Senest er det sket med Githa Nelander, der ellers har repræsenteret Dansk Folkeparti i Næstved Byråd, og tidligere har to byrødder i Vordingborg skiftet til Nye Borgerlige. 

Det sker som regel med den begrundelse, at partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) er blevet for blødsøden, hvorimod partiformand Pernille Vermunds (NB) kontante og uforsonlige retorik virker mere tillokkende. Enkelte frafaldne sjællandske DF'ere er også skiftet til Venstre eller De Konservative, mens en enkelt tripper som løsgænger.

Det står ikke klart, om den i popularitet stærkt dalende DF-formand i alle tilfælde har skylden for det seneste voldsomme mandefald. Måske kan det overordnet begrundes med, at Dansk Folkeparti ikke længere opfattes som tilstrækkelig borgerligt af byrødderne, der derfor ligger på linje med de mange frafaldne vælgere, som man så det ved folketingsvalget sidste år.

En konsekvens af, at Kristian Thulesen Dahl i overmod ligesom Ikaros med sin lange flirt med Socialdemokratiets Mette Frederiksen fik brændt sine vinger og styrtede i havet. Endnu et katastrofenederlag om halvandet år gør utvivlsomt behovet for at skifte formanden ud endnu mere påtrængende, end det er her og nu.

Den samme udvikling med op og nedture ser man i rød blok.

Alternativet fik især i tiden op til forrige kommunalvalg, da man stadig red på Uffe Elbæks begejstringsbølge, stor tilgang fra flere SF'ere, radikale og socialdemokrater, der, efter at de så lyset i den aarhusianske projektmager, pludselig rendte af gårde.

Nu er pendulet svinget lidt tilbage, og trafikken vendt, sådan at det indtil videre er de samme gamle partier, som får glæde af tilgangen fra Liste Å (Silkeborg, Svendborg og Sorø), der jo ellers fik et stort kommunalpolitisk gennembrud i 2017, hvor man fik valgt 20 medlemmer til byråd og kommunalbestyrelser.  

Til gengæld tegner kommunalvalget om halvandet år til et gedigent sammenbrud. Ikke mindst i København, hvor Alternativet sidst fik valgt hele seks borgerrepræsentanter og fik en borgmesterpost, står partierne på spring for at overtage borgerrepræsentanter, der kunne tænke sig at fortsætte karrieren et andet sted, før dybet endegyldigt lukker sig om Alternativets synkende skude.

Skal de pågældende nå at blive opstillet på nye partiers valglister, er tiden snart inde til at vove springet. Endnu en bølge af frafaldne kommunalpolitikere vil lukke det sidste luft ud af politisk leder Josephine Focks (ALT) efterhånden temmelig lavtflyvende varmluftsballon. 

Hvis altså ikke det slutter helt inden kommunalvalget om halvandet år. Et katastrofevalg til den tid må følgelig blive det endelige dødsstød.

De Konservative, som i mange år lignede en døende arvetante, fik allerede ved forrige kommunalvalg pæn fremgang. Med tilgangen af nye folk især fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – og den pæne medvind i meningsmålingerne – ser det lige nu ud til, at formand Søren Pape Poulsen (K) kan notere sig for endnu en valgsejr.

For socialdemokraterne kan næste kommunalvalg næppe gå galt, selvom  man allerede i 2017 fik et ganske pænt valg.

Det er svært at forestille sig, at det valg ikke går hen og bliver en gigantisk triumf for statsminister Mette Frederiksen. Med de nuværende målinger er det til gengæld tvivlsomt, om Venstre kan gentage den fremgang, som man fik ved folketingsvalget sidste år.

Kommunalvalget i 2017 blev nærmest solgt som en halv sejr af det daværende Venstre-formandsskab, selvom man mistede 79 byrådsmedlemmer og en hel stribe borgmesterposter.

På det tidspunkt lå Venstre i meningsmålinger, der minder om de nuværende – ringe – målinger, på cirka 19 procent i opbakning.

Partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V) skal i al fald have mere fremgang end den tilgang, som Venstre har oplevet lokalt fra afhoppede LA'ere, for at kunne være sikker på et acceptabelt om end skuffende valgresultat som sidst.

Som det ser ud nu, kan kommunalvalget 2021 godt gå hen at blive Ellemann-Jensens første valgnederlag. Med det generelle dramatiske sammenbrud i blå bloks vælgeropbakning bliver det i al fald svært at erobre det samme antal borgmesterposter.

Og det kommer til at gøre ondt på et borgmesterparti som Venstre.

-----

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på podcasten Cordua & Steno, som Berlingske udgiver. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Jarl Cordua: Frederiksen og Ellemann har sat Pape skakmat i udlignings­kampen Jarl Cordua: Frederiksen og Ellemann har sat Pape skakmat i udlignings­kampen Næste artikel Heino Knudsen: De ti generations­forureninger råber på politisk handling Heino Knudsen: De ti generations­forureninger råber på politisk handling
Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

POLITISK STUEGANG: Hvis det står til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, skal styrelsen bestemme mere over, hvordan kommunerne passer deres sundhedsopgaver med for eksempel at forebygge sygdom og dårligt helbred blandt børn og voksne. Det er en af flere interessante meldinger fra topembedsmanden i Altingets podcast, hvor han også bliver spurgt, hvorfor han ikke længere er med til regeringens pressemøder om corona.