Aabenraa Kommune må sige farvel til Stig Werner Isaksen, der gennem de seneste syv år har bestredet posten som direktør for henholdsvis Kultur, Miljø og Erhverv samt Plan, Teknik og Miljø.
Fra 5. oktober skifter han nemlig postnummer og bliver ny direktør for Teknik- og Miljø i Køge Kommune.
Det oplyser videnscenter for byudvikling Byens Ejendom.
Stig Werner Isaksen er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har erfaring med teknik- og miljøområdet fra en række kommuner.
Det gælder de seneste syv år som direktør Aabenraa og fordinden da ledende stillinger i Kolding Kommune.
Fra Kolding Kommune kan han trække på sine erfaringer fra sin tid som vicedirektør, områdechef for Kultur, Plan og Fritidsområdet i By- og Udviklingsforvaltningen samt som juridisk konsulent og administrationschef for Teknisk Forvaltning.
Inden da har han desuden arbejdet både i Indenrigs- og Arbejdsministeriet.

























